USA’s litterære romantik var mere end Coopers indianerromaner, men dog ikke ret omfattende.
Blandt dens klassikere fylder Henry David Thoreau (1817-62) stadig i landskabet med sit smukke hovedværk fra 1854 om ’Livet i skovene’. Thoreau hørte – sammen med sin lærer, filosoffen og essayisten Ralph Waldo Emerson – til den gruppe, der kaldte sig ’transcendentalisterne’ og samledes i deres Transcendental Club i Boston. Ordet markerede, at de – med bred inspiration fra Platon og tysk idealisme til fjernøstlig religion og mystik – dyrkede en transcendental oplevelse af Guds nærvær og ’over-sjæl’, og verdensaltet lå både tæt ved og langt fra Boston: lige uden for døren, i naturen og de nærmeste omgivelser. Gruppens respekt for Guds gaver gav dem også et tidligt engagement i de sortes og indianernes vilkår. Emerson boede i sit produktionskollektiv Brook Farm, og inspireret af ham gennemførte denne bogs forfatter, Thoreau, sit eksperiment: Han byggede sig en hytte på 13 kvadratmeter ved skovsøen Walden Pond nær floden og landsbyen Concord, også tæt ved Boston, og levede her on the fat of the land fra juli 1845 til september 1847.
