Tegning: Per Marquard Otzen

Tegning: Per Marquard Otzen

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Sprognævnet må ikke lade danskerne i stikken

Første prioritet i sprogets udvikling må vel altid være, at vi kan forstå hinanden.

Debatindlæg

Den store romerske advokat og retoriker Cicero mente, at samtidens latin var frygteligt i forhold til 100 år tidligere, hvor »næsten alle talte korrekt. Men tidens tand har absolut haft en nedbrydende effekt«.

Citatet illustrerer, at den ældre generation altid har ment, at den yngre generation udtynder og forringer sproget – og at det vist nærmest er uundgåeligt.

Men sproget vil altid udvikle sig, nye ord vil komme til, og gamle vil udgå, men det betyder ikke, at al udvikling skal favnes og accepteres.

Retskrivningsordbogs seneste udgave fra 2012 har indført »betydningsangivelser ved nogle opslagsord, som skønnes at kunne give anledning til tvivl hos en del af ordbogens brugere«.

Denne praksis understreger, at der ved en række ord hersker tvivl om deres betydning, men ved de ord, hvor der er størst forvirring, står der ingen betydningsangivelse.

Det gælder for eksempel ordene laps, forfordele og bjørnetjeneste. Her beskriver ordbogen deres bøjningsformer, men giver ingen betydningsanvisning.

Er det fordi, ordbogsredaktionen ikke mener, der hersker tvivl om ordenes anvendelse, eller fordi vandene er så delt, at Sprognævnet ikke ønsker at sætte foden ned og slå betydningen fast?

Man får mistanke om, at det sidste er tilfældet.

Det virker, som om ordbogen hylder det demokratiske princip i dets yderste konsekvens.

Eller rettere, den registrerer blot virkeligheden, men de er med den også med til at understøtte, at det, de fleste gør, er det rigtige.

Tænk, hvis man gjorde det samme i Trafikministeriet!

Her kunne de måske konstatere, at rigtig mange danskere kører for stærkt på vejene eller kører over for rødt lys.

Beslutningen ville så være at afskaffe trafiklysene eller gøre det lovligt at køre over for rødt OG grønt. Hvilket kaos ville så ikke udbryde?

Politikerne taler ofte og højlydt om det danske uddannelsesniveau.

95 procent skal have en ungdomsuddannelse efter de obligatoriske ni år. Så må vi da også kunne forlange, at systemet lærer dem nogle simple betydninger af ord.

Ikke at vi ønsker, at sproget skal fastfryses, som det var for 100 år siden, men der skal være fornuft i de beslutninger, som bliver taget.

Første prioritet må være, at den kanoniserede retskrivning er indrettet sådan, at vi kan forstå hinanden. Om vi skriver mayonnaise eller majonæse er i den sammenhæng underordnet.

Men at vendingen ’en bjørnetjeneste’ nu både kan betyde, at man gør nogen en stor tjeneste, og at man gør dem en dårlig tjeneste, det tømmer vendingen for betydning.

Sprognævnet noterer blot, hvordan sproget bliver brugt, men mange bruger desværre nævnets artikler som ordbogsopslag, og forvirringen omkring ords betydning kan dermed kun blive større.

Ord og vendinger, hvor betydningen ændres til det modsatte, kaldes populært for svingord.

Retskrivningsordbogen refererer praksis, men burde måske også skelne mellem skidt og kanel

Ud over at det er tåbeligt at udhule et ord ved at give det både en positiv og en negativ betydning, forvirrer det også forståelsen.

Hvis speakeren i nyhederne for eksempel påstår, at skolelærerne forfordeles, har jeg svært ved at give dem ret eller uret, for jeg ved ikke, om de mener, at skolelærerne behandles værre eller bedre.

Eller tag bjørnetjenesten.

Selv om bjørne er store, er bjørnetjenesten ikke en stor tjeneste. En bjørnetjeneste er en tjeneste, der er udført i god mening, men hvor udfaldet er alt andet end gavnligt.

Nu er fejlen lavet tilpas mange gange, og derfor har Dansk Sprognævn på grund af folkets forvirring besluttet, at en bjørnetjeneste kan være både en god tjeneste og en dårlig tjeneste.

LÆS OSGÅ

Dermed bidrager Sprognævnet til forvirringen ved ikke at lade folk kunne slå én specifik og rigtig betydningsangivelse op.

De tilbyder blot et ord uden forklaringer og en hjemmeside, der angiver dem begge som korrekte.

Dermed er bjørnetjenesten blevet et ubrugeligt svingord, der peger i begge retninger, og hvis betydning er uklar.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sjovt nok har bjørnetjenesten faktisk en historie.

Den franske digter La Fontaine skrev en fabel om en bjørn, der kastede en sten for at jage en flue væk fra sin herres hoved, men kom til at knuse hans pande.

Derfra kommer udtrykket ’en bjørnetjeneste’, en tjeneste, der er velment, men gør mere skade end gavn.

Et andet eksempel kan være: ’Jeg har godt 100 kroner’. Hvis vi tager den oprindelige betydning, er jeg heldig. For så har jeg lidt over 100 kroner.

Nu har Dansk Sprognævn tilladt en anden betydning, og efter den har jeg lidt under 100 kroner. Så hvad har jeg egentlig, hvis jeg siger, at jeg har godt 100 kroner?

I dette tilfælde er det måske ikke et problem, men hvad, nu hvis bussen kører klokken 20, og du får at vide, at klokken er godt otte, skal du så løbe efter bussen, eller indse, at den allerede er kørt?

Retskrivningsordbogen refererer praksis, men burde måske også skelne mellem skidt og kanel.

Den burde håndhæve den korrekte betydning af ordene og dermed sikre, at vi så entydigt som muligt kan forstå hinanden.

Kommunikation kan være svært nok - også selv om ordene har en fast betydning.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce