De malede hulemalerier i ansigtet og førte sig frem både inden for poesi, billedkunst, arkitektur - og bogproduktion. I den socialt spændte og kreativt boblende periode fra 1910 til 1920 skabte den russiske avantgardebevægelse, som var stærkt inspireret af futurisme og fransk kubisme, enestående bogkunst. Med anvendelse af simple trykketeknikker, enkle grafiske værktøjer og groft papir - nogle gange bagsiden af almindeligt tapet - spændte folk som Aleksej Krutjonykh, Michail Larionov, Velimir Khlebnikov - og senere berømtheder som Vladimir Majakovskij, Alexandr Rodtjenko, Kazimir Malevich og Vladimir Tatlin bogmediet til det yderste. Før surrealisme, dada og cut-up, lavede de russiske avantgardister i et bevidst oprør mod den etablerede bogtrykkerkunsts dyre læderbind og sirlige guldtryk nogle helt enkle og rustikke bøger, hvor tekst både som indhold og typografisk udtryk, går op i en højere enhed. De russiske grænsesprængere, som Peter Daugaard omtaler som 'kubo-futurister', skelnede ikke mellem teksten på den ene side og bogens grafiske udtryk på den anden, men lænkede form og indhold, sprog og billede, sammen til en uadskillelig enhed - se blot fotografiet af Kamenskijs tapetbog 'Tango Med Køer' her på siden, hvor digtet er placeret på en side, der grafisk er tegnet op som slagterbutikkernes plakater over den korrekte udskæring af kød.