Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bolig. Da Karen Blixen i 1958 etablerede Rungstedlundfonden, der blandt andet omdannede de 30 tønder land til et offentligt tilgængeligt fuglereservat, holdt forfatteren sin berømte tale i Danmarks Radio, hvor hun bad folk om at give hende en håndsrækning i form af 1 krone.
Foto: Martin Lehmann (arkiv)

Bolig. Da Karen Blixen i 1958 etablerede Rungstedlundfonden, der blandt andet omdannede de 30 tønder land til et offentligt tilgængeligt fuglereservat, holdt forfatteren sin berømte tale i Danmarks Radio, hvor hun bad folk om at give hende en håndsrækning i form af 1 krone.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Svigtende bogsalg truer Karen Blixens Museet

Museet drives af Rungstedlundfonden. Men om få år er der ikke flere penge tilbage.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når publikum i morgen sidder i aftenmørket ved Rungstedlund til udendørsvisningen af filmen ’Out of Africa’, kigger de ikke på et snart 30 år gammelt hollywoodbrag om Karen Blixens år i Kenya.

De kigger på selve forudsætningen for, at de i dag overhovedet kan besøge Rungstedlund.

Hvis vi kunne få 1,5 millioner kroner om året, ville det være en kæmpe forbedring

For da Robert Redford styrtede med sit fly over Ngong Hills, steg salget af Karen Blixens bøger til himmelske højder. Ikke mindst i udlandet, hvor filmen betød, at hendes alias Isak Dinesen nu oplevede fornyet opmærksomhed.

Rungstedlundfonden, der har rettighederne til forfatterskabet, og som får royalties, hver gang en af forfatterens bøger sælges et sted i verden, oplevede, at egenkapitalen voksede. Og 6 år efter filmens premiere kunne Karen Blixen Museet åbne dørene for offentligheden.

5 års egenkapital tilbage

Men den lille selvejende institution kæmper nu med et driftsunderskud på 2 millioner kroner. De offentlige støttekroner, som Rungstedlundfonden får fra Hørsholm Kommune, er øremærket til vedligeholdelse af parken.

Hidtil har Rungstedlundfonden dækket museets driftsunderskud, men om 5 år vil fondens egenkapital være opbrugt, vurderer museets ledelse.

»Rungstedlundfonden har i mange år sat en ære i at gøre det hele selv og har kørt det smukt. Men bogsalget er ikke fulgt med, indtjeningen har været mindre, og det kan vi mærke«, siger direktøren for Karen Blixen Museet, Catherine Lefebvre.

Rungstedlundfonden modtager nu årligt omkring 1 million kroner i royalties for salg af den danske forfatters bøger. Den indtægt vil helt forsvinde i 2032, da ophavsretten til en kunstners værk bortfalder 70 år efter personens død.

I et forsøg på at forbedre museets økonomi har Karen Blixen Museet nu iværksat en offentlig indsamling, der skydes i gang fredag aften i forbindelse med visningen af den amerikanske film.

Her åbnes for, at private kan donere 200 kroner eller mere til museet, enten i museumsbutikken eller via hjemmesiden. Modtager museet over 100 bidrag fra private, kan det få status af almennyttig institution og dermed søge om momskompensation hos Skat.

»Vores håb er, at det kan give os en besparelse på flere hundrede tusinde kroner. Det er et af mange tiltag, vi gør for at forbedre vores økonomi«, siger Catherine Lefebvre.

Film slog Blixen ihjel

Den nye indsamling er på forhånd sikret 200 kroner fra Blixen-ekspert og adjungeret professor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Poul Behrendt.

»Museet holder liv i Karen Blixen som kulturperson, som biografisk gåde og som et helt unikt indslag i dansk litteratur«, siger han.

Men han ønsker samtidig at påpege et stort paradoks, som knytter an til filmen ’Out of Africa’, der havde Meryl Streep i hovedrollen.

»Der er ingen tvivl om, at ’Out of Africa’ gjorde det muligt at etablere museet. Men filmen endte samtidig med at slå Karen Blixen ihjel i USA«, siger han.

»Den genskabte hende og ødelagde hende for eftertiden«.

Før filmen stod flere af Karen Blixens titler på hylderne i de amerikanske boghandler, forklarer Poul Behrendt.

»I dag er man heldig, hvis der står en«.

Skabsracist og kontroversiel

Filmen resulterede i store genoptryk af især ’Den afrikanske farm og ’Skygger på græsset’, men filmen var med til at fremstille hende som en forfatter, der kunne læses ud fra en postkolonial kritik. Karen Blixen blev udråbt som skabsracist, forklarer Poul Behrendt.

»Set fra et dansk synspunkt er det grotesk. ’Den afrikanske farm’ var i sin samtid meget, meget kontroversiel på grund af beskrivelserne af briternes dominans i Østafrika, og hun solgte langtfra godt i England«.

Konsekvenserne af filmen kæmper Karen Blixen Museet med nu.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den ideelle løsning for museet vil være, at institutionen fremover modtog et driftstilskud fra staten, mener direktør Catherine Lefebvre. Hun har tidligere været ansat i Kulturstyrelsen og vurderer, at museet lever op til de krav, der normalt stilles fra statens side.

»Hvis vi kunne få 1,5 millioner kroner om året, ville det være en kæmpe forbedring«, siger hun.

De gange, hun tidligere har argumenteret for sin sag, har hun mødt velvilje.

»Der er faktisk ingen, der ikke kan lide Rungstedlund. Stedet indeholder oplagte kvaliteter og har rødder tilbage til Johannes Ewald, til Afrika og til Karen Blixens liv, der var fuldt af kontraster og smerte. Men fra politisk hold har bevidstheden om kriseøkonomien være større«.

Til gengæld har danskerne før vist, at de gerne vil være med til at sikre Rungstedlund.

Da forfatteren i 1958 etablerede Rungstedlundfonden, der blandt andet omdannede de 30 tønder land til et offentligt tilgængeligt fuglereservat, holdt Karen Blixen sin berømte tale i Danmarks Radio, hvor hun bad folk om at give hende en håndsrækning i form af 1 krone.

»Indsamlingen indbragte 80.000 kroner, og det var samtidig en kæmpe anerkendelse af forfatterskabet«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden