0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det er så yndigt ...

I Mark Haddons anden roman er brudens far rablende, moderen ligger i med en anden, og broderen er til mænd. På toppen af kagen står to små figurer, som kun måske elsker hinanden.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Katie skal giftes med Ray, men er ikke sikker på, om hun virkelig elsker ham eller bare ikke har lyst til at undvære hans store hus og gode tag på hendes søn, der er i børnehavealderen.

Men når en hel familie er imod ens valg af ægtemand, kan man godt blive lidt stædig. Så Katie vil giftes, selv om hun ikke aner, hvad hun føler. Også selv om det er anden gang, og første ægteskab ikke just var en succes.

Den manglende evne til at lure sine egne følelser har hun ikke fra fremmede, for begge hendes forældre er eksperter i at ignorere ubehageligheder. Men efter at faderen, George, er blevet pensioneret, er det, som om det ikke længere er muligt at lukke øjnene.

Ægteparret går op og ned ad hinanden, og hvad har de egentlig sammen? Hvordan skal de tackle datterens bryllup med en mand, de ikke kan lide, og endnu værre: Hvordan skal de klare, at sønnen Jamie måske vil medbringe sin kæreste til brylluppet – når denne kæreste er en anden mand?

Skredet til Kreta
Den engelske forfatter Mark Haddon fanger familien i det øjeblik, da alle dens livsstrategier viser sig uholdbare – samtidig. ’En smule ubelejligt’ hedder romanen på dansk, og det er en sproglig underdrivelse, der ganske godt opsummerer den pænhed, som er personernes mentale spændetrøje.

Ud over det ubelejlige bryllup slås familien med, at faderen er på randen af sindssyge. Han har fundet en underlig plet på hoften og er overbevist om, at han har kræft og skal dø om lidt. Det hjælper ikke, at lægen siger, at det bare er lidt eksem, og udskriver en creme. Og det hjælper slet ikke, at han finder sin aldrende kone (med heksehår og kalkunhals) i seng med en tidligere kollega.

Hun slås på sin side med, om hun skal beholde sin elsker, der fylder hende med liv, når nu ægtemanden krakelerer for øjnene af hende.

Og så er der sønnen, bøssen, der er ejendomsmægler og fuld af mistillid til andre mennesker og småfornærmet på livet over, at det bliver stadig mere kompliceret, jo ældre man bliver. Han opdager først, at han faktisk elsker sin kæreste, da denne har fået nok og er skredet til Kreta. Og hvordan skal man få sin elskede tilbage, når det er en selv, der har været en idiot?

Munter skærsild
Mark Haddon lader synsvinklen gå på skift mellem de fire familiemedlemmer, så man fatter sympati for dem alle og kan se, hvordan deres egentlig temmelig banale problemer griber ind i hinanden. Det, som er logik for den ene, er dybt besynderligt for de andre. Dette gælder naturligvis især faderen, som opretter sin helt egen virkelighed på angst og valium.

Men hvor Mark Haddons debutroman, ’Den mystiske sag om hunden i natten’ (om en autistisk dreng, der efterforsker drabet på naboens hund), var utrolig rørende og speciel, er denne roman nummer to mere i familie med talrige andre romaner om bryllupper og familieforviklinger. Jamie er langtfra den første bøsse, der har skabt rod i mors bordplan i en roman.

Med kærlighedsordvekslinger som »Kors. Du lugter af bræk« – »Det ved jeg, men det er ikke mit eget« ligger romanen dog i den mere veloplagte ende af familieromanerne. Der er en sjældent udpenslet kødelighed i erotikken mellem mænd og mellem ældre, og der er godt med blod i badekarret, da faderen tror, at han kan fjerne ondets rod med en saks.

Og så er der masser af små ting, der giver liv til personer og situationer: En ostetallerken med efeumønster redder et ægteskab, en fornærmet lille dreng går med frakkehætten slået op som »en meget vred nisse«.

For det meste er ’En smule ubelejligt’ en rar bog, hvor forfatteren er god ved sine personer og lader det ubelejlige forvandle sig til det nødvendige. En lille munter skærsild, før normaliteten genoprettes – nu med hjerte og lidt mere tolerance.