Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sporjagt. Forfatter, anmelder og studievært Klaus Rothstein er gået på essayistisk sporjagt i det litterære landskab.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Sporjagt. Forfatter, anmelder og studievært Klaus Rothstein er gået på essayistisk sporjagt i det litterære landskab.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klaus Rothstein skriver oplivende læsning med stor fortællelyst

Klaus Rothstein er gået på essayistisk sporjagt i det litterære landskab.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I det andensidste essay i Klaus Rothsteins nye bog, 'Ord og handling', støder han på Paul Auster, der spørger, om han tilfældigvis er i familie med Arnold Rothstein, en legendarisk matchfixer i amerikansk baseballhistorie. Det er den danske Rothstein, så vidt han ved, ikke.

Ikke desto mindre giver Austers spørgsmål ham anledning til at udfolde et storartet og elegant associerende essay, der fletter den amerikanske Rothstein sammen med forfatteren F. Scott Fitzgerald og hans filmaktuelle roman 'The Great Gatsby' (1925), med den danske Rothstein-families emigrationshistorie, med instruktøren Sam Besekow og hans onkel, der udvandrede til USA med Christian Winthers vers fra 'Flugten til Amerika' (1835) på hjernen og så – selvfølgelig – med Paul Auster selv.

LÆS OGSÅ

Det kan lyde som et skrabsammen af tilfældig viden, men det fremstår ikke desto mindre som en komposition.

Titlen på Austers roman fra 1990, 'Tilfældets musik', angiver nemlig præcis de toner, som lyder fra anmelderen og journalisten Rothsteins lystfyldte og hidtil upublicerede essay om litteratur i den nye samling – når det spiller for dem, hvad det ganske gennemgående gør.

Rothsteins metode
Rothsteins metode, som han praktiserer med musikalitet, er at præsentere en opdagelse, der leder ham på sporet af en længere historie: om en glemt bogs historie, en ukendt forfatters historie, et uopdaget venskabs historie eller en fortrængt censurdoms historie.

Uden undtagelse bevæger han sig emnemæssigt i udkanten af det, der i en dansk sammenhæng er velkendt og kanoniseret.

Hvem har hørt om den danske forfatter, der i 1958 udgav en roman om mau mau-oprøret i Kenya under pseudonymet Egan Christians? Eller om den danskfødte svenske digter Maria Wine, der var gift med Arthur Lundkvist og blev en stor digter på den anden side af Sundet?

Eller om det rørende venskab mellem Flannery O'Connor og en dansk mand ved navn Erik Langkjær?

Uden undtagelse bevæger han sig emnemæssigt i udkanten af det, der i en dansk sammenhæng er velkendt og kanoniseret

Eller om den politiske censur af Mogens Lincks pacifistiske skuespil 'Giv kejseren støvet', der fandt sted så sent som i 1950?

Eller om digteren og den litterære partycrasher Bent Værge, der døde for to år siden, uden at offentligheden bemærkede det?

Jeg havde ikke, må jeg blankt indrømme, men jeg følte mig både oplyst og underholdt af Rothsteins smidige udredninger og personlige overvejelser. Og befriet over det behagelige fravær af anklager, bebrejdelser, konspirationsteorier og rehabilitationsretorik, som ellers alt for ofte har ledsaget interessen for litteraturens margener i de seneste årtier.

Tilfældets musik

Her er det ikke nogens skyld, at den ene eller anden bog eller forfatter aldrig er blevet til noget eller er forsvundet i glemslen – sådan er det bare. Det er tilfældets musik.

Selv om Rothstein præsenterer sig som en slags litterær detektiv i den nye samling, er hans sigte ikke at afsløre store skandaler eller afsige moralske eller æstetiske domme over værker, forfattere, miljøer og den slags.

LÆS OGSÅ

Den er snarere at vise, hvor forunderlig en verden litteraturen og kredsløbene omkring den udgør – en verden fuld af mobilitet, mærkelige møder, fantastiske mennesker, tilfældigheder, forglemmelser og (gen)opdagelser.

Rothsteins essay suger af de samme kilder som litteraturen selv, nemlig forundring og fortællelyst. Ikke mindst derfor er 'Ord og handling' oplivende læsning.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden