Man kan finde masser af luftige beskrivelser af dansk mode. Den er blevet kaldt demokratisk, praktisk og smart tøj til en overkommelig pris, men når det handler om selve designet, er der god plads på definitionshylden. »Vi har ikke en formgivningstradition inden for dansk mode, som man kender det fra for eksempel møbeldesign, og Danmark har heller ikke som Frankrig en ældgammel historie med mode. Dansk mode er en sammensat helhed, der ikke bæres af en fælles stilforståelse. Derfor er det ofte modsætningsfyldt overhovedet at tale om én dansk modeidentitet«, siger modeforskeren Marie Riegels Melchoir. Designerne rykker ind Men hun gør alligevel et forsøg, og sammen med en række kolleger står hun bag antologien ’Snit’, der udkommer i dag. ’Snit’ beskriver, hvordan tekstil- og beklædningsindustrien i Danmark har udviklet sig siden Anden Verdenskrig, og tegner et billede af en tøjskabende nation, som har flyttet fokus fra produktion til design. Der er kapitler om alt fra Herning, undertøj og pels til trends, shopping og eksport.
LÆS OGSÅ Modeforsker: Det er alt sammen fup
Marie Riegels Melchior, der er ph.d., etnolog og forskningsstipendiat ved Designmuseum Danmark, beskæftiger sig i sit kapitel med, hvordan dansk mode fik sin identitet.
Det skete i løbet af 1960’erne, da en række unge designere fra kunsthåndværkerskolerne og andre modedesignuddannelser begyndte at lave modetøj til unge.
Et friskt pust
»De havde set såkaldt teenagetøj fra USA blive populært, og de fulgte med i bevægelserne i Swinging London. Modedesignerne ville lave tøj til sig selv og deres egen aldersgruppe, og de ville ikke følge couture-traditionen, men var interesserede i massefremstilling. Det centrale for ideen om en dansk mode var, at de ville lave deres eget design og selv fornemme tidsånden«, forklarer Marie Riegels Melchior.
Derfor slog de sig sammen med beklædningsindustrien. Nogle modedesignere købte produktioner på fabrikkerne, andre solgte deres design til de etablerede fabrikanter mod royalties, og andre igen – for eksempel Dranella – etablerede egne modevirksomheder:
»Det gav et frisk pust til industrien. Designerne talte om dansk mode og viste, at de kunne finde ud af at lave moderne tøj. Det blev jo ikke sådan, at alle danskerne begyndte at købe dansk mode af den grund, men det danske blev en del af salgsargumentet«.
