På den ene side er for eksempel et eventyr af H. C. Andersen et originalt værk med sin egen sprogtone og sine egne finurlige ord, som det vil være synd at pille ved.
På den anden side bliver det ikke nemmere for en nutidig 14-årig skoledreng at læse litterære klassikere, når han dermed skal tygge sig gennem »urtegårdsmænd« og »skarnfjerdinger« og andre gamle, danske ord.






