Arkitekturen er den vigtigste af alle kunstarter, for den angår rammerne for vores hele liv. Winston Churchill sagde: »Først former vi husene, og siden former de os«. Men hvordan skal man forstå denne menneskegjorte ramme om livet? Hvad er det vigtigste, er det arkitektens intentioner, er det forholdene i byggebranchen, eller er det den daglige brug af omgivelserne?

LÆS OGSÅ Portræt: Arkitekturmand slår til over hele verden igen og igen

Det har mange arkitekter og akademikere gennem tusinder af år forsøgt at få hold på, og disse tanker har Erik Nygaard med ’Arkitektur forstået’ givet et systematisk overblik med en klart og let formidlende pen.

Erik Nygaard var lærer på Arkitektskolen Aarhus og døde som 61-årig i 2004 af en kræftsygdom. Han efterlod sig det næsten færdige manuskript til bogen, som kollegaen, professor Nils-Ole Lund, nu har samlet.

Loyal fremstilling
Erik Nygaards bog byder på mere end blot en gennemgang fra a til z af de bøger, der står på arkitekturbibliotekets hylde under teori og analyse. Den sætter teksterne ind i en samlende metateori, der er objektiv nok til at kunne rumme deres forskelligheder og kritisk nok til at kunne udpege deres svagheder og styrker.

Erik Nygaard fremstiller teorierne forholdsvis loyalt. Han tager dog for givet, at enhver fuldstændig arkitekturteori må rumme den romerske arkitekt Vitruvius’ treenighedsbegreb om firmitas, utilitas og venustas, der kan oversættes med holdbarhed, anvendelighed (Nygaard kalder det bekvemmelighed) og skønhed. For Vitruvius handlede skønhed om proportioner og harmoni mellem delene internt i bygningen og i forhold til menneskekroppen.

Det er der ikke mange af de seneste poststrukturalistisk inspirerede teorier, der gør, og uanset at de kan være gode til at åbne bygningers magtrelationer, så handler de meget sjældent om den sansede virkelighed og i stedet alt for meget om anvendelsen af teoriernes egne litterære begreber, hævder Nygaard med et citat fra den amerikanske filosof Marshall Berman.

Forskellige teorisyn
Erik Nygaards eget arkitektursyn afspejler sig i bogens opbygning som et afsender-modtager-forhold, som man kender det fra den elementære litteraturanalyse. Arkitektur opdeler han således i tilblivelsesfase, formgivningsfase og modtagelsesfase (som svarer til intention, tekst og læsning), og alle tre faser er hele tiden betinget af historiske og samfundsmæssige omstændigheder.

Erik Nygaard udformede oprindelig denne model som en protest både mod snævre, rent æstetiske eller funktionelle forståelser af arkitektur, der ser bort fra arkitekturens sammenhæng med verden og tiden, og mod den rent samfundsmæssige, marxistiske forståelse, der ikke havde blik for æstetisk betydning: »Hensigten var at se arkitekturen både som et produkt af omstændighederne og som et selvstændigt kunstnerisk udsagn med kraft til at forandre de selv samme omstændigheder«.

LÆS OGSÅNy bog vender og drejer sommerhusets historie

Alle syn på arkitektur har ifølge Erik Nygaard en normativ side; de fremhæver bestemte aspekter og de udgrænser andre, således også hans egen. Han kendte således sin egen begrænsning og mente ikke, at det er muligt at overstige teoriens niveau og lave en objektiv teorihistorie eller metateori.

Romantiske teorier fokuserer på den første fase, på tilblivelsen, hvor arkitektens intention og greb er det afgørende, oplysningens og modernismens teorier hører herunder, de fokuserer på det abstrakte begreb rum, som en slags negativ materie, der står tilbage mellem arkitekturens faste elementer, som var de arkitektens egentlige objekt.

Nemt og overskueligt
Et arkitektursyn, der omvendt fokuserer på regionalt klima, bygningsteknologi, materialer, politik og økonomi, hviler på byggeriets praktiske omstændigheder og har især været anvendt til at forklare ikke-kunstnerisk byggeri.

Men i marxismen og positivismen blev det også en ’udtømmende’ videnskabelig forklaringsmodel på al arkitektur. En materialistisk teori vægter fremkomsten af armeret beton og muligheden for at lave ydervægge af glas som mere afgørende end Le Corbusiers og Mies van der Rohes aktuelle anvendelse af det. LÆS OGSÅHvor bliver værdigheden af i moderne kontormiljøer? Fænomenologiske, psykologiske og sociale teorier om arkitektur fokuserer til gengæld på den sidste fase, på oplevelsen af de færdige bygninger og byggede miljøer. Herunder hører som regel også den kritiske reception i aviser og tidsskrifter og brugernes opfattelse af arkitekturen, som ofte får afgørende betydning for en bygnings videre liv. Hvis man synes, det lyder forholdsvist nemt og overskueligt, har det også været hensigten med bogen. Forlæggeren er ikke i tvivl om, at det i sig selv er en verdensbegivenhed, men dertil siger den for lidt. Virtuelle miljøer ’Arkitektur forstået’ er et rigtig godt redskab til at bringe oversigt i de temmelig mange teorier om arkitektur. Jeg har aldrig set området fremstillet så overskueligt og klart, men som Erik Nygaard flere gange gør opmærksom på, er emnet uudtømmeligt, og han undgår ikke at klippe en hæl og hugge en tå. Således betyder hans opdeling, at de samme teorier dukker op flere gange, fordi de ofte dækker flere faser end blot en enkelt. De færreste er så enøjede. Og han vedgår selv, at han i sin afgrænsning af arkitekturens felt er på gyngende grund, når han siger, at den kun angår det fysiske miljø. For netop brugen, modtagelsen, oplevelsen og tegnværdien inkluderer så mange andre områder. Og når facader bliver til medieskærme, eller arkitekter skaber virtuelle miljøer i film og spil, er det så ikke længere arkitektur? Systematiske indføring i arkitekturteorien