Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dissidenter. »Sikken et liv. Det bliver ikke let«, siger Flemming Rose om digteren Yahya Hassan. Redaktøren har selv levet under politibeskyttelse. Dissidenter i minoritets grupper må vi alle slå ring om, mener han.
Foto: Joachim Adrian

Dissidenter. »Sikken et liv. Det bliver ikke let«, siger Flemming Rose om digteren Yahya Hassan. Redaktøren har selv levet under politibeskyttelse. Dissidenter i minoritets grupper må vi alle slå ring om, mener han.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flemming Rose: »Yahya får folk op af skyttegravene«

Efter tre års tavshed ytrer redaktøren bag Muhammedtegningerne sig igen.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pludselig giver det igen mening at diskutere ytringsfrihed. Og det kan vi takke den unge digter Yahya Hassan og hans kritik af islam og dele af indvandrermiljøet for, mener Flemming Rose, der selv som kulturredaktør på Jyllands-Posten fik den kvarte verden på nakken, da han i 2005 lod 12 karikaturtegninger af profeten Muhammed trykke.

Yahya Hassans kritiske vers og bemærkninger om islam og indvandrermiljøet har på kort tid splintret den front, Flemming Rose og Jyllands-Posten mødte.

Nu har mange forladt skyttegravene, og derfor bryder Flemming Rose i dag de tre års tavshed om tegninger og tabuer, han har iagttaget, siden han udgav bogen ’Tavshedens tyranni’ om karrikaturkrisen.

Og han gør det med glæde.

LÆS OGSÅ

»Jeg vælger at glæde mig over, at jeg ser et opbrud i Politiken-segmentet«, siger han og tilføjer, at mange på venstrefløjen og blandt dem, nogle kalder kulturradikale, har taget imod Yahya Hassan som en frihedskæmper på versefødder.

»Selv mener jeg, at Lars Hedegaard har krav på samme solidaritet som Yahya Hassan, men jeg kan godt forstå, at det for nogle er lettere at tage Yahya Hassan til sig, fordi de er meget uenige i noget, Lars Hedegaard har sagt«, siger Flemming Rose, der mener, at flere efter mødet med Yahya Hassan simpelthen har svært ved at fastholde deres gamle verdensbillede.

Jeg vælger at glæde mig over, at jeg ser et opbrud i Politiken-segmentet

»Yahya Hassans eksempel har udfordret dem, der har været fokuseret på gruppen. Fordi han er dissident internt i et miljø, som mange progressive har haft en tendens til at give særlig beskyttelse og særlig lang snor, når det gælder demokratiske rettigheder«, siger Flemming Rose.

I et demokrati er man nødt til at beskytte minoriteterne, mener han. Men individet har førsteret til samfundets tolerance.

»For i et demokrati er den centrale minoritet individet, og vi skal alle sammen have frihed også til at overskride vores gruppes grænser«, siger han.

Tabuerne blev ikke nedbrudt

Forleden spurgte Politiken seks forfattere, som før har sagt fra over for tonen over for indvandrere og islam, hvorfor de ikke siger fra over for Yahya Hassan. Blandt svarene var, at han er den svage part og ingen politisk dagsorden har. Men i Flemming Roses øjne kan man ikke i et demokratisk samfund argumentere for, at nogle må sige, hvad andre ikke må, ligesom han afviser, at der var en politisk dagsorden med tegningerne. Jyllands-Posten krænkede mange muslimer ved at træde på det allerhelligste, siger han. Men Pussy Riot krænkede også mange kristne, da de udførte en happening i en russisk katedral. Og dem støtter næsten hele venstrefløjen entusiastisk.



LÆS OGSÅ »Det svarer til, at Dansk Folkepartis ungdom var stormet ind i en stormoske med et banner af profeten. Og hvordan ville reaktionen så være fra Politikens læsere?«, , siger Flemming Rose. Tegningerne nedbrød nu ikke det tabu, Jyllands-Posten overtrådte, erkender han. For i dag tør ingen trykke Muhammedtegningerne.



Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hverken Carsten Jensen eller Jane Teller, som er blandt de forfattere, der sagde fra over for debattonen, ønsker at kommentere Flemming Roses udtalelser, men en tredje, Rune Engelbreth, siger:

Der er stor forskel på, om man i sine digte gør op med personlige oplevelser, eller om en magtfuld avis i forståelse med statsministeren og flere partier kører en kampagne



»Hvad mener han med, at der igen er noget at snakke om? Vi har ikke talt om andet end islam i de sidste 15 år. Yahya Hassan er digter. Punktum. Hvad han i øvrigt siger af generaliserende ting, er lige så vrøvlet som det, andre siger, når de generaliserer nedsættende om hele befolkningsgrupper«.



»Men der er stor forskel på, om man i sine digte gør op med personlige oplevelser, eller om en magtfuld avis i forståelse med statsministeren og flere partier kører en kampagne, som ensidigt bygger på en generaliserende og dæmoniserende fremstilling af muslimer«, siger Rune Engelbreth og fortsætter:

»Det drejede sig ikke kun om 12 tegninger. Det var også en usædvanligt dæmoniserende leder og Roses egen erklæring om, at de skulle tåle hån, spot og latterliggørelse. Det drejer sig altså ikke om Yahya Hassans person eller evner som digter for dem, der gerne vil spænde ham for deres politiske vogn, men om, at al islamkritik åbenbart skal promoveres ekstraordinært«.

»Derfor er Yahya Hassan desværre i klemme mellem afstumpede islamister, der truer med bål og brand, og en antimuslimsk tidsånd«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden