Hvad skal man dog få tiden til at gå med, hvis man bliver fyret fra sit job? Nå ja, man kan jo altid skrive en bog, hvor man sviner chefen og resten af verden til. Så det har den tidligere integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) nu gjort. De, der har læst avis i sidste uge, vil vide, at hun i sin nye bog får indrammet statsminister Lars Løkke Rasmussen som en kæderygende klynkeprins, der næsten ikke kan få det over sine læber, at han altså bliver nødt til at fyre hende. LÆS OGSÅRønn i ny bog: Kæderygende, bedrøvet og træt Lars Løkke ville af med mig Men okay, så har hun heller ikke mere slemt at sige om lille Lars, for hun kan i virkeligheden godt lide ham. Ja, faktisk har hun ligefrem ondt af ham, da han »udmattet« og »ked af det« fyrer hende som minister 8. marts i år. Så hvis de journalister, der skrællede hendes bog i sidste uge, opfatter hendes billedskabende beskrivelse af Lars Løkke, som om det var slet skjult kritik, er det journalisterne, der er dumme – dumme, dumme, dumme. Frustrationer er der nok af Birthe Rønn Hornbech hader journalister, og det er ikke af et godt hjerte. Det bliver man snart klar over, når man læser hendes nye bog, ’Ministerbilleder’. Her finder man også hurtigt ud af, at der er mange andre, hun heller ikke bryder sig om. Der er mange, der skal have en over snuden. Og det får de så. Da hun bliver fyret, kommer der for eksempel »flere blomster og gaver fra konservative ministre end fra venstreministre«. Og Pia Kjærsgaard er såmænd elskelig nok, men »der skal ikke meget til at gøre hende forfærdelig fornærmet«. Villy Søvndal er en »ynkelig« mand, fuld af »had« og »forstokkede fordomme«. LÆS OGSÅRønn: Løkke bad mig gå Og så er der TV-avisens vært Tine Götzsche, denne nævenyttige repræsentant for journaliststanden – hende og Birthe befinder sig ganske enkelt »på to helt forskellige planeter«; det er »dybt, dybt frustrerende«. Jo, frustrationer er der nok af i ’Ministerbilleder’: »Utak er verdens løn«, kvitterer hun bittert, da det viser sig, at pressen ikke går så meget op i hendes politiske succeser som i fiaskoerne. I betragtning af at hun beskriver sig selv som en 64-årig med »et indre liv, som selv ikke et jordskælv kan ryste«, er hun forbløffende frustreret over tilværelsen som minister. Det sure med det søde ’Ministerbilleder’ er en mærkelig bog. Det er en hybrid mellem en personlig dagbog og en ideologisk debatbog – både sludrevorn og programmatisk. Rammen om det hele er Rønn Hornbechs mere end tre år lange ministerperiode i henholdsvis Kirkeministeriet og Integrationsministeriet.
Vi læser om hendes oplevelser med de andre ministre, med embedsmændene og med Kim, hendes ministerchauffør. Men vi læser også om hendes ideologiske indstilling til tuneserloven, dommertørklæder og de mange andre politiske slagsmål, den skrappe vicepolitimester gerne er gået ind i. LÆS OGSÅRønn forsvarer eksplosiv bog: Lars er jo bare menneskelig Man får i bogen fint indblik i mødet mellem en minister og embedsapparat, forholdet til forhandlingspartnerne og den daglige arbejdsdag. Men man skal være parat til at tage det sure med det søde. Ikke alle Birthes ministersysler er lige spændende at følge med i: »Jeg har aftalt en rundtur i Fyns Stift med biskop Kresten Drejergaard. Der er ikke noget særligt på færde. Det er netop dagligdagen, jeg vil høre om«. Eftermæle Det ene øjeblik er der tomgang på siderne, det næste øjeblik er hun i udbrud.
