Bøger

Forfatter bag S-bog kan umuligt være folketingsmedlem

Ingen af de mistænkte har det sproglige talent, som forfatteren bag 'Den hemmelige socialdemokrat' udviser.

Bøger

'Den hemmelige socialdemokrat’ kan umuligt være skrevet af en MF’er, som forlægger og journalist Jakob Kvist påstår.

Den er skrevet af en helt anden type, en person, der kan sin new journalism, den stil, der dominerer fortællende artikler i magasiner og søndagsaviser.

Et karakteristisk træk ved stilen er den såkaldt overflødige detalje. Som selvfølgelig ikke er spor overflødig, for den giver en fornemmelse af, at skribenten var til stede:

»Således skridtede den 25-årige komet – det er Thor Möger – fronten af i sylespidse, sortglinsende lædersko«.

LÆS ANMELDELSE

Her er et andet eksempel:

»Måske kunne Café Vanilla også få lov at stille borde og stole op på torvet«, skal forfatteren til at skrive i beretningen om Henrik Sass’ berømte forhold til en restaurant i Køge. Men sådan skriver man ikke i den stil.

Det hedder ikke på torvet, men »på den flotte plads med den store statue af Grundlovens giver, Frederik VII«. Så har man både fået et billede frem og en association til vor helligste lov, der egner sig som bagtæppe for antydninger om ulovligheder.

Stilen kræver, at der forekommer rigtige scener med navngivne mennesker.

»Vi gjorde det!«, sagde Helle Thorning som bekendt den aften på Vega, og så gav socialdemokraterne sig til at fejre sejren.

Ved festen udveksler mr. X replikker med Kresten Schultz Jørgensen, der imidlertid har oplyst, at han slet ikke var til stede. Og med Tine Aurvig-Huggenberger, der også afviser scenen. Man spekulerer på, hvor meget andet af det mur- og nagelfaste som er fiktion.

Mesterlig med metaforer
Vor hemmelige skribent er på sikrere grund, når han skal fortælle den velkendte sladderhistorie om, da rustbankeren Carsten Hansen, også kaldet 'Varmemesteren’, var lidt for nærgående.

Det lyder sådan her i mr. X’s stil:

»Mange kunne levende forestille sig, hvordan ’Varmemesteren’ i den dæmpede belysning i Jazzhouse havde set sit snit til at justere lidt på termostaterne hos en medarbejder af det modsatte køn«.

New journalism kræver, at man er god til metaforer. Billedet med termostaten er mesterlig journalistik. Det er ikke søgt, som mange metaforer i dårlig journalistik er det. Termostaten hænger sammen med hovedpersonens øgenavn, justering er en herlig diskret udgave af ’pille ved’, og varmekontrol passer fint til det lumre emne.

Det er så godt skrevet, at man glemmer, at man ikke får andet at vide, end hvad Ekstra Bladet for længst har fortalt os i rå mængder.

Jo mere velkendt indholdet er, jo bedre skriver mr. X. Heldigt, for så glemmer man, at man ved det hele i forvejen. Her kommer et af de flotteste eksempler. Regeringen er klar til at skære i kontanthjælpen og nedsætte erhvervsskatterne. Læg også mærke til linjeskiftet til sidst:

»At lancere de to udspil på samme tid var jo som at sige, at psykisk syge og stærkt overvægtige kontanthjælpsmodtagere på randen af sammenbrud skulle jages ud og slå græs hos vrisne pensionister, så aktionærerne i landets stolte virksomheder kunne stryge et endnu større overskud ned i inderlommen inden afrejsen til en månedlang ferie på Mauritius.

Og så på en regnfuld formiddag i februar«.

Jagten på mr. X

I dag holder den socialdemokratiske folketingsgruppe møde for at finde mr. X.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er mig ufatteligt, at de kan tro, de har ham iblandt sig. Jeg har læst kronikker og læserbreve af gruppens hovedmistænkte. De kommer ikke i nærheden af prosaen i ’Den hemmelige socialdemokrat’. Man skal holde sig fra midten af vejen, sagde afdøde Svend Auken engang, for dér findes ikke andet end hvide striber og døde fluer.

Se, det var en mand, der kunne jonglere med sproget, skabe billeder og danne metaforer. Dem er der vist ingen af i den socialdemokratiske gruppe i dag. Skulle der være et sprogligt talent til stede, er det i hvert fald den bedst bevarede socialdemokratiske hemmelighed.

BØDSKOV TIL SOCIALDEMOKRATISK FORFATTER: Mr. X behersker det gængse journalistiske featuresprog til 12 efter den ny skala. Han må have haft sin gang i det politiske miljø og snakket med MF efter MF, sikkert også mere med enkelte end med andre, selvfølgelig har han det, de ævler jo på Borgen, og bogen er fuld af vandre(hals)-anekdoter.

Men når han kommer i nærheden af noget, der ligner en afsløring – for eksempel at Corydon skulle have brugt beskidte metoder til at udmanøvrere Sass med – er bogen blæst for substans.

Manden har ikke nogen fløjte at blæse i.

Mit gæt er, at bogens forfatter skal findes blandt journalister som Michael Jeppesen, Jan Kjærgaard og Jakob Kvist. Manden har været meget i Folketinget, men næppe blandt de valgte.

Teoretisk kan det selvfølgelig også være en kvinde. Ms. X har i så fald forstået at skjule sig bag en hulens masse mandlig camouflage.

Journalisterne Michael Jeppesen og Jan Kjærgaard afviser over for Politiken, at de skulle have skrevet bogen. Det samme gør journalist og forlægger Jakob Kvist. Han gentager, at bogen er skrevet af et folketingsmedlem og tilføjer, at det ville være uhæderligt at påstå det, hvis ikke det passede.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden