Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Finn Frandsen.
Foto: Finn Frandsen.

Intens. Digteren Yahua Hassan på talerstolen i Politikens Hus i onsdag.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Litteraturredaktør: Har Politiken svigtet Yahya Hassans rolle som digter?

Svigtede vi, da avisen lod digteren komme til orde som debattør, fremfor digter?

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det har været en fantastisk uge for litteraturen.

Den gamle Ontario-pige Alice Munro fik endelig sin velfortjente Nobelpris, ’Tusind og en nats eventyr’ i Ellen Wulffs banebrydende oversættelse direkte fra arabisk udkom endelig på dansk i forlaget Vandkunstens ekvilibristiske tilrettelæggelse, og så var det den uge, hvor jeg selv havde et af mit livs hidtil mest voldsomme litteraturoplevelser, eller hvad vi nu skal kalde det.

LÆS OGSÅ

Det sidste skete, da Yahya Hassan pludselig dukkede op i Politikens Foredragssal onsdag aften og læste nogle af sine digte højt.

Det gjorde han for de 150 unge deltagere, som er ved at lære, hvordan man skriver læserbreve, kommentarer, anmeldelser m.m. i regi af Politikens Kritikerskole.

LÆS YAHYA HASSANS DEBATINDLÆG:

Avisens opinionsredaktør, Per Michael Jespersen, havde netop interviewet to af venstrefløjens store navne, Preben Wilhjelm og Pernille Rosenkrantz-Theil, da det var tid til den uannoncerede overraskelse: den 18-årige digter, som for to uger siden udtalte sig så markant om at være nydansker (hans ord) i vores debatsektion –»Jeg er fucking vred på mine forældres generation« – at han både havnede i Deadline på DR 2 og skabte historie på nettet: Tarek Omars interview med ham er simpelthen den mest delte artikel nogensinde på pol.dk.

Med hjertet i halsen
For mit eget vedkommende hang hjertet oppe i halsen i onsdags, fordi der, uanset hvor rigtigt det var at lade Hassan komme tidligt til orde, hele tiden har været et vigtigt hængeparti: Ville Hassans digtsamling, som endnu ikke er udkommet, kunne leve op til det massive mediegennemslag, som allerede har gjort dens forfatter til integrationsdebattens nye superstar?

Svigtede vi som avis Yahya Hassan ved at lade samfundskritikeren komme til verden i vores fælles bevidsthed, før digteren gjorde det?

Var det forkert, at vi her på avisen bragte Hassans voldsomme kritik af sit eget miljø, af forældre, familie, islam, det hele, før vi forholdt os til hans litterære evner?

Nu stod han så der med sine A4-ark mellem hænderne, og hvad der herefter skete, er ikke nemt at gengive.

SE OGSÅ

18-årige Yahya Hassan er aktuel med digtsamlingen ’Yahya Hassan’, der udkommer den 25. oktober på Gyldendal. Kilde: Politiken.tv

Jeg er sikker på, at mange af dem, som var til stede, aldrig vil glemme de ti minutter i ghettodigterens verden.

Hvis Alice Munro havde været til stede, ville hun have kunnet skrive en lang novelle om den måde, bare en enkelt af de tilstedeværende fik sit liv forandret af den korte stund. Det sidste af de fem digte blev ikke læst op, for digteren, der kom til live for øjnene af os, endelig, endelig, kunne det udenad.

Mange af dem, som var til stede, vil aldrig glemme de ti minutter i ghettodigterens verden

Stroferne blev udtalt i rytmiske stød, øjnene var åbne, tranceblikket så ikke udad, men indad, vreden var altdominerende.

Velformuleret frem for alt

Bagefter blev der klappet. Længe. Omkring mig var der mange blanke øjne og bævende brystkasser, selv smuttede den unge digter ud ad bagdøren fulgt af nogle af de journalister, som det vil være hans lod lang tid endnu at blive opsøgt af hver eneste dag, fordi Yahya Hassan, om han vil eller ej, er tidens vigtigste danske historie.

Det er ikke min opgave at anmelde Yahya Hassans digtsamling her i avisen, det vil Lilian Munk Rösing gøre. Men i forhold til den grundlæggende problemstilling, som jeg nævnte ovenfor, er jeg glad for at kunne sige, at hjertet i hvert fald ikke længere sidder oppe i halsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg mener ikke, at vi på Politiken har svigtet digteren til fordel for samfundsdebattøren i tilfældet Yahya Hassan. Det er blevet fremført, at hans adkomst til spalteplads skyldes, at han er digter. Det er forkert.

LÆS OGSÅ

Når Hassan kom i avisen, er det, fordi han er velformuleret, og fordi han siger noget væsentligt. Der er sket nøjagtig det samme med ham, som der skete, da Mattias Tesfaye efter blot en enkelt gang at have taget bladet fra bunden her i avisen var på alles læber og blev fast inventar som klummeskriver i aviserne og paneldeltager i tv’s debatprogrammer.

Tesfayes allerførste indlæg handlede om elitens triumf. »Er det meningen, at alle os uden boglig uddannelse udelukkende skal leve af at klippe akademikernes hæk, gøre deres lokummer rene, gå ture med deres hund og passe deres gamle forældre?«, spurgte han, og det spørgsmål skabte hans politiske karriere.

Yahya Hassan stiller lige så vigtige spørgsmål. Derfor havnede han i avisen, og derfor har hundredtusinder læst hans kritik af det voldelige og kriminelle indvandrermiljø, han kommer fra.

Jeg spår, at den enorme forhåndsinteresse ikke vil skade hans forfatterskab det mindste.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden