Struensee er Danmarks berømteste fremmedarbejder.
Han var her ikke længe, men nåede på knap to år at gøre landet verdensberømt. Så blev han, kun 34 år gammel, afsat og henrettet af folk, der sørgede for, at man huskede ham som ikke meget andet end en magtliderlig horebuk, der havde gjort dronningen med barn og bragt landet på afgrundens rand. Samt var noget så afskyeligt som tysker. Ikke så sært, at hans skæbne har sat romanforfatteres og dramatikeres fantasi i sving. Men mærkeligt, at danske historikere har ligget så meget under for sejrherrernes spin, at vi skulle helt om på denne side af årtusindskiftet, før der kom en nøgtern historikerfremstilling af Struensees liv og indsats, skrevet af Asser Amdisen og opkaldt efter titlen på det tidsskrift, Struensee udgav, mens han endnu var læge i Altona, ’Til nytte og fornøjelse’. Kinesisk hjernevasker Den første bog om Struensee, der blev udbredt i Europa på flere sprog allerede i hans dødsår 1772, var fængselspræsten Balthasar Münters beretning om ’Struensees omvendelse’. Den følger datidens gængse formel for, hvordan en synder bliver blød i koderne og angrer, så magthaverne med god samvittighed kan sende ham over i den anden verden.
