Også i ’Min fars dagbog’ er den japanske tegneseriekunstner Jiro Taniguchi på sporet af den svundne tid. Igen bliver fortælleren »grebet af en forunderlig følelse af at være rejst tilbage i tiden«.
Som i mesterværket ’Min fjerne barndomsby’ fortæller Taniguchi med stoisk stemmeføring en dybt personlig fortælling om at se på sin herkomst og opvækst med nye øjne. Fortællingen udspiller sig i Taniguchis egen hjemby, Tottori. Et naturligt fravær ’Min fars dagbog’ er holdt i samme nøgterne, realistiske stil som ’Min fjerne barndomsby’, men benytter sig ikke i samme omfang af raffinerede fortælleteknikker for at rejse tilbage i tiden. Til gengæld er den gradvise afsløring af hovedpersonens selvbedrag så meget desto smerteligere en affære. ’Min fars dagbog’ er en universel historie om fædre og sønner. Om forældre og børn, som risikerer at glide fra hinanden, når børnene vokser til og flyver fra reden. Risikoen er ikke blevet mindre i en tidsalder, hvor så mange unge fra landet bryder op og slår sig ned i storbyen langt væk fra den fjerne barndomsby. Men det er også en meget japansk historie om en tavshedskultur med potentiale til at forstærke konflikter i familierne, fordi man ikke har tradition for at snakke om tingene.
