I alt 44 danske kvinder og børn blev 1943-45 deporteret til Ravensbrück. Nazisterne havde bygget lejren til kvindelige fanger. Den lå nord for Berlin og rummede i 1945 over 50.000 mennesker, der under forfærdelige forhold måtte udføre tvangsarbejde for bl.a. Siemens-koncernen. Arkæologen Anders Otte Stensager beretter om de danske kvinder i dette helvede af vold, sygdom og sult. Hans bog følger så vidt muligt de 44 kvinder og børn, fortæller om baggrunden for deres deportation, om overlevelse og dagligdag i lejren og om hjemtransporten i 1945.

LÆS OGSÅ 14-årig skriver rystende dagbog fra kz-lejr

Modige kvinder
Det er modige modstandskvinder som den fynske kommunist Astrid Blumensaadt, husholdningsbestyreren og Dansk Samling-medlemmet Johanne Hansen fra Als eller Sunneva Sandø, der blev født på Færøerne og kom til at arbejde for la Resistance i Frankrig.

Og det var dansk-jødiske kvinder med små børn, som blev sendt videre til Theresienstadt. Langt de fleste af kvinderne overlevede Ravensbrück, reddet af Røde Kors-pakker og De Hvide Busser.

Nazister og fanger byttede plads efter krigen Undervejs sætter bogen også ansigt på kz-lægerne, de kvindelige lejrvagter og deres mandlige SS-overordnede. Afslutningsvis gennemgår Stensager retsforfølgelsen af lejrpersonalet, hvor tre af danskerne vidnede. ’Kvinderne i Ravensbrück’ er velillustreret og bygger på arkiver i flere lande, på international forskning og ikke mindst på lange uddrag af kvindernes vidnesbyrd om Ravensbrück, hvoraf en del er udgivet.