Illustrerede Klassikere. Alene navnet. Straks dukker der billeder af gule firkanter op i hovedet på læsere fra 40 år og opefter. Eller læsere, der i hvert fald kan huske det karakteristiske navne-logo med western-bogstaver i hjørnet af forsiden på kulørte hæfter trykt på dårligt papir. Hæfter med skæbnesvangre titler som 'Kong Salomons miner', 'Manden med jernmasken' og 'Klodernes kamp'. »De bedste fortællinger af verdens største forfattere«, som det så lokkende lød. Prisen pr. hæfte var 1,50 kr. Serien ligger i kælderen De har ligget i papkasser på loftet, under sengen på drengeværelser og i stabler i efterårsklamme sommerhuse. Og nu kommer de måske snart til at ligge der igen, for efter at have været samlerobjekter gennem de seneste to-tre årtier, overvejer Serieforlaget at genoptrykke Illustrerede Klassikere, der oprindelig udkom i dansk oversættelse i årene 1955-1976. »Vi har hele serien liggende i kælderen, og hvis du havde spurgt mig for 15 år siden, havde jeg ikke forestillet mig, at vi nogensinde ville få brug for hæfterne igen«, siger redaktør Michael D. Nielsen fra Serieforlaget i Egmontkoncernen. Overvejer stadig Det er den voksende nostalgiske bølge i bogverdenen, der har givet mod på at genudgive de gamle hæfter. Ikke som enkelthæfter, men som bøger med fire-fem hæfter i hver. Pris: Cirka 300 kr. »I øjeblikket er folk jo helt syge efter 'Kim'-bøger, 'Jan'-bøger og 'De 5'-bøger, og vi har mærket en usædvanlig stor forhåndsinteresse for en genudgivelse«, fortæller Michael D. Nielsen. Egmont har på nordisk plan overvejet genudgivelsen i nogle år, og efter en undersøgelse hos forlagets bogklubmedlemmer har det norske forlag allerede besluttet at udsende hele den originale serie på 227 hæfter. I Danmark er undersøgelsen endnu ikke afsluttet hos Egmonts bogklubmedlemmer, som ellers aftager serier som Lucky Luke og årgangsbøger af Anders And. Ny målgruppe Hvis serien bliver genudgivet, vil den første bog med de legendariske hæfter udkomme op til BogForum i november, og tegneserieeksperten Anders Hjorth-Jørgensen fra Tegneseriemuseet er allerede sat i beredskab til at levere de baggrundshistorier om tegnerne, forfatterne etc., som bøgerne med hæfterne skal garneres med. Allerede nu ved Michael D. Nielsen imidlertid, at målgruppen for serien bliver en anden, end den var oprindelig, hvor seriens skaber, amerikaneren Albert L. Kanter ville få sine egne og andres børn til at læse litteratur. »Det bliver nok folk fra 50 år og opefter eller tegneseriesamlere. De unge er nok slet ikke interesseret, men Illustrerede Klassikere er jo en milepæl i dansk tegneseriehistorie«, siger han. Utålmodige Om en god måneds tid ved han, hvad Egmont beslutter, men det er ikke alle, der har tid til at vente. De vil have nostalgien nu, og de er parate til at betale. Eksempelvis har antikvarboghandler Peter Grosell i København netop afsat en komplet samling af de gamle hæfter. Pris: 25.000 kr. Trods den noget pebrede pris er det ikke noget, der har ligget og ventet på den rigtige køber. Faktisk har Grosell kun haft samlingen i kort tid, og han er selv overrasket over, hvor let det har været at afsætte den. Det er til gengæld en samling på ikke alene de 227 oprindelige hæfter, men også alle ekstrahæfterne med emner som 'Atom Alderen', 'De ti bud', 'Anden Verdenskrig' og 'Mænd, kvæg og skydere'. Alle hæfter i perfekt stand. 'Mint' eller 'Near mint', som det hedder. Adskillige aldrig læst og mange kun åbnet sporadisk. Købt af et dødsbo efter en mand på over 90. »Det var lige sådan en samling, man ville ønske sig, hvis man som dreng lå derhjemme med et brækket ben. Men det skulle ikke have været hjemme hos os, for hvis mine forældre havde fundet dem, var de røget direkte i kakkelovnen. Der var den samme holdning til tegneserier, som der var til at gå i cowboybukser«, siger Peter Grosell. For det var også sådan, billedet af Illustrerede Klassikere var dengang i 50'erne og 60'erne. Før de blev samlerobjekter. Den skadelige effekt Klassiker-serien var det firkantede og kulørte eksempel på dårlig smag. Verdenslitteraturen forkortet og skamskåret, så den kunne mases ind i små, tegnede ruder. I Danmark blev de udgivet på et tidspunkt, hvor tegneserier som sådan var lagt for had. Den amerikanske Frederic Wertham mente direkte, at tegneserier havde en voldsopdragende effekt på børn og unge, og korstoget spredte sig også til Danmark, som tegneserieeksperten Anders Hjorth-Jørgensen noterer i sin historiske gennemgang i udgivelsen om 'Illustrerede Klassikere Hvem Hvad og Hvornår'. »Tidsskriftet Folkeskolen førte allerede i 1951 an i kampen mod tegneseriernes påståede skadelige effekt. Som resultat af denne hetz blev der i flere danske byer arrangeret autodafeer, hvor man afbrændte tegneseriehæfter og -dukker offentligt«, skriver Anders Hjorth-Jørgensen. Kriminel fare Modstanden mod det populære medie kom fra allerhøjeste sted, dokumenterede forskeren Torben Weinreich i 1981 i bogen 'Tegneserien i undervisningen'. »Der er ikke nogen anden effektiv måde at undgå påvirkningen på end ved at forbyde tegneserier. Det må stå helt klart, at den kriminelle fare ved ikke at forbyde tegneserierne er større end ved at forbyde dem«, sagde kontorchef i Undervisningsministeriet Vagn Jensen i et radioforedrag i 1954. I tidsskriftet Folkeskolen samme år skruede Chr. Winther sig også op til massiv modstand: »Det er altså ingen undskyldning, at tegneserier er gode; de vil i alle tilfælde virke skadeligt på det store flertal af børn, som får fat i dem, fordi de vænner sig af med at læse en sammenhængende tekst og skaber et usundt behov for sensation«, skrev Winter. Giver lyst til læsning af originalerne Året efter begyndte Illustrerede Klassikere at udkomme, og det havde 'Folkeskolen' meget vanskeligt ved at håndtere, skriver Anders Hjorth-Jørgensen. For der var ganske vist tale om de forhadte tegneserier, men kritikerne måtte også forholde sig til, at det faktisk var historier, der baserede sig på forfatternes berømte forlæg. Og udgiverne gjorde, hvad de kunne for at give hæfterne en vis litterær legitimitet ved at markedsføre dem som et springbræt til den 'rigtige' historie. I hæfterne kunne læserne blive mødt af appeller som disse: »Nu, da De har læst Illustrerede Klassikeres udgave af bogen, har De måske fået lyst til at læse originaludgaven. Den kan sikkert fåes på det nærmeste bibliotek«. Andre steder lød det sådan: »Det er lødig litteratur redeligt genfortalt i farvestrålende tegninger og sobert sprog. Måske vækker det interesse for senere at læse de pågældende forfatteres originale værker, som fås hos boghandleren eller på biblioteket«. Ikke plads til filosofisk smalltalk Men var man en endnu ikke kønsmoden knægt på 10-12 år, var der nu nok større chance for, at den tegnede version kunne lokke. For halvanden krone kunne man eksempelvis købe sig adgang til verdens mest dramatiske hvalfangerfærd - og få en lynindføring i Herman Melvilles klassiker 'Moby Dick', der i seriehæftet starter sådan her: »Jeg hedder Ismael. For nogle år siden fik jeg lyst til at sejle rundt og se på den våde del af verden. Da jeg havde lugtet til søen i nogle år som matros i handelsmarinen fik jeg den ide, at jeg ville ud på hvalfangerfærd«. Vupti. I tegneseriens verden er der ikke plads til filosofisk smalltalk. Allerede i første billede er Ismael tiltrukket af jagten på havets mastodont. Illustrerede Klassikere er ikke stedet for at diskutere, hvorvidt 'Moby Dick' nu også er en bog om hvalfangst, eller om jagten på 'den store, hvide hval' i virkeligheden er symbol på noget andet og større. To be og not to be Ud over litterære hovedværker som 'Moby Dick', 'Faust', 'Romeo og Julie' og Don Quijote' var Illustrerede Klassikere suppleret med dramaer som 'Marco Polos rejser', 'I kvælerslangens greb' og 'Sørøvere ved roret'. Første udgivelse i Danmark var Lewis Carolls 'Alice i Eventyrland', der blev fulgt af Jules Vernes 'Rejsen til Månen'. Blandt de første var også Shakespeares 'Hamlet' og H.G. Wells science fiction-klassiker 'Klodernes kamp'. Det var dog langtfra alle historier, der var forfatternavne på. Det var der eksempelvis ikke på hæfte nummer 204, der udkom mod seriens afslutning. 'De syv der blev hængt' hed den dramatiske historie, som blev præsenteret på følgende vis: »Dette er historien om syv mennesker, der var dømt til at dø. De fem var terrorister, en var morder og en var røver. Det foregik i begyndelsen af århundredskiftet i zartidens Rusland. Men tiden og stedet er lige gyldigt, for det, historien handler om, er, hvordan syv mennesker mødte den død, som de vidste ventede dem«. Hvis Egmont om en måned beslutter sig for at genudgive de gamle hæfter, kan tegneserieeksperten Anders Hjorth-Jørgensen i den nye udgave supplere med oplysningen om, at historien bygger på et forlæg fra den produktive russiske forfatter Leonid Andrejev.