0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Man tager en rulle tapet

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De malede hulemalerier i ansigtet og førte sig frem både inden for poesi, billedkunst, arkitektur - og bogproduktion. I den socialt spændte og kreativt boblende periode fra 1910 til 1920 skabte den russiske avantgardebevægelse, som var stærkt inspireret af futurisme og fransk kubisme, enestående bogkunst.

Med anvendelse af simple trykketeknikker, enkle grafiske værktøjer og groft papir - nogle gange bagsiden af almindeligt tapet - spændte folk som Aleksej Krutjonykh, Michail Larionov, Velimir Khlebnikov - og senere berømtheder som Vladimir Majakovskij, Alexandr Rodtjenko, Kazimir Malevich og Vladimir Tatlin bogmediet til det yderste.

Før surrealisme, dada og cut-up, lavede de russiske avantgardister i et bevidst oprør mod den etablerede bogtrykkerkunsts dyre læderbind og sirlige guldtryk nogle helt enkle og rustikke bøger, hvor tekst både som indhold og typografisk udtryk, går op i en højere enhed.

De russiske grænsesprængere, som Peter Daugaard omtaler som 'kubo-futurister', skelnede ikke mellem teksten på den ene side og bogens grafiske udtryk på den anden, men lænkede form og indhold, sprog og billede, sammen til en uadskillelig enhed - se blot fotografiet af Kamenskijs tapetbog 'Tango Med Køer' her på siden, hvor digtet er placeret på en side, der grafisk er tegnet op som slagterbutikkernes plakater over den korrekte udskæring af kød.


Mange af de små og store bøger, pamfletter og grafiske mapper kom i små oplag, 50-500 styk. De fleste er gået til gennem tiden og er i dag eftertragtede samleobjekter. Den samling, som danske Peter Daugaard har oparbejdet gennem de sidste ti år, er intet mindre end enestående.

På grund af sin sjældenhed, samlingen rummer flere unika, er de hundrede numre som publikum fra i næste uge vil kunne se på Det Kongelige Bibliotek forsikret for den nette sum af 1 million dollars.

Paul Getty-museet i USA, som også har en meget fin samling af russisk avantgardekunst, mangler hele fyrre af de 100 bøger Peter Daugaard er i besiddelse af. En del af dem stammer fra maleren Olga Rozanovas arkiv og fra Mikhail Larionovs privatbibliotek, som Daugaard har erhvervet dele af. Andre er købt i London, Paris og Finland.

Markedsøkonomiens indtog i den forhenværende Sovjetunion har fået dele af den russiske kulturskat til at forsvinde ud på det internationale marked. Det gælder også sjældne bøger. I en periode, hvor der er risiko for, at sjældenhederne spredes, ser Peter Daugaard sin samling som et forsøg på at holde sammen på en helhed, som udgør et nødvendigt kapitel i kunst- og boghistorien.

Samlingen er et fornemt udtryk for den russiske avantgardes vej frem mod konstruktivismen, der i 1920erne og 1930erne, blev rendyrket af blandt andre Alexandr Rodtjenko, hvis velkendte fotomontager og rød-sorte formkombinationer, for længst er indgået i de internationale kunstmuseers serier af badeforhæng, gardiner og skjorter med motiver fra kunsthistoriens største.

På Det Kongelige Bibliotek vil man kunne se grafiske blade, der viser Rodtjenko i færd med at blive 'Rodtjenko', ja, det gælder for alle dem, der er med, også Tatlin, der er berømt for sit (utopiske) forslag til vartegn for 3. Internationale - Tatlintårnet.


Bøgerne i samlingen vil blive udstillet i montrer og hængt op i glas og ramme. Men det bliver ikke ved det.

Helt i pagt med de vilde ophavsmænd, der fik så stor indflydelse på den moderne kunst, vil de gamle bøger få backup fra avanceret lyssætning, der ifølge Peter Daugaard, der stadig er noget af en hippie, vil »forstærke den stoflige fornemmelse« og af sjældne optagelser af digtoplæsninger af Majakovskij, der begik selvmord i 1930, men også af Kamenskij og Krutjonykh.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce