Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Censur. Apple mener ikke, at deres brugere skal udsættes for den nøgenhed, der optræder i Peter Øvig Knudsens 'Hippie'.

Censur. Apple mener ikke, at deres brugere skal udsættes for den nøgenhed, der optræder i Peter Øvig Knudsens 'Hippie'.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Litteraturredaktør: Apple-censur er en farlig trussel mod ytringsfriheden

Peter Øvig Knudsens kamp mod Apple bør være en øjenåbner for os alle, mener Jes Stein.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg er stadig målløs over, at Apple ikke vil sælge et bogværk, fordi bøgerne rummer fotografier af nøgne mennesker.

Jeg fandt Øvigs aktion med at placere røde æbler på alle de kropspartier, der åbenbart var anstødelige, både frisk og fræk og samtidig inviterende over for giganten:

»Kom nu, Apple, spis et æble, og vær syndere som alle os andre! Skal vi virkelig tro på, at I betragter bare bryster og baller som forbudne frugter?«.

LÆS OGSÅ

Men Apple har ikke været til at trække til træet, og da Morten Løkkegaard (V) og andre europaparlamentarikere for nylig mødtes med repræsentanter fra it-virksomheden i Bruxelles, var holdningen uændret.

Amerikanerne indlod sig slet ikke på en saglig diskussion. Man må forstå, at de slet og ret betragter fotografier af nøgne mennesker som dem fra Thy-lejren som »pornografiske« og dermed basta.

Igen: jeg fatter det simpelthen ikke. Apple har hovedkvarter i Californien, men dets værdier synes hentet fra bibelbæltets Kansas.

En ting er den overraskende bornerthed, som man ikke troede mulig i Steve Jobs gamle firma, noget andet er det decideret indskrænkede og verdensforskrækkede.

Mindre frisind
Men sagen er måske, at vi alle har ladet os forføre:

Vi troede, at de strømlinede kommunikationsprodukter med et kækt ’i’ foran, iMac, iPod, og iPhone, udstedte en slags garanti ikke bare for åbenhed, men også et progressivt syn på, hvad vi mennesker kan tåle at blive udsat for, når det gælder skreven tekst og illustrationer.

Vi så i Jobs noget andet og mere end en forretningsmand. Hans stil fik ham til at fremstå som en fremsynet missionær for det bedste fra både kapitalisme og det ungdomsoprør, han var barn af.

Det handler om ytringsfrihed, og det er mange gange farligere, hvis en virksomhed som Apple er på gal kurs, end hvad religiøse fundamentalister finder på over for frie ord, billeder - og tegninger

Vi så bort fra eller var endnu ikke klar over, at firmaet, der gemmer sig bag alle de tiltalende produktoverflader, er et kynisk imperium, som ikke er interesseret i noget som helst andet end profit til sine aktionærer.

Så hvis ikke vi så lyset, da de chokerende historier om arbejdsforholdene på de kinesiske fabrikker, som er underleverandører til Apple, kom frem, bør vi indse det nu:

Firmaet, der har skabt den digitale verdens populæreste og smarteste produkter og gjort det så nemt at hente musik, tv, film og lekture via nettet, gør ikke samfundet mere åbent, pluralistisk og frisindet, men mindre.

Modkultur

Øvig-sagen handler ikke om, at forfatteren bare kan finde nogle andre, der vil sælge lige hans bog på nettet. Den drejer sig om, at en af de magtfuldeste distributører af ’indhold’ i fremtidens digitale (bog)verden er på helt gal kurs.

’Hippie’-sagen må derfor vække til dyb eftertanke. Overgangen til den papirløse læseverden foregår med stormskridt, og det kan ikke gå hurtigt nok med at få lagt pres på de store amerikanske kommunikationsgiganter, hvad enten det er Facebook, Amazon, Google eller Apple, der pludselig får et anfald af åndelig forhudsforsnævring.

Det handler om ytringsfrihed, og det er mange gange farligere, hvis en virksomhed som Apple er på gal kurs, end hvad religiøse fundamentalister finder på over for frie ord, billeder – og tegninger.

LÆS OGSÅ

Peter Øvig Knudsens fine værk handler om en modkultur, som i sin tid bredte sig til resten af verden fra blomstermagtens Californien. Tiden er kommet til eksport af værdier den modsatte vej.

Heldigvis har vi europæere brugt de sidste årtier på at opbygge et fællesskab, som har redskaber til at gribe ind over for forretningsgiganter, når de optræder uhensigtsmæssigt over for den frie udveksling af varer og tjenester, som det hedder på EU-sprog.

Det haster med at udvikle love og regler, som supplerer ønsket om frie økonomiske forhold med frie kulturelle forhold.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden