Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
JOACHIM ADRIAN (arkiv)
Foto: JOACHIM ADRIAN (arkiv)

kampagne. I forbindelse med forårets debat om frie og faste bogpriser lovede kulturministeren at komme med initiativer til fremme af læsningen.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jelved laver læsekampagne: Jeg ved godt, forlagene får kvalme

Branchen bad om faste bogpriser, men får en kampagne af kulturministeren.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kulturminister Marianne Jelved (R) lancerer i morgendagens kronik i Politiken en kampagne, der skal få flere danskere til at læse litteratur.

Kampagnens målgruppe er især den del af danskerne, som aldrig læser en roman. Over de kommende fire år afsætter ministeren 20 mio. kr., som bliver fordelt på de kommuner, hvor idérigdommen synes at være størst.

»Vi kan ikke lave sådan et projekt ved, at vi sidder her i Kulturministeriet og siger, hvordan man skal gøre. I stedet skal vi have fat i frivilligsektoren. Vi skal have engagerede borgere, virksomheder og institutioner, som kan komme med ideer«, siger kulturministeren.

Nye måder at handle på Læsekampagnen udspringer af forårets debat om frie og faste bogpriser.

Dengang bad store dele af bogbranchen om at få genindført faste priser i de første 6-12 måneder fra udgivelsen. Det ville forhindre supermarkeder og netboghandler i at dumpe prisen på de bestsellere, som boghandlerne har levet af.

Ønsket blev massivt afvist af politikerne. Til gengæld lovede kulturministeren at komme med initiativer til fremme af læsningen.

»Jeg ved godt, at forlagene får kvalme, når jeg siger det, men de er nødt til at finde nogle nye måder at handle på. Vi kan ikke ændre det pres, som bogbranchens interessenter er under, uanset om vi havde faste priser i seks eller tolv måneder. Den slags stopper ikke digitaliseringen, og det stopper heller ikke Amazon. Til gengæld afholder det mig og andre fra at købe bøgerne, til der er gået et halvt eller helt år«, siger Marianne Jelved.

Modtaget med forbehold
Som uddannet lærer og som politiker er det hendes erfaring, at man faktisk godt kan lave grundlæggende om på folks handlemønstre, og at det også gælder læsning.

Derfor bruger hun 20 mio. kr. af det, man tidligere kaldte tipsmidlerne, til en læsekampagne.

»Vi har set virkninger i sårbare miljøer, hvor bibliotekarer har henvendt sig til familier, hvor ingen læste bøger. Når de fik et barn, fik de formidlet en bogpakke af en bibliotekar, og før barnet kom i skole, kom der i alt fire bogpakker. Det har ændret familiernes læsevaner for 60 procents vedkommende«, siger ministeren.

Læsekampagnen bliver dog modtaget med store forbehold i bogverdenen.

Lektor Lisbeth Worsøe-Schmidt fra Det Informationsvidenskabelige Akademi mener, langtidseffekten af en læsekampagne er lig nul.

»Gennem årtier har bibliotekerne forsøgt at få ikke-læsere til at læse litteratur. Hvordan skulle en læsekampagne med frivillige kunne gøre det?«, siger hun.

Folk skal føle behov
Ifølge Lisbeth Worsøe-Schmidt skal man lære af erhvervslivet, som med succes har ført kampagner, så folk føler behov, de ikke var klar over, at de havde.

For folk, der ikke læser, vil det være en overvindelse bare at gøre det

»Folks primære læsning er ofte selvhjælpsbøger eller bøger om, hvordan de ordner haven eller deres hund. Men når det gælder litteratur, er det svært at sætte ord på, hvad man får ud af det. For folk, der ikke læser, vil det være en overvindelse bare at gøre det. Ligesom det ville være en overvindelse for mig at lære de computerspil, som drenge spiller«, siger Lisbeth Worsøe-Schmidt.

Branchens problemer løses ikke

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forlæggerforeningens direktør, Christine Bødtcher-Hansen, er positiv over for Kulturministeriets kommende læsekampagne.

»Men en læsekampagne kan ikke alene sikre litteraturen fremover. For os er det vigtigt at sige, at man ikke kan parkere diskussionen om litteraturens fremtid de kommende fire-fem år, fordi der kommer en læsekampagne. I den kommende tid kommer der til at ske store ting i bogverdenen. Der vil komme store, internationale spillere, som markant kan ændre vilkårene for, hvordan vi producerer litteratur, og det gælder både for forlag og forfattere. Derfor vil vi også foreslå, at man opretter en slags litteraturpanel, som kan følge med i, hvordan vilkårene ændrer sig, så vi ikke står med én opfattelse af virkeligheden hos bogbranchens aktører og en anden opfattelse hos Konkurrencestyrelsen og Forbrugerrådet«, siger Christine Bødtcher-Hansen.

LÆS OGSÅ

Fra Boghandlerforeningen er holdningen tilsvarende.

Direktør Olaf Winsløw siger, at læsekampagner da er en udmærket ting, men at den ikke er svaret på branchens problemer, hvor man kæmper med forvredne konkurrenceforhold.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden