Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

hemmelighedsfuld. Tøger Seidenfaden var i ti år medlem af Bilderberg's Steering Comittee, som hvert år samler udvalgte ledere fra hele verden i tre dage. Den hemmelige viden fra møderne brugte Politikens chefredaktør, når han skrev avisens ledere.
Foto: NIELS HOUGAARD (arkiv)

hemmelighedsfuld. Tøger Seidenfaden var i ti år medlem af Bilderberg's Steering Comittee, som hvert år samler udvalgte ledere fra hele verden i tre dage. Den hemmelige viden fra møderne brugte Politikens chefredaktør, når han skrev avisens ledere.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Seidenfaden afslører detaljer om hemmelig verdensloge

Møderne i den lukkede gruppe 'Bilderberg' gav Tøger Seidenfaden en indsigt, han brugte i sine ledere.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I 2000 kunne man i Politikens PS-tillæg en søndag i marts læse en stor artikel om 'Bilderberg Gruppen'.

Artiklen kredsede dog mere om gruppens historie og tidligere medlemmer end om, hvad der egentlig finder sted under møderne mellem omkring 100 personer tilhørende verdens absolutte magtelite.

LÆS OGSÅ

Sidstnævnte har altid været omgærdet af stor mystik, men i portrætbogen 'Tøger' af forfatter og journalist Stig Andersen løfter den afdøde chefredaktør nu en del af sløret for, hvad han og personer som Bill Clinton, Tony Blair, Henry Kissinger samt verdensbankchefer, EU-kommisærer, finansfyrster, prinser og så videre egentlig foretog sig på deres årlige tre dage lange og hermetisk lukkede konferencer.

Diskuterede 'hot stuff'
Og det var, som Tøger Seidenfaden også tidligere har erklæret, »udelukkende en en højt kvalificeret snakkeklub«. Blot med den tilføjelse, at der var tavshedspligt og referatforbud fra alle møderne.

»I løbet af konferencen diskuterer man de klassiske temaer. Tidligere var de meget sikkerhedspolitisk prægede, men også aktuelle emner som finanskrisen, den europæiske økonomiske model contra den amerikanske model, miljøproblemer, eller hvad der nu er 'hot stuff' i de førende aviser«, siger Seidenfaden i bogen, som udkommer på mandag.

»Der diskuteres og småskændes, og man mærker virkelig, hvor de ømme punkter er lige nu og her mellem de europæiske lande og USA. Kredsen er foruden toppolitikerne en kreds af topembedsmænd, en lidt større gruppe af topfolk fra forretningsverdenen, og så er der nogle forholdsvis få mediefolk og en gruppe af akademikere. Hovedvægten er på folk, som har relativt stor magt og høje kompetencer. For sådan en som mig et slaraffenland for opdatering, svarende til jeg ved ikke hvor meget efteruddannelse. Samtidig føler man, at man med sine input kan påvirke debatten«.

Kissinger skumlede over Tøger
Og det gjorde Seidenfaden op til flere gange i løbet af sine ti år i 'Bilderberg', siger han i bogen 'Tøger'.

Blandt andet fortæller han lystigt om en episode, hvor USA's tidligere udenrigsminister Henry Kissinger i 1999 brokkede sig noget så vederstyggeligt over verdenssamfundets krig i Kosovo, som netop havde væltet Slobodan Milosovic.

Ifølge Kissinger var det en umoralsk krig, netop fordi den var moralsk. Noget mere latterligt end end at føre krig af moralske, humanitære grunde kunne han ikke forestille sig, gengiver Seidenfaden.

Det var de venstreorienterede, som var kommet til magten og var begyndt at føre krig, og sådan noget havde de ikke forstand på, sagde Kissinger. Krig skal føres af hensyn til magtbalancen og af hensyn til realistiske principper, fastlog den tidligere udenrigsminister og konstaterede derudover, at Balkan jo »i øvrigt var en dybt irrelevant region«.

Det provokerede Tøger, som bad om ordet og forklarede Kissinger og resten af salen, at Kosovo netop var et forbilledligt eksempel på, at vi havde styr på tingene, og at der var tale om en både menneskelig og diplomatisk triumf.

»Der var mange i salen, som var enige og klappede begejstret af det. Men Kissinger kom bagefter skumlende ned til mig og sagde: »I moralske danske, I forstår ingenting««.

Insiderviden om Irakkrigen
Historien om Kissinger er bare en af mange anekdoter fra 'Bilderberg'-møderne, som Tøger gengiver i den kommende portrætbog.

En anden går på, hvordan han gennem debatten på et meget tidligt tidspunkt opfattede, at USA ville gå i krig i Irak.

Frem mod invasionen i 2003 kunne han mærke på folk som eksempelvis Richard Pearle (en af chefarkitekterne bag krigen i Irak), Donald Rumsfeld (tidligere forsvarsminister i Bush-administrationen) og Paul Wolfowitz (tidligere Verdensbankchef og amerikansk viceforsvarsminister), at noget var i gære.

»I årene 2001 og frem til 2003 fik jeg på møderne et exceptionelt indblik i, at Irakkrigen nærmede sig. Jeg fik simpelthen en insiderviden om, hvordan Bush-administrationen tænkte i den forbindelse. En tænkning, som var meget anderledes end den europæiske«, fortæller Tøger Seidenfaden.

Alle samfund har brug for en Tøger

Som ikke lægger skjul på, at han brugte den viden i Politikens spalter.

»Jeg har da i allerhøjeste grad delagtiggjort læserne i den. Også uden at bryde mit løfte om referatforbud … Møderne har givet mig nogle fornemmelser af, hvor tingene bærer hen og nogle sandsynligheder for det, og Irakkrigen er faktisk det bedste eksempel. Jeg skrev netop meget, meget tidligt i mine klummer, at 'de mener det sgu, de der amerikanere … Jeg kunne ikke sige det med 100 procents sikkerhed, men jeg kunne videregive min vurdering af, at sådan ville det med meget høj sandsynlighed blive. En vurdering, der i høj grad var baseret på stemningen i 'Bilderberg'«, siger Seidenfaden og fortsætter:

»Selvfølgelig har jeg ikke skrevet, at min vurdering skyldes, at vicepræsident Dick Cheney, Bill Clintons tidligere FN-ambassadør Richard Holbrooke og USA's tidligere udenrigsminister Henry Kissinger har givet udtryk for det, da jeg sidst var sammen med dem i New York. Det måtte jeg ikke skrive, og det skrev jeg heller ikke. Men det er da kun en fordel for mig som kommentator, for så bliver det jo til min klogskab«.

Altid tre dage uden afstikkere
Gennem tiderne har 'Bilderberg Gruppen' fået meget stryg for sin lukkethed og for at være at være en selvbestaltet eksklusiv privat forsamling af magthavere, som på deres hemmelige møder forsøger at sætte dagsordenen for fremtiden og verdenssamfundet uden om de etablerede demokratiske regeringer.

Den påstand har Tøger Seidenfaden ikke meget til overs for.

»Man skal forstår, at det er en ren snakkeklub. Det er en bramfri snakkeklub og en spændende snakkeklub, og det kan da sagtens være, at der er nogen, som aftaler sjove ting i kulissen. Men det kan de jo gøre hvor som helst«, siger han og fortæller, at der til hvert møde var omkring 100 mennesker.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Man måtte ikke have sekretærer eller lignende med, og man måtte ikke forlade stedet i de tre dage, mødet varede.

Alle måltider var buffet, så man hentede sin mad og satte sig, hvor man havde lyst.

»Selv lille Tøger, som i udgangspunktet ikke har noget internationalt netværk, kommer så til at sidde med den østrigske kansler på den ene side og NATO's generalsekretær på den anden og med den internationale præsident for investeringsbanken Goldman Sachs overfor. Det har sgu en vis underholdningsværdi«, siger Seidenfaden.

Fra hemmeligt til halvhemmeligt
Efter ti år som medlem af Bilderberg Gruppens Steering Committee (Tøger havde ansvaret for at invitere to andre danskere med. Og har gennem årene blandt andre inviteret Anders Fogh Rasmussen, Mogens Lykketoft og Ritt Bjerregaard) trådte Seidenfaden ud af fællesskabet.

I ti år havde Politikens Hus betalt for hans medlemsskab, og det var faktisk to år mere end de normalt maksimale otte år, men alligevel undrede eksempelvis Henry Kissinger sig over Seidenfadens afgang.

»Hvorfor forlader du os«, spurgte amerikaneren, der selv ikke lod til at tage reglerne så tungt. Han havde på daværende tidspunkt siddet i gruppen i 30 år.

Seidenfaden holdt dog fast og trådte ud af 'Bilderberg' i 2003.

Ny gruppe ændrede holdningen til Afghanistan
Herefter blev han i stedet medlem af 'Den Trilaterale Kommision', et selskab i tæt familie med Bilderberg, der dog også har japanerne med til bords og er mere direkte aktivistiske i deres virke.

Gruppen er stiftet på initiativ af David Rockefeller og udgiver jævnligt rapporter om dens syn på verdens tilstand.

Og det var ved et møde her, Tøger tog beslutningen om at ændre Politikens holdning til den danske krigsdeltagelse i Afghanistan.

Holdningsskiftet blev cementeret i Oslo

Siden invasionen i Afghanistan havde Politiken på lederplads været for krigen, men i 2010 meldte præsident Obama ud, at amerikanernes strategi i Afghanistan skulle ændres.

Før præsidenten havde lagt yderligere detaljer frem, fik det Tøger Seidenfaden til også at gentænke Politikens holdning til krigen, og det, han nåede frem til, testede han på et møde i Oslo i 'Den Trilaterale Kommision'.

»I mit oplæg gennemgik jeg alle grundene til, at engagementet i Afghanistan ikke er langtidsholdbart. Der var meget stor opbakning til mine synspunkter, og jeg fik enorm stor ros af deltagerne på mødet i Oslo«, fortæller Seidenfaden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ

»Jeg oplevede, at mine synspunkter omkring Afghanistankrigen i hvert fald et langt stykke hen ad vejen var gangbare, og efter denne lille test ændrede vi på Politiken formelt vores holdning til krigen i Afghanistan og har siden efteråret 2010 været modstandere af krigen«.

Tøger Seidenfadens udpegede selv sin efterfølger til 'Bilderberg's Steering Comittee'. Det blev administrerende direktør i i energiselskabet DONG, Anders Eldrup.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden