Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kvinden. Richard Wagnars musikdramaer handler ifølge Levinsen om, hvordan kvinder udfrier mænd. Wagners egen Hustru Cosima førte efter mandens død livsværket med årlige festspil i eget hus i Bayreuth videre med stor succes.
Foto: Arkivfoto/AP

Kvinden. Richard Wagnars musikdramaer handler ifølge Levinsen om, hvordan kvinder udfrier mænd. Wagners egen Hustru Cosima førte efter mandens død livsværket med årlige festspil i eget hus i Bayreuth videre med stor succes.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Biografi er en velsmurt introduktion til Wagner og hans operaunivers

Jakob Levinsens 'Børn skab nyt!' er en fængende beretning om den kontroversielle komponist.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Man læser den i en ruf, for historien om 1800-tallets store operakomponist er selvfølgelig velfortalt.

Selvfølgelig, fordi den velsmurte sprogmaskine og sjældne evne til fængende one liners er Levinsens varemærke.

De fleste har hørt mandens rolige stemme fra tryk eller tv levere en præcis analyse af en kulturel eller kunstnerisk strid for så at lukke med en sylespids pointe og to pegefingre stikkende ud i kulturlivet som punktering af eventuelle opblæstheder.

Gerne i et overraskende hjørne af diskussionen, ingen af kombattanterne havde set.

LÆS OGSÅ

Sådan er Wagnerbogen også. Koncise gennemgange af samtlige 13 operaers handlinger med et par udarbejdede pointer hæftet på hver enkelt værk – betragtninger af den slags, der får operaen til at pege frem mod den næste i rækken og tilbage på Wagner som person.

Eller omvendt, som Levinsen ynder at skrive, når han skal følge op på en solidt iscenesat betragtning, så er det ikke nogen entydig komponist, han får skildret.

Godt nok får Levinsen løst forbundet nogle forhold, som kunne være hovednøgle til dørene i Wagners gådefulde verden. F.eks. at kombinationen af en tvivl om Wagners herkomst og let omtumlede opvækst kunne være katalysator for rækken af navnløse mænd i operaerne.

Men Levinsen gør samtidig en dyd ud af at lade modsætningerne stå pivåbne.

På kryds og tværs af operaerne
Det sammensatte billede af Wagner er en konsekvens af bogens grundforudsætning: at Wagner er en usædvanlig selvstændig sjæl, der uden om de sædvanlige autoriteter fra begyndelsen og med en sjælden ukuelighed forsøger at skabe sin kunst med nye, egne midler.

Men også at tilfældigheder og pudsige sammentræf har gjort manden til den tungeste dreng i operavægtklassen.

Hovedindtrykket er dog en entreprenør af de helt store. En evindeligt reflekterende kunstner, der bruger sine erfaringer til at komme tættere og tættere på at realisere nogle endog meget store visioner.

Og hvad går de så ud på?

Historien om Wagner får Wagner langt hen ad vejen selv lov til at definere. Når Levinsen citerer, er det primært fra den selvbevidste komponists egne skrifter

Levinsen folder elegant sine betragtninger ud, som de bliver tydeligere og tydeligere for hver opera. ’Den Flyvende Hollænder ’ bliver et drama om manden, der kun kan udfries af kvinden, og hvor kærligheden på en gang er tragisk og revolutionær. ’Tannhaüser’ viser Wagners tvetydige forhold til kvinder – de er både instrumenter og oprørere.

I ’Lohengrin’ tager komponisten det endelige opgør med nummeroperaen, som sangernes deklamationer smelter sammen med alt det andet i store dramatiske flader.

Igennem ’Mestersangerne’ konstaterer Levisensen, at Wagners særegne store monologer er en genre, han tyer til, når vigtige mænd ser deres nederlag i øjnene. Og så videre.

Alt sammen konklusioner, som Levinsen finder gode eksempler på i enkelte værker, men også genfindes på kryds og tværs af operaerne.

Ikke kun Wagner

Historien om Wagner får Wagner langt hen ad vejen selv lov til at definere. Når Levinsen citerer, er det primært fra den selvbevidste komponists egne skrifter.

Det er ikke første gang en biografi om netop Wagner hylder det princip – han er i særklasse en komponist, der har påvirket sin egen reception med stakkevis af artikler, breve, dagbøger, selvbiografier og andre monumenter – men det kommer undertiden til at virke endimensionelt.

Selvfølgelig levner en bog på 200 sider om 13 store musikdramaer ikke meget plads til at lade omgivelserne tale.

LÆS OGSÅ

I indledningen hedder det, at det er knap så væsentligt, hvad Wagners musik egentlig betyder – det er vel også en illusion at kunne definere det – men vigtigere, hvad den kan betyde, og hvorfor den er kommet til at betyde så meget. Til det kunne man føje, hvad den har betydet.

Det sidste kapitel trækker Wagners berømte festspil i Bayreuth op gennem det 20. århundrede, og det er spændende læsning.

Ligesom, når Levinsen undervejs supplerer de partiturnære betragtninger med egne oplevelser af nutidige opsætninger.

Så det ikke kun er Wagner, men også alle de andre, der skaber og konsumerer opera, der taler.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden