Den ene klædte sig en dag ud som kvinde og havde sex med en anden mand; den anden fortæller ærbart om sit bryllup med L.O.C.; den ene kommer fra arbejderklassen, den anden er en pæn middelklassepige; den ene lægger alt i sit liv blot, helt ned til de mindste og mest tåkrummende pinlige detaljer, den anden holder nydeligt facaden op foran sig, så vi intet ser, hun ikke ønsker, vi skal se.
Den ene er netop fyldt 50, den anden er 31. De er virkelig dybt forskellige, de to, makeup-artisten, frisøren med mere Dennis Knudsen og danserinden og tv-værtinden med mere Christiane Schaumburg-Müller.





