Bogkøberne vil ikke bare underholdes. Store, tidskrævende fortællinger om selvet og samfundet sælger også.
Forfattere som Haruki Murakami, Karl Ove Knausgård og Hanne-Vibeke Holst har det rigtig fint på bestsellerlisterne, selv om forlagene op til jul stopfodrer markedet med den traditionelt mest salgsstærke romantype, krimien. »Tiden er til fordybelse, de store linjer og de store fortællinger, der ofte berører eksistentielle spørgsmål«, begrunder Andreas Nordkild Poulsen fra Arnold Busck udviklingen i bogsalget i Kristeligt Dagblad. Fra kultstatus til bredt læst På forlaget Klim udgiver de den japanske forfatter Haruki Murakami.




