Fissemand. Slår man op under F i det nye leksikon, kan man blandt andet læse definitionen på en fissemand (som er et neg med tøj og hoved a la et fugleskræmsel). Tegninger: Roald Als

Fissemand. Slår man op under F i det nye leksikon, kan man blandt andet læse definitionen på en fissemand (som er et neg med tøj og hoved a la et fugleskræmsel). Tegninger: Roald Als

Bøger

Sønderjyderne får landets første regionale leksikon

Alle opslagene fra a til å fortæller om særligt sønderjyske forhold. Fagfolk roser initiativet.

Bøger

Landets første regionalleksikon, understreger de med stolthed.

Grønspættebogen, er den allerede blevet kaldt i kærlighed.

Og selvfølgelig kommer det omfattende opslagsværk om én bestemt dansk region fra netop den region, der mere end nogen anden i landet dyrker sin egen oprindelse:

Sønderjylland.

Med værket ’Sønderjylland A-Å’ forsøger forfatterne at beskrive en hel egns historie, geografi, natur og befolkning ved hjælp af 1.000 korte tekster og 650 kort og illustrationer.

Geografisk når artiklerne fra Kongeåen ned til Ejderen, alfabetisk spænder de 107 medvirkende forfattere fra Abelslægten til Årøsund, og historisk strækker man sig generøst »fra oldtid til nutid«, som det hedder i forordet.

Herimellem udfolder sig en særegen og stærkt egnsbevidst virkelighed med fascinerende fænomener som fissemænd og knæpkager, med landskaber af koge, kveller og kanaler og med dragende, sønderjysk syngende stednavne som Emmerlev Klev og Bylderup-Bov.

Spritbåder henviser til fjordsejlads
Her er ringriderpølser og skæve firkanter, her er honninghjerter og gottorpere, kongerigske enklaver, plattysk og blandingssproget petuh, her er plovfabrikker fra Bovlund, springflod og nipflod, kålretter og koncentrationslejre, fordanskninger, indlandsklitter, skanser, banker, møller, ja, selv spritbådene har fået et opslag under S. Her henvises dog høfligt til F for ’fjordsejlads’.



Kan man overhovedet lave sådan en blandet landhandel af et leksikon om en hel egn? Hvad skal med, og hvad kommer ikke med? Kan man tale om noget særlig sønderjysk?

Absolut, mener redaktionen, og Politiken krydser Kongeåen en tåget torsdag i november for at efterprøve nogle af opslagene i de flade, forblæste landskaber. Der går ikke mange minutter, fra åen er passeret, til det første ’mojn’ synges ud – den sønderjyske hilsen, der ifølge ’Sønderjylland A-Å’ stammer fra den tyske hilsen Morgen.

I nogle år var ’mojn’ ved at glide ud, fordi det blev set som udtryk for fortyskning (også det kan man slå op), men i dag er mojn en populær hilsen, kan man læse under ’M’, og man er ikke i tvivl, når man er på gennemrejse. Det lyder her og der fra Kongeåen og nedefter.

Fissemand
Inde i det efterårsglødende dyb af Lindet Skov er der stille. Her kan man til gengæld lede efter geled på geled af høje bøge, der til sammen udgør resterne af leksikonets ’brudgomskobler’:

I 1700-tallets hertugdømmer måtte bondekarlene ikke gifte sig, før de havde plantet 10 ege eller 15 bøge på række, og lysten til den udkårne skulle være langtidsholdbar, kan man forstå: Skovfogeden udstedte ikke den nødvendige attest på, at der var plantet brudgomskobbel, før træerne havde sat løv tre gange.

LÆS OGSÅ Så var det lettere at sætte en fissemand. Trods en ihærdig jagt dukker der på denne grå dag ingen fissemænd op i horisonten, men det er også helt galt at lede på forladte stubmarker:

Landmændene er for længst færdige med at høste, og en fissemand – et neg med tøj og hoved a la fugleskræmsel – blev netop sat for at håne naboer og bønder, der ikke kunne tage sig sammen og blive færdige med høsten. En høsthånedukke, forklarer ’A-Å’.

Ude ved Højer Sluse behøver man ikke noget opslagsværk for at fatte rækkevidden af landets største nationalpark. Nationalparken, der blev indviet i 2010, er et af de sidste fænomener, leksikonet har nået at få med.

Den fylder ikke meget i sin enspaltede, leksikale version, men herude rækker de vidtstrakte enge helt derud, hvor de toner ud i gråt og bliver til hav, himmel og enorme lavvandsbassiner for en af Europas største koncentrationer af ænder og vadefugle. En flok bramgæs letter og flyver på plads i en næsten symmetrisk V-position. V for Vadehavet.



Lidt nordligere har mågerne indtaget et vinterøde og totalt turistforladt Emmerlev Klev. Stednavnet har sin egen charme, men de udrangerede campingvogne bag klithotellet ser ud, som om de blev forladt en gang mellem de to slesvigske krige. Krige, der breder sig som historiske fikspunkter over et par tætbeskrevne spalter i det sønderjyske leksikon:

Danmarks skiftende tab og genvinding af land i det sønderjyske er væsentlige årsager til, at netop denne region kan trække sit eget leksikon.

Det vurderer redaktionsgruppen eller triumviratet, som de kaldes lokalt, museumsinspektørerne fra det fusionerede Museum Sønderjylland: Inge Adriansen fra Sønderborg Slot, Elsemarie Dam-Jensen fra Tønder Museum og Lennart S. Madsen fra afdelingen i Haderslev. Det er de tre, der har fået sig selv og 104 andre forskere og specialister til at levere sønderjyske input.

Kulturkonservatisme
De tager imod på Tønder Museum, lige inden de skal præsentere deres bogværk for offentligheden. De lægger ikke skjul på, at de er inspireret af en »tysk storesøster«, et egnsleksikon for Slesvig-Holsten i Tyskland, hvor der er tradition for regionsleksika.

»Ideen har bredt sig i Tyskland. Da først Slesvig-Holsten havde fået et, ville Mecklenburg også have et, og derpå lavede de et i Kiel. Første oplag blev trykt i 6.000 eksemplarer. Det var revet væk på tre uger«, fortæller Inge Adriansen med tilføjelsen:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Kunne man forestille sig østjyderne få udsolgt på tre uger af et regionalt leksikon?«.

Selv tror hun det ikke. Når hun håber, at det til gengæld kan lade sig gøre i Sønderjylland, skyldes det, at Sønderjylland har en stærk fælles identitet, siger hun.

»Her er særlige traditioner inden for mad, sangkultur og sprog, og i modsætning til de fleste andre steder i landet er traditionen blevet hængende på grund af den kulturkonservatisme, der er skabt i området. Med nederlaget i 1864 opstod en trang til at protestere imod alt nyt udefra, og det har betydet, at gamle traditioner bevidst er blevet holdt i live her i meget højere grad end andre steder«, mener Inge Adriansen.

Angsten for at miste

Fællesfølelsen er også grunden til, at leksikonet er blevet til noget, vurderer hun og kollegerne.

Efter nedlæggelsen af Sønderjyllands Amt opstod der bekymring for, at regionens særlige identitet ville fortone sig. Den bekymring satte skub i projektet, men ideen om at få Sønderjylland på tryk er ældre end kommunalreformen og bunder i et gammelt ønske om at fastholde det fælles sønderjyske og udbrede kendskabet til et hjørne af danmarkshistorien, de færreste har styr på.

Efter to bind om ’Sønderjyllands historie’ opstod ideen om et tredje bind i form af et leksikon med kortere tekster for skoleelever, tilflyttere, medier og alle mulige andre interesserede. Det er den ide, der nu er blevet en bog. Men hvor det er indlysende, at slaget om Dybbøl eller egnsretten snysk er af særlig sønderjysk betydning, kunne opslag om for eksempel byggeskik og fiskeri vel lige så godt høre hjemme i et fællesdansk leksikon? »Når vi beskriver for eksempel byggeskik, så beskriver vi ikke byggeskik generelt, men lægger hovedvægten på, hvordan byggeskikken har været hernede«, understreger Lennart S. Madsen. »Og når vi skriver om kvaksalveri, koncentrerer vi os om de problemer, der rejste sig efter genforeningen i 1920, hvor kvaksalveri var tilladt i Tyskland, men forbudt i Danmark. Vi lægger snittet på det særlig sønderjyske«.





Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og hvad er så Sønderjylland? Inge Adriansen er ikke i tvivl om, at der vil opstå diskussion om det område, redaktionsgruppen har taget med. »Folk er ikke bevidste om, at Sønderjylland består af forskellige territorier til forskellige tider, så alene derfor vil der opstå diskussion. Men vi har lagt os fast på Sønderjylland i begrebets oprindelige betydning: fra Kongeåen til Ejderen«, siger hun, inden hun går med kollegerne ind i Tønder Museums store sal for at præsentere sønderjyderne for deres nye opslagsværk. »Der hersker forvirring i aviserne om, hvad der er Sønderjylland, og hvad der er Slesvig. Vi mener, at vi med bogen kan opkvalificere debatten. I hvert fald hvis folk ulejliger sig med at slå op i den«, som Inge Adriansen siger, inden gæsterne sendes ind til kaffe og leksikale smagsprøver på goderåd (en lokal udgave af vaffelen), brødtort (en solid brødlagkage) og knæpkagerne fra Ballum, der ifølge en gæst fra Rømø er så lokale, at ikke engang hun har kendt dem hjemmefra. Uden for Tønder Museum sænker mørket sig over marsk og grænseland. Mod syd i et område, der engang var dansk, fortæller små lyshav, hvor grænseovergangene går i dag.









Eller rettere: Hvor der kan handles. Ved Aventoft ligger Tuborgreklamerne badet i lys, og ude ved Vivo Supermarkt på Deichweg i Rudbøl sælger de 24 X-mas for 59,95 kroner formentlig uden at ane, at de er kommet med i et dansksproget leksikon. Under G for grænsehandel.

Men nu kan de slå det op.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce