Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ømt. Den sort-hvide tegneserie er først og fremmest en nænsom kærlighedshistorie om de blide flettefingre-følelser, der udspandt sig mellem en ung fotograf og en spirende kunstner.Illustration: Arne Bellstorf

Ømt. Den sort-hvide tegneserie er først og fremmest en nænsom kærlighedshistorie om de blide flettefingre-følelser, der udspandt sig mellem en ung fotograf og en spirende kunstner.Illustration: Arne Bellstorf

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tragisk tegneserie om eks-Beatle er lidt for sød

"Baby's in Black' skildrer forholdet mellem den tyske fotograf Astrid Kirchherr og Beatles- bassisten Stu Sutcliffe.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den 32-årige tyske tegner Arne Bellstorf har snakket godt og grundigt med fotografen Astrid Kirchherr, inden han satte sig ned og tegnede og fortalte kærlighedshistorien ’Baby’s in Black’.

LÆS OGSÅ

Så som dokument og tidsbillede er Bellstorfs fortælling om dengang, The Beatles blev The Beatles ved at spille på kælderbeværtninger i Hamburg, selvfølgelig interessant. Det var dengang trommeslageren i bandet, der spillede op til dans i Kaiserkeller, hed Pete Best, og gruppens bassist var Stu Sutcliffe.

Fortællingens ambitioner som dokument bliver understreget af, at englænderne i bogen får lov til at snakke engelsk, mens tyskerne trods alt må finde sig i at være blevet oversat til dansk.

Arketypiske kunstnerspirer
’Baby’s in Black’ – opkaldt efter en Beatles-sang – skal nok være interessant for de mange, der bare ikke kan få nok rockarkæologiske detaljer om gruppegeniet fra Liverpool.

Den sort-hvide tegneserie er dog først og fremmest en nænsom kærlighedshistorie om de blide flettefingre-følelser, der udspandt sig mellem den unge tyske fotograf Astrid og Beatles-bassisten Stu Sutcliffe.

Sammenlignet med barndomsvennen John Lennon var Stu Sutcliffe knap så vild i varmen med rock’n’roll. Han var mere optaget af sin malerpensel end af sin bas og i sidste ende mere orienteret imod lærredet end imod forstærkeren, fremgår det.



I virkeligheden udgør fortællingen om The Beatles’ formative år i Hamburg kun bagtæppet bag en arketypisk skildring af et par unge kunstnerspirer. Med Astrids ekskæreste, den senere rockbassist Klaus Voorman, i rollen som parrets trofaste chaperone.

Tiden og stedet er i højere grad end The Beatles hovedpersoner. Hamburg 1960-1962. En grå og spartansk efterkrigstid i færd med at vågne op til noget mere velstående, nysgerrigt og løfterigt for unge mennesker med appetit på liv, kunst og erotik.

Elegi

Arne Bellstorf bruger kulstiften med grafisk finesse i sin realistisk-naivistiske streg.

Der bliver røget cigaretter, drukket øl og gået lange ture i Reeperbahns regnvejr. Stemningsfuldt og ømt er det hele tiden, men også så renset for voldsomme konflikter og drama, at det bliver en smule fladt at følge i længden.

Korthårede Astrid klipper Beatles-hår på Stu, og så er det meningen, at man skal mærke historiens vingesus ruske i sine mødige krøller.

LÆS OGSÅ Bag den spæde romance med det uskyldsrene tonefald ligger hele tiden bevidstheden om Sutcliffes tragiske skæbne. Et dødsfald, der står tilbage som en lille parentes i historien om The Beatles, men som her naturligt nok kaster sit gråvejrsgrå skær ud over hele fortællingen.

En stilfærdig lille autentisk klingende elegi om ung kunst i sorte rullekravebluser, men dette bud på beatmusikkens juleevangelium fortalt som kysk tysk kultegning er forbløffende stille og sød i sin skildring af det, der rocker og ruller.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden