INDTÆGT. Danskerne slår deres ord op på nettet. Det kan mærkes hos Dansk Sprognævn som mister store indtægter på salget af den trykte Retskrivningsordbog.
Foto: KLAUS GOTTFREDSEN (arkiv)/Jyllands Posten

INDTÆGT. Danskerne slår deres ord op på nettet. Det kan mærkes hos Dansk Sprognævn som mister store indtægter på salget af den trykte Retskrivningsordbog.

Bøger

Retskrivningsordbogens oplag rasler ned

Dansk Sprognævn vil have DR og Microsoft til at betale for at bruge indholdet.

Bøger

Danskerne er i så høj grad gået over til at slå deres ord op på nettet, at Dansk Sprognævn har mistet store indtægter på salget af den trykte Retskrivningsordbog.

Nævnet risikerer at måtte skære i sin stab og i sine aktiviteter, hvis ikke der bliver lavet aftaler med eksempelvis Microsoft, DR og kommunerne om betaling for den elektroniske udgave af ordbogen.

En del af Sprognævnets driftsgrundlag er nemlig baseret på indtægterne fra salget af Retskrivningsordbogen.

»Ordbogsmarkedet er ændret radikalt. Jeg er i løbende dialog med Kulturministeriet om, at indtægten falder, og at vi kan blive nødt til at skære ned på vores aktiviteter og vores medarbejderstab, hvis vi ikke kan opretholde et ordentligt indtægtsgrundlag fra Retskrivningsordbogen«, siger direktør i Dansk Sprognævn Sabine Kirchmeier-Andersen.

Svær at prissætte På fredag udkommer 4. udgave af Retskrivningsordbogen – på tryk og elektronisk. Ordbogen er for første gang konstrueret, så den nærmest er lige til at lægge ind i en elektronisk stavekontrol.

Men spørgsmålet er, om Sprognævnet kan få nogen til at betale for den – eller om de bare skal forære den væk til eksempelvis Google Translate, det elektroniske spil Wordfeud og til bibliotekernes søgetjenester.

For os er det en radikal omstilling. Det digitale marked er helt nyt, og det er en ny måde for Sprognævnet at agere på



Derfor har Dansk Sprognævn bedt et konsulentfirma undersøge, hvilke forretningsmodeller Sprognævnet kan lave, når virksomheder og institutioner skal have Retskrivningsordbogen lagt ind i deres system og stavekontrol.

Nævnet har netop modtaget konsulentrapporten og skal nu drøfte den med Kulturministeriet.

»For os er det en radikal omstilling. Det digitale marked er helt nyt, og det er en ny måde for Sprognævnet at agere på. Den digitale Retskrivningsordbog er en unik resurse, som det er svært at prissætte«, siger Sabine Kirchmeier-Andersen.

Wordfeud og tekst-tv
Retskrivningsordbogen, der udkom i 1986, solgte på ti år 680.000 eksemplarer. Og mens tredje udgave af Retskrivningsordbogen, der udkom i 2001, havde et førsteoplag på 30.000 og er trykt i i alt 190.000 eksemplarer, er 4. udgave, der udkommer på fredag, trykt i et forsigtigt førsteoplag på 10.000 eksemplarer.

Tidligere på året tilbød nævnet gratis den fulde ordliste med bøjninger af ordene fra tredje udgave af Retskrivningsordbogen. Listen forærede de blandt andet til Wordfeud, til DR’s tekst-tv’s stavekontrol, til Folketingets talegenkendelsessystem og til Jyllands-Postens stavekontrol.



»Det krævede stor administration at distribuere de forskellige elektroniske varianter og lave aftaler om, under hvilke vilkår de kunne få den. Men der er masser af steder, hvor der er behov for den. Eksempelvis i kommunernes digitale betjening af borgerne, hvor der også er brug for et korrekt sprog««, siger Sabine Kirchmeier-Andersen.

Gratis brug af ordbøger
Ordbogsmarkedet har ændret sig radikalt. Blandt andet fordi mange portaler på nettet tilbyder gratis brug af ordbøger. Og Retskrivningsordbogen er også frit tilgængelig på Sprognævnets egen hjemmeside.

Men store spillere som eksempelvis Gyldendal og ordbogen.com har ordbogsportaler på nettet, som er betalingsportaler.

Og de to har Dansk Sprognævn nu indgået aftaler med, så de – mod betaling til Sprognævnet – kan sælge Retskrivningsordbogen på deres portaler.

Vi kommer aldrig nogensinde op på det salg, vi havde i 2001, for dengang fandtes der slet ikke elektroniske ordbøger i samme omfang



Det koster mange penge at lave en retskrivningsordbog. Præcis hvor mange er det svært at gøre op, men i Sprognævnet har to fuldtidsansatte siden 2006 arbejdet på redaktionen af den udgave af ordbogen, der udkommer på fredag.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

System er gearet til at have fingeren på pulsen
»Dertil kommer det administrative arbejde, og hele vores indsamlings- og informationsarbejde jo er med til at bringe informationer ind i ordbogen. For hele vores system er jo gearet til at have fingeren på pulsen i forhold til sprogudviklingen«, siger Sprognævnets direktør.



Da den forrige udgave af Retskrivningsordbogen udkom i 2001, havde Sprognævnet næsten en million kroner i indtægter fra bogen det første år. I de senere år det dalet til et par hundrede tusinde om året, og ingen ved endnu, hvor meget den nye udgave vil sælge.

Principielt være gratis

»Men vi kommer aldrig nogensinde op på det salg, vi havde i 2001, for dengang fandtes der slet ikke elektroniske ordbøger i samme omfang som nu«, siger Sabine Kirchmeier-Andersen, som »principielt og personligt« egentlig synes, at Retskrivningsordbogen skal være gratis: »Det ville være den bedste af alle verdener, for så ville retskrivningen blive spredt så meget ud som muligt. Og man kan med god ret sige: Sprognævnet er en offentlig institution, der får penge til at fastlægge retskrivningen, så hvorfor kan vi ikke bare få den gratis? Men problemet er, at en del af vores aktiviteter er finansieret af salget af ordbogen«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce