0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Smuk forskningsbog viser os en glemt verden

Søren Abildgaards præcise tegninger af kulturelle arvestykker er ganske fremragende.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Illustration fra bogen
Foto: Illustration fra bogen

Vidnesbyrd. Blandt de mindesmærker, Søren Abildgaard tegnede, er denne tavle i Tjæreborg Kirke over Christian IV's staldmester Wenzel Rothkirk (død 1655) og hans to hustruer Karen Reedtz (død 1646) og Dorthe Abildgaard (død 1657). Det originale epitafium hænger stadig i kirken.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Nicolai Abildgaard er et af de store navne i dansk kunst. Mindre kendt er hans far, Søren Abildgaard, død 1791.

Uden tvivl var det fra faderen, at Nicolai havde talentet. Søren Abildgaard var i mange år ansat som tegner i Geheimearkivet, i dag Rigsarkivet. Han arbejdede under opsyn af geheimearkivaren Jacob Langebek.

Med henblik på et planlagt værk om danske mindesmærker rejste han fra 1757 hver sommer rundt i den danske provins og tegnede historiske minder, især epitafier og gravsten i landets kirker, men også runesten og bygningsrester.

Vinteren blev brugt til rentegning af sommerens skitser. Værket blev aldrig til noget, men tegningerne betød, at man fik overblik og dokumentation vedrørende en række vigtige mindesmærker. I dag bruger vi kameraet, men Abildgaards tegninger var langt op i 1900-tallet vigtige for alt antikvarisk arbejde. De var særdeles pertentlige, den skarpsynede tegner fangede ofte mere end et sort/hvidt kamera.

Stadig betydning
I vor digitale tidsalder er der normalt ikke længere brug for tegnet dokumentation, men de abildgaardske tegninger har alligevel beholdt deres betydning. Mange af de monumenter, Søren Abildgaard tegnede, er mere nedslidte end på hans tid.

Det gælder ikke mindst de flade gravsten, der er lagt i kirkernes gulve; utallige beskidte støvler og sko har trampet hen over dem og udvisket indskrifterne.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce