0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Pippi Langstrømpe holder jul

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Har du hørt om Pippi Langstrømpe, verdens stærkeste pige? Hende, der bor helt alene i Villa Villekulla, kun sammen med en hest og en abe? Hende, der har en hel taske fuld af guldmønter?

Nu skal du høre, hvad Pippi engang gjorde. Det var en juleaften. I alle vinduerne i den lille by strålede julelysene. Juletræerne var tændt. Alle børn var så glade.

Nej, ikke helt alle børn. Der sad tre små triste stakler og græd i et køkken på første sal i et hus i Vinkelgade. Det var fru Larssons unger. Pelle og Bosse og lille bitte Inga. De græd, fordi deres mor var kommet på hospitalet. På selve juleaftensdag, tænk engang! Deres far var sømand langt ude på havet. Og noget juletræ havde de heller ikke! Ingen julegaver! Ikke noget dejligt at spise! For deres mor havde ikke nået at købe noget, før hun blev syg. Ikke så sært, at de børn græd! Det hele var jo så bedrøveligt, som det overhovedet kunne blive.

»Det er den sørgeligste jul, jeg har oplevet«, sagde Pelle.

Lige i det samme, netop som han havde sagt det, lød der en forfærdelig trampen ude på trappen.

»Hvad i alverden er det?«, råbte Bosse. »Det lyder mærkeligt!«.

Men det var ikke spor mærkeligt. Det er da ikke så mærkeligt, at det tramper lidt, når en hest skal stige op ad en trappe!

Pippis hest var det, der kom op ad trappen. På hesten sad Pippi. Og oven på Pippi sad der et juletræ. Det sad i håret på hende. Det var fuldt af flammende lys og flag og karameller. Det så ud fuldstændig, som om det var groet lige op af hovedet på hende. Det var det måske også, hvem ved? Hr. Nilsson, Pippis lille abe, var også med. Han smuttede i forvejen og åbnede døren.

Pelle og Bosse og Inga sprang op fra slagbænken i køkkenet og stirrede bare.

»Hvad glor I på?«, sagde Pippi. »Har I aldrig set et juletræ før?«.

»Jo, men aldrig .«, stammede Pelle.

»Nå, godt«, sagde Pippi og sprang af hesten. »Grantræet er et af vores mest almindelige træer. Og nu skal vi skære havre og lege julelege, så gulvplankerne gynger. Men først .«.

Hun smed en sæk på gulvet, og op af den tog hun en hel masse pakker og en hel masse poser. I poserne var der appelsiner og æbler og figner og nødder og rosiner og karameller og marcipangrise. Og i pakkerne var der julegaver til Pelle og Bosse og lille Inga. Alle pakkerne stablede Pippi op på slagbænken.

»I får ingen julegaver endnu«, sagde hun. »Først skal vi danse med juletræet«.

»Du mener vel, at vi skal danse rundt om juletræet«, sagde Pelle.

»Det er lige, hvad jeg ikke mener«, sagde Pippi. »Kan I måske fortælle mig, hvorfor juletræer aldrig skal have lov til at more sig? Aldrig må de være med til at danse. De skal bare stå dér bomstille og glo, mens folk hopper og danser rundt om dem og har det sjovt. Stakkels, stakkels små juletræer«.

Pippi rullede med øjnene for at komme til at kigge op på juletræet, som hun bar på hovedet.

»Det her juletræ skal i hvert fald være med til at have det sjovt, det har jeg sat mig i hovedet«, sagde hun.Hvis nu nogen havdekigget ind gennem fru Larssons vinduer nogen tid efter, ville de have fået et mærkværdigt syn at se. De ville have set Pelle og Bosse og lille Inga hoppe og danse omkring. De ville også have set Pippi danse, Pippi med et juletræ i håret, Pippi der trampede i gulvet med sine store sko og sang med stærk og glad stemme: »Her danser jeg med mit lille juletræ, her danser jeg så længe!«.

»Aldrig før har noget juletræ haft det så morsomt som dét her«, sagde Pippi tilfreds, da hun og Pelle og Bosse og Inga lidt senere satte sig om julebordet.

»Nej, det tror jeg heller ikke«, sagde Bosse og proppede en figen i munden.

»Og aldrig før har vi haft det så sjovt en juleaften«, sagde lille Inga og slugte en hel marcipangris i én mundfuld.

Og tænk så, da det blev tid til julegaverne! Tænk, da Pelle åbnede sin pakke og fandt en flyvemaskine og et tog, og da Bosse fandt en dampmaskine og en bil, der kunne køre rundt på gulvet, bare den blev trukket op, og da Inga fandt sin dukke og et lille guldhjerte!

Lysene i juletræet skinnede så mildt på børnenes glade ansigter og på alle julegaverne. Juletræet var sikkert også glad. Det var jo det første juletræ, der havde været med til at danse!

Oversættelse: Søren Vinterberg .

Politiken

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce