Bogbranchen er blevet benhård business. Ejerne kræver overskud, direktører får silkesnoren, og forlagene kaprer redaktører fra hinanden. Det er slut med korte arbejdsdage domineret af lange frokoster. Og nu ser det også ud til at være gået op for de danske forfattere. Som tilfældet er i lande som USA, England, Tyskland og senest Sverige, er også danske forfattere begyndt at hyre en litterær agent, der skal forhandle løn og vilkår for dem over for forlagene. En af de første danske forfattere, der tager det kontroversielle skridt, er også en af de bedst sælgende i Danmark, Hanne-Vibeke Holst, hvis romaner ikke sælger under 100.000 eksemplarer. Når hun udsender sin næste roman, 'Kronprinsessen', her i foråret, bliver aftalen indgået af de nye, litterære agenter i Danmark, firmaet Ringhof & Sølvsteen. »Det er ikke en handling, der er rettet mod Gyldendal. Jeg gør det som følge af de stadig hårdere markedsvilkår i branhcen. Det er vilkår, som formentlig kun bliver hårdere fremover«, siger Hanne-Vibeke Holst. At netop hun indgår i et parløb med litterære agenter, kan meget vel betyde et gennembrud for denne type aftaler i Danmark. I Sverige er udviklingen i fuld gang. For få år siden sad Bengt Nordin i beskedne lokaler i Stockholms udkant. Efter 15 år som forlagsmand hos det store Bonnierforlag forsøgte han at etablere sig som litterær agent. Han ville forhandle vilkår og rettigheder for svenske forfattere over for de svenske forlag, men Nordin mødte en mur af modstand. Forlagene kæmpede imod med alt, hvad de havde. 45 millioner I dag er situationen anderledes. Bengt Nordin har kontor i Gamla Stan i Stockholm. I sin stald har han næsten 40 svenske forfattere. Kendte og mindre kendte, men flere af dem har solgt millioner af bøger. Hver uge bliver han ringet op af 10-15 forfattere, som ønsker at få hans agentur til at repræsentere sig over for forlagene. Men Nordin siger næsten altid nej. »Vi ønsker ikke at være større. Agenturet er et lille familieforetagende, og vi omsætter årligt for 45 millioner kroner. Til gengæld er der plads til, at andre agenturer har kunnet etablere sig, og der er også brug for det«, siger Bengt Nordin til Politiken. Han repræsenterer forfattere som Liza Marklund, Marianne Frederiksson, Hasse Alfredsson og psedonymet Bo Balderson. Det er alle forfattere, som sælger eller har solgt hundredtusindvis af bøger i Sverige. Og de fleste af forfatterne forhandler han for, uanset om det er rettigheder i Sverige eller i udlandet. Kun tre-fire af forfatterne har han ikke forhandlingsretten for 100 pct. »En af mine forfattere har sagt til mig: »Bengt, hvis du klarer økonomien, så skal jeg nok klare teksten««. Danske agenter Det er denne recept, firmaet Ringhof & Sølvsteen nu forsøger at overføre til Danmark. Ud over Hanne-Vibeke Holst har de også forfattere som Elsebeth Egholm, Isabella Smith og Jakob Kvist i stald, men yderligere en håndfuld aftaler er under forberedelse, fortæller Lars Ringhof og Nanna Sølvsteen, som begge har en fortid i den danske forlagsbranche. Begge ved, hvordan det er at sidde på den anden side af skrivebordet og forhandle med forfattere. Lars Ringhof har haft chefjobs hos såvel Lindhardt & Ringhof som Gyldendal og Aschehoug, mens Nanna Sølvsteen har været forlagsredaktør hos Gyldendal og Aschehoug, og tidligere har hun arbejdet som journalist på Børsen og Politiken. De har været i gang siden maj sidste år, og de ved godt, at det ligesom i Sverige bliver en kamp at blive accepteret af forlagene. Hos Gyldendal synes man, agenterne er overflødige, hos Lindhardt & Ringhof er man lodret imod og nægter at indgå kontrakter gennem danske agenter, hvis forlaget selv kan bestemme, og hos Aschehoug vurderer man, at det kan blive meget svært for et litterært agentur at overleve økonomisk. »Men om fem år vil formentlig halvdelen af alle danske forfattere have en agent«, siger Lars Ringhof. Ekstra fedtlag Sådan bliver det ikke, hvis det står til Morten Hesseldahl, adm. direktør for Bonnierforlagene i Danmark, heriblandt Lindhardt & Ringhof, som Lars Ringhofs far i sin tid var medstifter af. »Hvis vi selv kan vælge, kunne vi ikke drømme om at bruge agenter. De er bare et ekstra fedtlag, og de er ikke til fordel for nogen. En af vores forfattere har bedt Ringhof & Sølvsteen om at varetage vedkommendes kontrakt, og jeg håber, det bliver ved den ene«. »Det er klart, at hvis en Johannes Møllehave eller Leif Davidsen ønsker at bruge en agent, kan vi måske blive nødt til at acceptere det, men ellers er vi imod«, siger Morten Hesseldahl, og hvis en forfatter insisterer på at bruge dansk agent, kan det ifølge Hesseldahl betyde, at vedkommende må finde en anden udgiver. For hans skyld må forfatteren, som han siger, gerne konsultere både sin præst, psykolog og sin mor, inden han kommer, men en forhandling skal efter hans mening foregå direkte uden mellemled. Det er denne indstilling hos forlagene, der medvirker til, at Lars Ringhof og Nanna Sølvsteen i en periode formentlig må tjene til det meste af huslejen i Badstuestræde i København ved bl.a. at være freelanceredaktører for deres tidligere arbejdsgiver Aschehoug. Men fordelagtige aftaler for Hanne-Vibeke Holst og andre forfattere kan blive et gennembrud for både det nye firma og for agentvirksomhed generelt i Danmark. »Indtil nu har vi forhandlet fire aftaler for forfattere, og de har alle fået bedre vilkår, end de ellers ville have fået«, siger Lars Ringhof. En af aftalerne er indgået med forlaget Aschehoug, og direktør Anette Wad bekræfter, at aftalen nok er skærpet lidt i forhold til tidligere. Selv har hun ikke noget imod at forhandle med agenter, men hun tvivler på, at Ringhof & Sølvsteen kan få det til at hænge økonomisk sammen. »Så skal de i hvert fald også forhandle forfatternes udenlandske rettigheder«, siger hun. I andre lande, hvor litterære agenturer er blevet etableret, er de imidlertid kommet for at blive. Antallet er eksploderet i USA og i den spansktalende del af verden, og de har været i Storbritannien i masser af år. »I Tyskland havde man fem agenturer indtil for få år siden. Nu har man 80«, fortæller Lars Ringhof. Foreningen Danske Skønlitterære Forfattere følger de nye, litterære agenter med stor interesse. Formanden Georg Metz siger: »Vi har nu i et år forsøgt at forhandle os til rette med forlæggerne om en ny normalkontrakt, og de har ikke engang indkaldt til nye forhandlinger. Derfor er det logisk, at vi ser på de nye agenter, for de kan blive fremtiden«. »Som forfatter kan det være oprivende at skulle forhandle sin egen kontrakt, for det er som regel ens egen højtelskede redaktør, man skal forhandle med. I foreningen overvejer vi at nytænke hele området, og måske skal vi med tiden have vores egen agent, der mod en vis procentdel til foreningen kan forhandle vilkår for vores medlemmer«. Kuvøseliv Normalt har forfattere fået et honorar på 15 pct. af bogens pris minus moms. Hvis bogen koster 200 kr. før moms, får de altså 30 kr. for hver solgt bog, hvis der er tale om en førsteudgave til ordinær pris. Bogklubbøger og billigbøger giver kun omkring det halve. »Når jeg nu får en litterær agent, skyldes det i høj grad, at jeg har været engageret i Danske Skønlitterære Forfattere de seneste tre år. Fra den position har jeg set, at bogbranchen er blevet langt mere markedsorienteret og kommercialiseret end tidligere, men det er bare ikke gået op for forfatterne«. »For mig har det været en øjenåbner, at forhandlingerne om en ny normalkontrakt er gået i stå, fordi forlæggerne har afvist at tale med os«, siger Hanne-Vibeke Holst. »Hidtil har vi som forfattere levet en slags taknemmeligt kuvøseliv, hvor vi har været glade for at blive nusset lidt af forlæggerne og redaktørerne, og mange af os har set det sådan, at forlaget