Nicolai Abildgaard er et af de store navne i dansk kunst. Mindre kendt er hans far, Søren Abildgaard, død 1791.
Uden tvivl var det fra faderen, at Nicolai havde talentet. Søren Abildgaard var i mange år ansat som tegner i Geheimearkivet, i dag Rigsarkivet. Han arbejdede under opsyn af geheimearkivaren Jacob Langebek.
Med henblik på et planlagt værk om danske mindesmærker rejste han fra 1757 hver sommer rundt i den danske provins og tegnede historiske minder, især epitafier og gravsten i landets kirker, men også runesten og bygningsrester.
Vinteren blev brugt til rentegning af sommerens skitser. Værket blev aldrig til noget, men tegningerne betød, at man fik overblik og dokumentation vedrørende en række vigtige mindesmærker. I dag bruger vi kameraet, men Abildgaards tegninger var langt op i 1900-tallet vigtige for alt antikvarisk arbejde. De var særdeles pertentlige, den skarpsynede tegner fangede ofte mere end et sort/hvidt kamera.
Stadig betydning
I vor digitale tidsalder er der normalt ikke længere brug for tegnet dokumentation, men de abildgaardske tegninger har alligevel beholdt deres betydning. Mange af de monumenter, Søren Abildgaard tegnede, er mere nedslidte end på hans tid.
Det gælder ikke mindst de flade gravsten, der er lagt i kirkernes gulve; utallige beskidte støvler og sko har trampet hen over dem og udvisket indskrifterne.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
