0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dostojevskij på fallittens rand

Den ukendte læge Leonid Tsypkins roman om Dostojevskijs ægteskab var en sensation, da den takket være Susan Sontag vendte tilbage til Rusland fra USA. Nu er det sindrige værk heldigvis også nået til Danmark.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Popperfoto
Foto: Popperfoto

Altid på afgrundens rand. Lige før en umulig deadline hyrede Dostojevskij med venners hjælp en ung kvindelig stenograf. Hun nedskrev på få uger ’Forbrydelse og straf’ efter hans diktat og blev siden hans loyale kone, men aldrig hans muse. Foto: Popperfoto

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I april 1867 forlod forfatteren Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij og hans unge kone Anna Sankt Petersborg for at tage på, hvad de troede ville være tre måneders ophold i Vesteuropa.

De var blevet gift et par måneder forinden – han var 45 og hun 20 – og rejsen kunne med god vilje betragtes som en forsinket bryllupsrejse.

Men den var snarere en flugt – fra kreditorerne og Dostojevskijs familie. På grund af mange ulykkelige omstændigheder havde han forpligtelser over for både en uduelig stedsøn og sin afdøde brors store familie.

De var alle tydeligt utilfredse med, at deres forsørger nu havde giftet sig med en ung kvinde og ville få andre og mere nærliggende forpligtelser.

Hvis Dostojevskijs slægtninge havde vidst, at dette ægteskab var et af den russiske litteraturs mest betydningsfulde – og der er ellers hård konkurrence! – havde det næppe ændret deres holdning og deres chikane af den unge Anna Grigorjevna Snitkina.

Trusler om udpantning og gældsfængsel
Hun var ikke spor intellektuel, men af pæn familie (moderen af finlandssvensk afstamning), og det var et chok for hende, første gang ægtemanden rutinemæssigt pantsatte sin vinterfrakke.

Lige så dagligdags, om end alvorligere, var efterhånden truslerne om udpantning og gældsfængsel, som var de økonomiske følger af et kuldsejlet tidsskrift, Dostojevskij havde startet med sin bror.

Brudeparrets bekendtskab skyldtes også de akutte økonomiske vanskeligheder, som styrede Dostojevskijs liv – og i høj grad også styrer hans romanpersoner: Altid på afgrundens rand, og ofte på grund af et konkret pengebeløb og en ikke mindre konkret tidsfrist!

Dostojevskij havde genetableret sin status som beundret forfatternavn efter sine ti års forvisning i Sibirien, da han i september 1866 befandt sig i en fortvivlet situation.

’Forbrydelse og straf’
En smart forlægger havde – mod at forstrække ham – fået lovning på, at Dostojevskij forsynede ham med en roman inden 1. november. Ellers ville alt, hvad Dostojevskij skrev, fremover tilfalde forlæggeren, der, som den norske Dostojevskij-forsker Geir Kjetsaa skriver i sin biografi, ville »have en skrivende slave ved sin side«.

Dostojevskij var endnu ikke færdig med ’Forbrydelse og straf’, som udkom løbende som føljeton i et tidsskrift, men han havde brugt honoraret. Og nu havde han en måned til at skrive en helt anden roman. Så var det, han fulgte et godt råd og lod en ven skaffe en dygtig stenograf, han kunne diktere til i højt tempo.

Det var Anna. Da hun ved middagstid 4. oktober 1866 stod foran digterens hus, genkendte hun meget fra Raskolniko