Det passer næsten for godt! I en tid, hvor den litterære debat er optaget af, hvor meget forfattere – fra Knausgård til Pablo Llambias – bruger deres eget og andre virkelige personers liv i fiktionslitteraturen, melder dansk litteraturs store dame sig for også lige at komme med en replik – eller hundrede. Med udgivelsen af Karens Blixens breve fra Afrika får både almindelige læsere og forskere en helt ny mulighed for at kigge den skrivende baronesse efter i sømmene.
LÆS OGSÅ Karen Blixen - billeder fra et forfatter-liv
Da litteraturforskeren Frans Lassons udvalg af Blixen-breve udkom i 1978, ændrede det synet på den af Blixens bøger, som folk i hele verden kender bedst, hvad enten de har læst ’Den afrikanske farm’ eller set Meryl Streep og Robert Redford kissemisse på det store lærred.






