Tendens. Især tre spor træder frem i Forfatterskolens afgangsantologi 2011: sex, vold og kærlighed.
Foto: Tegning: Mette Dreyer

Tendens. Især tre spor træder frem i Forfatterskolens afgangsantologi 2011: sex, vold og kærlighed.

Bøger

Guide: Alternativ bogjul med straffefanger og zombier

Til dem der har fået kravlenisser nok og trænger til et alternativ til Lukasevangeliet.

Bøger

Cruel jul i Siberien

Fjodor Dostojevskij: ’Det Døde Hus’ (1860-62)

Dostojevskijs roman bygger på forfatterens egne oplevelser som straffefange i en sibirisk fangelejr – »et dødens rige for levende«. Her beskriver han erfaringen af, at der selv i den tilsyneladende mest inhumane og forhærdede sjæl gemmer sig værdighed og kærlighed. I Sibiriens kulde tændes et håb for »hele vort russerfolk«.

Spændingen mellem desillusion og forhåbning bliver tydeligt i kapitlet ’Julefesten’, hvor højtiden kaster et tragisk lys på menneskeligheden midt i lejrens mørke:

»Stakkels mennesker ... alle ville de fejre den store højtidsdag i glæde og samfølelse, men – oh Gud – hvor dødsens trist blev denne dag ikke for dem alle. Hver eneste af dem tilbragte den med en følelse af at være bittert sveget i et håb«.

New-York’er-cool hjertevarme

Paul Auster: ’Auggie Wren’s Christmas Story’ (1990)

’Auggie Wren’s Christmas Story’ er Austers novelle om en NYC-forfatter, der ikke kan få hul på den julehistorie, han skal skrive, og som i sidste øjeblik får hjælp af den lokale cigarforhandler Auggie Wren, der låner ham sin (sande?) julehistorie.

Det er klassisk Auster-coolness med masser af postmoderne meta-lir. Men historien om Auggie – der juledag opsøger en butikstyv, men ender med at indtage hans rolle til julemiddag i Brooklyn hos tyvens blinde bedstemor – kommer alligevel ret tæt på traditionelt hjertevarmt juleri:

»I didn’t have much time to think, you understand. I had to say something real fast, and before I knew what was happening, I could hear the words coming out my mouth. »That’s right, Granny Ethel«, I said, »I came back to see you on Christmas««.

Zombier i projektilers gaveregn

Rasmus Halling Nielsen: ’Det lille Robotøje siger’ (2011)

Den forfatterskoleuddannede Rasmus Hallings netop udkomne roman er cirka lige dele avantgardistisk skrift, postapokalyptisk road-roman, humor og zombiekitsch. Cirka.

En zombieepidemi hærger, og verdens ledere har atombombet kloden, der er stort set er lagt øde. Det er landskabet, som romanens jeg og andre overlevende pløjer sig igennem i december 2010. Her blandes zombie-drama – »jeg gav dem en gaveregn af projektiler i deres ansigter« – med erindringen om julen i den verden, der var:

»hher er der jo ingen zombier her er der jul er der jul jizz har det nogensinde stået nøgent kød under flækket med lyset lysstofrør. Det er de gode dage alle dage. Alle der her dage er gode og jeg har købt men har ikke fået lavet meget jeg er blevet overtroisk Zombier, skreg en fra rummet ved siden af«.

Fanger, af med huen!

Tadeusz Borowski: ’Hos os i Auschwitz’ (1945 -1951)

Den polske forfatter Tadeusz Borowskis klaustrofobiske prosa beskriver blandt andet de forfærdelige arbejdsopgaver, han påtog sig som kz-fange ved Auschwitz’ ramper – rengøringen af deportationsvognene, hvis gulve dækkedes af »ekskrementer og tabte ure, kvalte, nedtrampede spædbørn«.

Hos Borowski er det ikke julemotivets kvantitet, men dets kvalitet, som er afgørende. Hvor højtiden hos Dostojevskij mindede en om det humane, brænder Borowskis julehistorie lejrens umenneskelighed fast:

»Min fortælling er meget kort. Da jeg var i Mauthausen fangede man to, der selve juleaften havde forsøgt at flygte. Man stillede en galge op på pladsen ved siden af det kolossale juletræ. Hele lejren var samlet til appel, da man hængte dem. Man havde netop tændt julelysene. Da trådte lägerführeren frem, og vendt mod fangerne kommanderede han: »Häftlinge, Mützen ab!««.

Ikke just Mickey Mouse

E.T.A. Hoffmann: ’Nøddeknækkeren og Musekongen’ (1816)

For mange er balletopførslen af ’Nøddeknækkeren’ en af decembers uomgængelige traditioner. Men også uden tyl og badut er E.T.A. Hoffmanns juleeventyr værd at ofre tid på.

Som ærkeromantiker befinder Hoffmann sig konstant i grænselandet mellem fantasi og virkelighed. Julenat drages pigen Marie ind i krigen mellem nøddeknækkeren og den diabolske, syvhovedede musekonge.

Og selv om det bestemt ender godt, finder man hos Hoffmann en gennemgående absurd, men egentlig ikke særlig børnevenlig, uhygge, som når nøddeknækkerens kagemandshær massakreres – »kun krummer var tilbage«. Eller i musekongens trussel til Marie:

»Hi hi hi giv mig dine sukkerkugler og din marcipankonfekt, du lille ellers går det din nøddeknækker ilde - ellers bider jeg ham ihjel«.

Vrantendansk jul

Henrik Nordbrandt: ’Vi danskere’ (2010)

Digtsamlingen til dem, der skulle have taget flyet væk i december, men blev hjemme og nu væmmes ved slud, sjap, gaver og ikke mindst mennesker, mennesker, mennesker – og al den danskhed, der manifesterer sig i de nationale julestuer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men .... Højtidsdigtet ’Jul i Fisseløselille’ lokker måske alligevel den gamle melankoliker frem fra al den vranten:

»Men hvorfor være så negativ?

Jeg elskede benzinlugten og pigen

som også solgte pølser og is.

En aften i december

i skoven på den anden side af banen

kyssede jeg sneen af hendes læber.

Og nærmere end det

er jeg aldrig kommet nogen«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden