På den ene side var Vita Andersens knækprosaiske debut en bombe, der eksploderede, og som udløste chokbølger af ligestilling og skilsmisser i det danske samfund i midt-halvfjerdserne. 100.000 solgte eksemplarer sætter selv Yahya Hassan i skyggen.

På den anden side kan man sige, at alle elementerne af passiv aggressiv, klynkende offermentalitet, af stigmatiseringen af mænd under ét som onde, og af den platfodede knækprosas endog meget prosaiske og patetiske gangart, var med til efterfølgende – uretfærdigt eller ej – at give det, vi kalder feminismen, et dårligt navn.