nærmest gjorde os en tjeneste ved at udsende vores bøger«. »Sagen er, at hovedparten af forfatterne ikke tjener ret meget ved at skrive bøger. Ofte får de 10.000 kr. eller måske 40.000 kr. for at have brugt halvandet år på at skrive en bog, og det giver jo ikke ligefrem en fornemmelse af, at man selv er Karl Smart, når man skal forhandle vilkårene for sin kommende bog«, siger hun. Hanne-Vibeke Holst mener, at forfatternes tætte afhængighedsforhold til redaktøren ofte har hindret dem i at gå ind i en konflikt om kontraktlige forhold. Forfatterne har, siger hun, kun tænkt på værket, kunsten. Gorillaer »Vi har ikke betragtet vores bøger som en forretning. Men det er efterhånden gået op for mig, at vores modpart i dag lever i en anderledes rå virkelighed, hvor man kæmper om markedsandele og redaktører. Selv har jeg haft tre redaktører på otte år«. »Det er også en situation, hvor vi har fået frie priser, og hvor bøgerne kan sælges som slagtilbud fra supermarkedet, men vi har som primærproducenter slet ikke været forberedt på det kommercielle pres«. »Når jeg nu vælger at få en agent, er det ikke så meget for at få flere penge, men lige så meget for at sikre mig, at jeg ikke får færre penge, end jeg burde få. Jeg har brug for nogle gorillaer til at passe på mig«, siger forfatteren - om end også med et stort grin. Ved at få en agent skal Hanne-Vibeke Holst fremover aflevere en del af sit honorar til dette mellemled. I udlandet er det typisk 10-20 pct. »Aftalen skulle jo nødig koste mig noget, men man kan ikke dermed konkludere, at min royalty så bare skal være 10-20 pct. højere. Det kan være, at man med en anderledes markedsføring kan få større salg. Det kan også være, at der måske kan komme bedre aftaler med udenlandske forlag. Jeg ser på indtjeningen som en helhed, og når jeg får en agent, er det for at styrke min forhandlingsposition«, siger hun. »Bogbranchen handler om indhold, content is king, som de siger ude i den store verden, og det må danske forfattere lære at forstå. Forlagene er ikke noget uden os. Vi trænger til at få justeret det ulige magtforhold, som i dag består mellem forfattere og forlag«, siger Hanne-Vibeke Holst. En tjeneste Dermed lyder hun som et ekko af Lars Ringhof, der bruger en udtalelse af spændingsmesteren John le Carré, når han skal forklare, hvorfor forfattere har brug for en agent. Le Carré har sagt, at så længe forlaget ser det sådan, at de gør forfatteren en tjeneste ved at udgive hans bog, så kan forholdet imellem dem aldrig blive jævnbyrdigt. Ringhof & Sølvsteen er ikke pionerer som litterære agenter i Danmark. Ib Lauritzen fra firmaet Bookman står i dag for salget af udenlandske rettigheder til danske forlag, men han har også i en kort periode forsøgt sig med at repræsentere f.eks. Synnøve Søe over for danske forlag. Forsøget var ingen entydig succes, og Ib Lauritzen mener i dag, at det danske marked simpelt hen er for småt og for provinsielt til, at det kan lade sig gøre at overleve som litterær agent. I hvert fald skal et agentur også - som Bengt Nordin i Sverige - have de udenlandske rettigheder med for at overleve. »Hvis vi får litterære agenter i Danmark, vil vi bare få dyrere bøger«, siger Ib Lauritzen. Hos Gyldendal er holdningen helt klar hos chefen for forlagets fag- og håndbogsafdeling, Lars Boesgaard. »Jeg føler, de er overflødige. De er et fordyrende mellemled mellem forfatter og forlag. Problemet er, at den kage, som skal deles, er for lille. Hver gang jeg laver en kalkule på en bog, holder jeg mig allerede i dag for det ene øje«, siger Lars Boesgaard. Han tror heller ikke på den anden del af Ringhof & Sølvsteens projekt, nemlig at levere færdigudviklede ideer, som de sætter danske forfattere i gang med at realisere. »Hos os vader vi allerede i ideer, og vi har en ambition om, at 90 pct. af det, vi laver, skal være bøger, vi selv har sat i gang«, siger han.