Gadebilledet i København er aldrig blevet det samme igen.
Da den amerikanske spillefilm ’Wild Style’ i 1984 blev vist i pornobiografen Nygade Bio på Strøget, satte den ild til en benzindunk i tidens danske ungdomskultur. Hiphoppens breakdance og electric boogie havde allerede fundet frem til København, rapmusikken var dukket op i popsange, men først med filmen om en graffitimalers liv i newyorkerbydelen The Bronx blev der sat turbo på det danske graffitimiljø.
Bøjede bogstaver, farveeksplosioner og velkendte tegneseriefigurer i flabede positurer flammede pludselig hen over vægge og togstammer i hovedstaden. Bare et år efter filmpremieren erklærede DSB graffitien krig. Alt sammen takket være en b-film.
Som en ung Nikolaj Peyk fortalte i bogen ’Dansk wild style graffiti’:
»Jeg sad tryllebundet i biografen og kunne knap nok fatte, at det var muligt at lave den slags utroligt flotte billeder på tog og mure«.
Filmen ’Wild Style’ havde urpremiere i 1982, og i anledningen af, at en kvart sekel er drysset gennem timeglasset, har instruktør og idémand Charlie Ahearn begået bogen bag om filmen, ’Wild Style – The Sampler’. En bog, der efter nutidens målestok er mere interessant end et gensyn med filmen.
Med sit tændstiktynde plot handlede ’Wild Style’ om graffitimaleren Zorros dobbeltliv mellem det kunstneriske natteliv på togskinner og en ghettovirkelighed med både hjerte- og lommesmerter. Men mere end et socialrealistisk portræt er ’Wild Style’ en hyldest til hele den spraglede hiphopkultur, der groede frem af den socialt belastede ghetto.
Koncertfester og heroiseringen
Der blev lagt vægt på gode dansescener, lange koncertfester og heroiseringen af den ukendte unge mand, der med sine spraydåser kæmpede en identitetskamp på tværs af storbyens uoverskuelighed og den sociale nitte, han havde trukket ved sin fødsel. Og dermed blev den inspirationskilden for unge over hele kloden, der samlede muligheden op for at skabe sin egen respekterede identitet i ly af natten og på kant med omverdenens (lov og) orden.
I sit kvadratiske format folder bogen sig ud som en billedmættet og farverig fortælling i tre dele, hvor Charlie Ahearn sammen med sin kompagnon Fab 5 Freddy og andre involverede først fortæller om tilløbet til filmen, siden gengiver selve optagelserne og til sidst beretter om reaktionerne og den forbløffende effekt, filmen fik verden over, efter at den var kommet med på filmfestivalen i Cannes i 1983.
