Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kontroversiel. Yahya Hassan har med sin rystende digtsamling skabt enorm debat på tværs af Danmark.
Foto: Mikkel Berg Pedersen(Arkiv)

Kontroversiel. Yahya Hassan har med sin rystende digtsamling skabt enorm debat på tværs af Danmark.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politikens litteraturredaktør: Migrant-litteraturen har mange år på bagen

Fra Salman til Hassan afspejler litteraturen det moderne, multikulturelle samfund.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark er et indvandringsland, men dansk skønlitteratur afspejler ikke, at hver tiende dansker nu har en baggrund fra et ikke-vestligt land.

Først med Hassan Preislers ’Brun mands byrde’ og med Yahya Hassans rystende digtsamling har den moderne multikulturelle eller nydanske erfaring for alvor fået mæle i litteraturen, og det på en måde, så jorden stadig ryster.

I vort naboland Sverige har man haft forfattere med en multietnisk baggrund i mange år med Jonas Hassem Khemiri, der debuterede med ’Et øje rødt’ i 2004, som den mest betydningsfulde. Andre svenske forfattere er Marjaneh Bakhtiari, Johannes Anyuru og Alejandro Leiva Wenger.

Også Storbritannien har en bred multietnisk litteraturscene. Det britiske imperiums koloniale fortid har i mange år været massivt til stede i litteraturen, og store dele af den moderne engelske litteratur er faktisk skrevet af forfattere, som har en direkte forbindelse til de forhenværende kolonier. Særligt til Indien, men også til Pakistan, Bangladesh og Caribien.

V.S. Naipaul, som skriver på indisk-caribiske erfaringer, debuterede i halvtredserne, og allerede i 1980 vakte Salman Rushdie opsigt med romanen ’Midnatsbørn’, som etablerede ham som en stor forfatter, inden helvede brød løs efter ’De sataniske vers’ og ayatollah Khomeinis fatwa og dødsdom. Lang tid før Yahya Hassan blev født, levede Rushdie det politibeskyttede liv, som nu også er Yahya Hassans skæbne.

Ud over Naipaul og Rushdie er forfattere som Rohinton Mistry, Amitav Ghosh, Mohsin Hamidog Monica Ali repræsentanter for den engelske migrantlitteratur.

Det er også længe siden, forfattere som Hanif Kureishi og Zadie Smith, der begge er født i London, først gav stemme til den erfaring, som englændere med en multietnisk baggrund har. ’Mit smukke vaskeri’, som Kureishi skrev manuskriptet til, havde premiere i 1985, Smiths debut, ’Hvide tænder’, kom i 2000.

Fælles for de mange britiske migrantforfattere er, at de har skrevet på engelsk altid. Det er en integreret del af engelsk litteratur, at der skrives værker på engelsk, som beskriver den postkoloniale virkelighed fra de koloniseredes synspunkt.

Amerikansk migrantlitteratur er et kapitel for sig, den får næring fra hele kloden, ligesom smeltediglen USA gør det.

I Tyskland er det primært inden for kabaret og komedie, at tilværelsen som indvandrer bliver bearbejdet kritisk.

Mere om det andetsteds på disse sider.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden