Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Skygge. Hvordan var det lige, det gik sidste gang, der blev grebet ind i en konflikt? Skaber det flere problemer, end det løser? Ib Michael og Pia Tafdrup er ikke alene om den tvivl.
Foto: Joachim Adrian

Skygge. Hvordan var det lige, det gik sidste gang, der blev grebet ind i en konflikt? Skaber det flere problemer, end det løser? Ib Michael og Pia Tafdrup er ikke alene om den tvivl.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske forfattere er splittede i spørgsmålet om Syrien

Sporene fra de seneste krige skræmmer, viser samtaler med Gyldendals forfattere.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gyldendals gård var fyldt med receptionsglade forfattere, som det altid er tilfældet den sidste torsdag i august, når forlaget præsenterer sit efterårsprogram.

De store smil blev imidlertid afløst af bekymrede miner, når forfatterne blev spurgt, hvorvidt der nu skal gribes ind i konflikten i Syrien.

LÆS OGSÅ

Ingen er uberørte af de voldsomme billeder, som på det seneste har vist børn, som er blevet ofre for brugen af kemiske våben, men løsningen af den ubærlige konflikt ligger ikke lige for hos de Gyldendal-forfattere, Politiken talte med:

Ib Michael
»Det er en ufattelig kompleks sammenhæng. Når jeg har betænkeligheder, er det de samme betænkeligheder, som store dele af den danske befolkning også udtrykker, og det skyldes, at vi jo er blevet snydt før.

Tyrkertroen på, at et bevis er et bevis, den holder jo ikke længere. Derfor er jeg nok også af den formodning, at jeg meget gerne vil have FN med ind i billedet, og så har jeg den grundholdning, at det ikke er godt at slå til med med våbenkraft, fordi andre med våben har slået nogen ihjel.

Jeg ved, at et indgreb vil komme til at koste flere børn livet. Ingen af os tror jo, at fordi der bliver bombet med Tomahawk-missiler, vil der komme et fuldstændig rent cut, som ikke går ud over civile«.

Vi er ikke nogen stor krigsførende nation, og vi bliver det aldrig



»Men det skal ikke forhindre os i at fordømme brugen af kemiske våben. Det er modbydeligt. Jeg vil bare udtrykke et ønske om, at Danmark ville vende tilbage til sin fine plads i verdenshistorien med humanitære indsatser. Vi er ikke nogen stor krigsførende nation, og vi bliver det aldrig.

Hvor ville det være dejligt, hvis vi kunne gøre en stor humanitær indsats. Hvor ville det være dejligt, hvis vi kunne hjælpe ofrene, for enhver krig har ofre. Og hvor ville det være dejligt at have den plads i verdenshistorien, hvor vi var dem, der hjalp ofrene«. Peter Øvig Knudsen


»Jeg har selvfølgelig fulgt med og tænkt over det, men jeg synes, beslutningen er svær. Vi ved jo, hvor alvorligt det er at gribe til krigsmidler, og det er ikke gået lige godt, hver gang vi har gjort det. På den anden side, for et indgreb taler selvfølgelig, at der bliver begået overgreb mod børn.

De to ting er for mig meget svære at få til at falde entydigt ud til den ene eller den anden side. Jeg har ikke tænkt det til ende endnu, og jeg er glad for, at det ikke er mig, der skal træffe beslutningen«. Hanne Marie Svendsen


»Man skal afvente, til man er helt sikker på, hvem der står bag brugen af de kemiske våben. Amerikanerne siger, de er sikre, men det har vi jo hørt før. Denne gang skal vi være helt sikre, men det er da forfærdeligt, at sådan noget overhovedet finder sted. Man ville jo helst have, at der var en global vorherre, der sagde, at vi ikke vil finde os i det her, f.eks. FN, men sådan er det desværre ikke. Derfor må vi have sikkerhed for, at det er Assad, der står bag de kemiske våben«. Christian Jungersen


»Min uvidenhed er stor, når det gælder Syrien-konflikten, så jeg vil overlade svarene til dem, som helt sikkert ved mere om det, end jeg gør«. Pia Tafdrup


»Jeg kan ikke overskue konsekvenserne, men jeg synes, det er ufattelig meget elendighed, vi har skullet se på i meget lang tid. Over 100.000 døde skulle der til, før man begyndte at overveje, hvad der skal ske. Der findes jo ingen entydig løsning, så man skal have meget stor indsigt i de lokale tilstande for at vide, hvad det rette indgreb eventuelt er. Og hvilken ravage man laver.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg har ikke den indsigt i det mellemøstlige, men det er alarmerende, hvad vi skal være vidne til, uden at der sker noget. Men det mest sørgelige er, at man ikke har kunnet klare det ad diplomatisk vej. Der synes jeg ikke, der har været gjort nok. Når det gælder Danmark, tænker jeg, at det nok er vigtigt, at der er lidt betænkningstid. Det gælder ikke om at handle hurtigt, men om at handle klogt«. Hanne Richardt Beck


»De seneste dage har jeg været meget glad for ikke at være politiker. Al den lidelse, der er i Syrien lige nu, er forfærdelig, men ret beset ser vi også forfærdelige ting i andre lande, og vi skal tænke os rigtig godt om, før vi går i krig. Vi har jo set andre eksempler på, at man ikke kunne gennemskue konsekvenserne. Men man kan da godt undre sig over, at et muligt indgreb i Syrien ikke er et større diskussionsemne blandt forfattere«.

Det gælder ikke om at handle hurtigt, men om at handle klogt

Annelise Marstrand-Jørgensen


»Det er forfærdeligt at være vidne til menneskelig lidelse, og det kalder på det menneskelige instinkt om, at nogen må gøre noget. Problemet er så, hvad der sker bagefter. Om man optrapper en konflikt, man ikke kan se konsekvenserne af, eller om det er et showoffindgreb, hvor vi bare skal vise, at vi ikke kan lide det, der foregår.

Det kan jo skabe et yderligere had hos nogen mod Vesten og på den måde avle terroraktioner. Det kan man jo ikke vide. Men man kan heller ikke bare stå og se på, at børn bliver ofre for kemisk krigsførelse«.



»Men før man gør noget, må man lytte til dem, der har forstand på det, for et indgreb vil også kræve ofre, og der er ingen grund til at tro, at det ikke vil gå ud over uskyldige. Det er vigtigt at flest mulig bakker op, og hvis store lande som Rusland ikke bakker op, skaber det bare andre spændinger. Men det er også et problem, hvis man ikke griber ind. Det er et catch-22.

FN er vigtig af mange grunde, men da organisationen er så stor, kan man nemt finde lande, man er uenig med, og det blotlægger bare det kyniske i at have alliancer. Det viser, at det ikke kun handler om at skåne menneskeliv, men at det også handler om, at når der er krig, er der mange andre interesser på spil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men krig findes, og så må der være nogle grænser for, hvad man kan gøre, og den grænse går vel ved kemisk krigsførelse. Jeg får også tårer i øjnene, når jeg ser billederne af døde børn, men man skal være sikker på, at man forhindrer flere problemer, end man skaber«. Astrid Saalbach

»Man bør jo have en mening om det, men det har jeg ikke, for det er så komplekst. Det er så anfægtende at se på det, og hvis jeg skal være helt ærlig, så venter jeg på, hvad Carsten Jensen mener om det, for han er den eneste, jeg kender, som virkelig ved noget om det«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden