0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Selvmordsbreve samles i antologi

Den tyske medicinhistoriker Udo Grashoff har vakt opsigt i hjemlandet med en antologi med et halvt hundrede selvmordsbreve.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En kvindelig tysk læge sidder alene på sit hotelværelse og skriver. Hendes mand og to børn tror, at hun er taget til racekattestævne.

Men kattene sidder tilbage i bilen, og kvinden er klar til at sluge en dødelig dosis sovemedicin. 42,5 gram Kalypnon, 26 gram Cyclobarbital og 4 gram Lepinal står klar i pilleglas. Med utydelig håndskrift skriver kvinden til sin mand:

»Tilgiv mig det, som er sket. Vær sød at fortælle alle, at det var en trafikulykke. De vil tro dig: Det er november, tåget og tænk på måden, hvorpå jeg kører bil. Jeg valgte byen C, så alt forhåbentlig kan blive ordnet med fuld diskretion«.

Negativ energi
Selvmord er et historisk tabu. Og selvmord er et moderne tabu.

I dag må den døde nok begraves i indviet jord. Vi ved, at hun ikke var besat af djævlen. Men den ene million, der på verdensplan årligt vælger at dø ved egen hånd, er stadig ikke nem at italesætte.

Den er stadig svær at træde nærmere. For dødsfrygten nærer tabuet. Selv forskeren med sit eksakte sigte indrømmer, at han til tider kan mærke frygten:

»Jeg har følt en negativ energi, mens jeg researchede. Nogle gange mens jeg læste i sagerne, var jeg nødt til tage en pause og drikke en kop te, fordi det var for voldsomt«, forklarer Udo Grashoff fra sin lejlighed i Leipzig.

Overraskende bestseller
Den tyske medicinhistoriker har nærstuderet 5.000 tyske selvmordssager. Målet har været at trodse den almene frygt og sætte et nøgternt blik på tabuet. Fem år og en hel del tepauser senere er det lykkedes: Den 40-årige forsker står nu foran at skulle forsvare sin doktordisputats.

Et lille nærmest tilfældigt sideprojekt er bogen 'Ich möchte jetzt schließen', en antologi med nogle af de selvmordsbreve, han fandt under sin research i de tyske arkiver.

Ligesom andre forskere ofte vælger at publicere deres research, har også Udo Grashoff valgt at udgive en bog. Den er overraskende nok for forskeren selv blevet en bestseller i Tyskland og udkommer i år i fem andre lande.

Stærke selvmodsigelser
En ung mand skriver til sin kæreste, inden han skyder sig selv:

»Kære L. Vær sød at bede min mor om at placere havenissen på min grav«.

Sådan kan man sige farvel. Det store eksistentielle drama får selskab af en havenisse. Livet og døden slås med hinanden. Og sådan er afskedsbrevene alle små sære selvmodsigelser. Hverdagen blander sig selv i det øjeblik, den burde være sendt i helt baggrunden:

En kvinde beder sin mand om at være fornuftig og huske at betale kulregningen. En anden kvinde begynder sit brev med en tak for julekortet. En mand oplyser i et P.S., hvor bilen står parkeret. Og her: En 58-årig gældsat mand fra Düsseldorf opstiller et regnskab over sit husholdningsforbrug. Facit er døden:

Indkomst 156 mark Renter 43,65 Lys 12,60 Vaskeri 15 Grav 10 Kul 5 Gæld 8 156 - 94,25 = 61,75. 31 dages liv og rygning med 61,75 mark er umuligt, så jeg siger farvel til mit liv«.









Musikken gør det nemmere
Nogle gange forsøger personen, der skriver, at gøre overgangen til døden lettere, f.eks. ved hjælp af musik. En skoleelev beder sine klassekammerater om at spille 'Eleanor Rigby' for ham, efter at han er død. Og en ung kvinde tager sit liv i sin onkels lejlighed og skriver til ham:

»Jeg har endnu en enkelt sentimental ting mere at bede dig om: Spil en Beethovensonate, når du har læst brevet, Måneskinssonaten måske, og tænk et øjeblik på, hvor meget jeg elskede at høre dig spille«.

Selvmorder: Kom til fornuft!
I starten af sit arbejde med selvmordssagerne var Udo Grashoff ikke specielt interesseret i selve brevene. Han betragtede dem som små ubetydelige appendikser til selve handlingen.

Han husker derfor ikke det første selvmordsbrev, han læste. Men en dag, da han befandt sig i arkivet hos det østtyske kriminalpoliti, stod han pludselig med et brev mellem hænderne, som rystede ham. Her skriver en kvinde til sin mand for at overbevise ham om det rationelle i sin handling. Hun har netop slået deres tre børn ihjel ved at give dem sovemedicin og øl, og nu er hun klar til selv at dø:

»Jeg gør dette for at få dig til at komme til fornuft, det håber jeg, at du forstår. Jeg skulle have brugt kontanterne, fordi du tænkte aldrig på børnene, når du købte dine motorcykler, din bil eller dit teleskop - det handlede kun om at tilfredsstille dig selv. (...) Betal først din gæld, få dernæst en familie og begynd et nyt liv. Alt hvad vi kan gøre, er at lære af vores fejl; du vil snart glemme børnene og mig. Varme hilsner fra os alle sammen«.

Offer og morder
Udo Grashoff forklarer:

»Jeg bestemte mig for at tage en kopi af brevet. Selvmodsigelsen er så stærk. Kvinden ønsker at gøre en god gerning ved at få sin mand, som er kriminel, til at vågne op. Samtidig skriver hun brevet, efter at hun har slået sine tre børn ihjel, hvilket i sig selv er en forfærdelig og kriminel handling«.

»Brevet udtrykker en stor ambivalens: På den ene side er kvinden et offer. Hun har været udsat for seksuel vold af sin mand - det beskriver hun også i brevet. På den anden side er hun morder - hun tager livet af sig selv og sine tre børn. Det er en ambivalens, som ikke kan reduceres«.