Strik. Lotte Kjær forsøger i ny bog at opdatere strikkeriet til en mere moderne stil.
Foto: Fra 'Strikværk'/Uffe Kjær

Strik. Lotte Kjær forsøger i ny bog at opdatere strikkeriet til en mere moderne stil.

Bøger

Strikkebog viser en moderigtige brug af den gamle teknik

Strikkebøgerne kommer i byger. Her er en sjov én - samt en ny udgave af Politikens Strikke- og hæklebog.

Bøger

Det vrimler med strikkebøger i disse år.

Det forklares med trangen til gammeldags håndværk, til stilfærdige, sysler under lampens blide skær, efter at man er kommet hjem fra det brølende erhvervsliv. Jeg tror, det er mere enkelt.

LÆS OGSÅ

Vi strikker, fordi vi er holdt op med at ryge og savner noget at beskæftige hænderne med. Sådan er det i hvert fald for mig. Jeg strikkede som ung, for det gjorde alle pæne piger dengang, men efter en rædsel af en grøn sweater, der røg direkte i skraldespanden først i 1960’erne, svor jeg, at strikkepinde aldrig igen skulle komme i min nærhed.

Jeg holdt mit løfte op gennem to børneproduktioner – ingen små sokker fra mor her, men gerne hjemmesyede orange smækbukser og den art. Så gik tiden, og pludselig var der børnebørn, og eftersom man ikke må ryge i deres nærhed, holdt jeg op med det. Og dér lå strikkepindene jo stadigvæk i skuffen. Siden har jeg udviklet et nærmest narkotisk forhold til strikkeriet og har begravet egne og andres børnebørn i bjerge af mere eller mindre vellykkede produkter.

Moderigtigt
Alt dette for at komme frem til en af de sjoveste strikkebøger, jeg har set længe. Lotte Kjær hedder forfatteren, som er uddannet væver og har en designeksamen fra New York samt talrige udstillinger af sin strikkunst bag sig. I dag bor den 38-årige Lotte Kjær i Holstebro og sælger sine designs fra eget værksted.

’Strikværk’ er bogens titel, og alle opskrifterne hedder noget med ’værk’: Snoværk, makværk, netværk, blændværk, vokseværk, pjatværk, som er en trekantet top, og vokseværk, som er en rasende flot, rummelig sweater, der også pryder forsiden. For Lotte Kjær er født i Vesthimmerland, hvor mange ord sættes sammen med ’værk’. Afledt af verbet at virke.

Modellerne er moderigtige, unge i stilen – »den må du godt strikke til mig, mormor«, sagde Ida på 10 om ’Underværk’, en rap sag i flaskegrønt. Der er ødslet med billeder, og tilmed får man et lille stykke poesi til hver opskrift. Hør her om et tørklæde i tubeform. »Pulsen anes bag den tynde hud i bløde, rytmiske slag. Så fin. Så blottet. Så udsat og hvid hendes hals er«. Godt den får noget varmt at svøbe om sig.

Man finder ikke den pæne cardigan eller sømandssweateren. Lotte Kjærs opskrifter er for de modige og modebevidste. Men de ser ikke svære ud.

Klassikeren

Skulle man komme i vanskeligheder med mønstrene – eller vil man lave sine helt personlige – kan man sikkert finde hjælp i klassikeren Politikens Strikke- & hæklebog, i ny og revideret udgave, nummer fire i rækken.

Den er redigeret af designeren Vivian Høxbro, og den har det hele. Har man glemt, hvordan man slår masker op – og det kan man faktisk godt glemme – hvad er den rette teknik til sammensyninger, hvad er et maskesting, og hvordan hækler man en krebsemaskekant?

Det hele står der, rigt illustreret med instruktive tegninger og detailfotografier. Samt et godt register og forklaringer på de utallige fagudtryk i strikkeopskrifternes verden. »Der står ’ret pinden ud’«, sagde en veninde. »Men den er da helt lige!«.

Jeg forklarede, at det ikke betød, at pinden var skæv, men at hun skulle strikke ret resten af pinden. Og så mindedes jeg den gode ven, der brændte fingrene, fordi der i kogebogen stod ’Rør rundt i gryden med let hånd’. Men det er en helt anden historie.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden