Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kvindekamp. Mary Wollstonecraft (1759-97) vakte furore i sin samtid og blev kaldt »en hyæne i skørter«. Hun døde som 38-årig i barselsseng efter at have født datteren Mary Shelley, der siden blev berømt som forfatter til gyserromanen 'Frankenstein'.
Foto: Illustration fra bogens forside

Kvindekamp. Mary Wollstonecraft (1759-97) vakte furore i sin samtid og blev kaldt »en hyæne i skørter«. Hun døde som 38-årig i barselsseng efter at have født datteren Mary Shelley, der siden blev berømt som forfatter til gyserromanen 'Frankenstein'.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kvindekamp anno 1792 holder stadig

Fin nyoversættelse af den feministiske pionér Mary Wollstonecraft mangler blot nutidige refleksioner.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med nyoversættelsen af den engelske feminist Mary Wollstonecraft (1759-97) giver litteraturforsker Claus Bratt Østergaard på ny adgang til hendes herostratisk berømte bog 'Et forsvar for kvindens rettigheder' ('A Vindication of the Rights of Woman') fra 1792.
Usædvanlig udgivelse

Allerede i Wollstonecrafts samtid var hendes udgivelse usædvanlig. En kvinde yderst dreven i tidens religiøse, filosofiske og pædagogiske diskussioner, som ikke holdt sig tilbage fra deltagelse i ophidsede disputter med tidens lærde notabiliteter af hankøn.

Hendes bog om kvinders rettigheder er i høj grad skrevet på skuffelsen over den franske revolution (1789) og bestemmelserne i Nationalforsamlingens proklamation om lighed for loven, der som bekendt ikke blev udstrakt til kvinder. Ikke blot det uretmæssige, men også det ulogiske og inkonsekvente i denne beslutning var en torn i øjet på hende.

LÆS OGSÅ

Derfor dedikerer hun bogen til Talleyrand, medlem af Nationalforsamlingen, hvis forståelse hun indledningsvis appellerer til, blandt andet fordi han tidligere har talt for offentligt skolevæsen og uddannelse til begge køn - en af hendes egne mærkesager.

Selvsændig fornuft
'Fornuften' er et kernepunkt. Hun forsvarer kvinders evne til at udvikle fornuft fuldstændig på linje med mænds, hvorfor politiske privilegier og borgerrettigheder naturligvis også bør tilfalde dem, mener hun i en tæt kobling mellem rettigheds- og uddannelsesspørgsmålet.

En forkvaklet pigeopdragelse til koketteri og behagesyge har nemlig virket negativt stimulerende på kvinders fornuft, mener hun, hvorfor en grundlæggende reformering af skolesystemet, der skal sigte på begge køn, må sættes i værk.

Sarkastisk bid
Stilistisk tester hun sine egne argumenter og konklusioner mod modstandernes synspunkter i en diskuterende og ofte associerende form. Det tager ret underholdende drejninger.

For Wollstonecraft var ikke bare en - også for tiden - ualmindelig belæst kvinde, hun var en skarpsleben retoriker, der i sin argumentation var humoristisk langt ud i sarkasmen.

Ikke mindst når hun går i rette med filosoffen Jean-Jacques Rousseaus ideer om børns kønnede opdragelse, som han formulerede dem i værket 'Émile, eller om opdragelsen' fra 1762, emmer hun af velformuleret foragt for selvmodsigelserne i hans tekst og hans evne til at gradbøje de filosofiske logikker og pædagogiske principper for i sidste ende at privilegere sit eget og mænds begær:

LÆS OGSÅ

»Vi må tro, at han enten ikke søgte tilbage til naturen, eller at hans fremherskende tilbøjeligheder greb forstyrrende ind i fornuftens operationer, da han ellers næppe havde draget den slags primitive slutninger«.
Væsentligt historisk dokument

Oversætteren Claus Bratt Østergaards righoldige kommentarer i noteform kontekstualiserer fornemt Wollstonecrafts tekst i tidens filosofiske diskussioner og tilfører merværdi til hendes referencer, der let kan blive indforståede for en læser på 220 års afstand.

Der er helt givet tale om et væsentligt historisk dokument, der - som jeg ser det - kan tjene til at perspektivere feminismens teoretiske historie og belyse de udviklingsspor, dette enorme forskningsfelt har fulgt siden - hvis det altså er det, der er udgivernes mening med bogen?
Savner refleksioner

Som læser savner man langt mere udfoldede refleksioner indledningsvis end dem, litteraturforskeren Tania Ørum leverer, og som tjener et tekst- og bibliografiintroducerende formål. Hvilket er fint, men ikke nok.

Af nysgerrighed ja, men også fordi teksten sine steder faktisk er krævende læsning, ville det for de fleste ikkeindviede læsere være kærkomment med bud på, hvorfor værket skal genoversættes og udgives i 2012.
En hjælpende hånd

Hvad gør Wollstonecraft relevant i dag? Ønsker Bratt Østergaard at relancere værket? Fordi tekstens ideer og argumenter for kvinders rettigheder kan perspektivere dagens kønspolitiske diskussioner om fædreorlov og kvinder i bestyrelser?

Eller er hans motiv helt enkelt at sikre et væsentligt historisk dokuments overlevelse og tilgængelighed for fremtidig forskning? Dertil mangler man et par bemærkninger om, hvordan oversættelsen adskiller sig fra tidligere oversættelser. Ja, hvornår den i det hele taget er udgivet første gang på dansk?

Kan sådan et værk klare sig alene uden en mere udfoldet og kommenteret indledning? Jeg tvivler. Medmindre man henvender sig til en meget snæver kreds af specielt interesserede, skal Wollstonecraft altså have en hjælpende hånd.

Hun ville have slået sig i tøjret, havde hun læst dette. Men med lidt assistance holder hendes refleksioner og sylespidse humor langt ind i fremtiden.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden