Den bliver ikke i høj kurs i mit dødsbo, Bent Vinn Nielsens ’Dysfunktionelle proletarer og rasende god underholdning’.
Jeg har nemlig en dårlig vane – i hvert fald hvad angår respekt for boghåndværk – med at lave æselører de steder i en bog, hvor forfatteren har skrevet noget smågenialt.








