Selvudgiver. Eva Maria Fredensborg har selv udgivet sin bog 'Én gang morder'. Den har indtil videre givet et overskud på mere end 100.000 kroner. Pr-foto: Jens Peter Engedal

Selvudgiver. Eva Maria Fredensborg har selv udgivet sin bog 'Én gang morder'. Den har indtil videre givet et overskud på mere end 100.000 kroner. Pr-foto: Jens Peter Engedal

Bøger

Bogfolk: De vil udgives - om så de skal gøre det selv

Flere og flere danske forfattere ønsker at udgive deres egne bøger.

Bøger

Hvis man overhovedet kan lade være, skal man ikke skrive en bog, men hellere skrive et stykke musik eller bage en marmorkage.

Dette fortrinlige råd om at undgå det opslidende, sjælsnedbrydende, men momentvis opløftende skrivearbejde kom fra Suzanne Brøgger, da hun for 15 år siden fik Søren Gyldendal-prisen. Rådet er åbenbart aldrig nået ud til en større offentlighed. Folk skriver som aldrig før. Og de vil udgives. Om de så skal gøre det selv. Briterne, eksempelvis.

En undersøgelse viste for nylig, at mere end hver fjerde i Storbritannien ønsker at selvudgive en bog i det nye år. Det store antal kan selvfølgelig skyldes, at undersøgelsen blev foretaget af selvudgiver-sitet Blurb.co.uk.

Undersøgelsen viste imidlertid også, at en stor del af briterne åbenbart havde deres helt egen fortolkning af Suzanne Brøggers råd til potentielle skribenter. Mange af selvudgiverne havde nemlig tænkt sig at udgive deres helt egen kogebog!

Bedre end forlagene? Som det er fremgået af artikler bl.a. her i avisen, ønsker mange danskere også at blive deres egne bogudgivere. Nogle forfattere udgiver selv, fordi de etablerede forlag har sagt nej tak. Andre selvudgiver, fordi de mener, at de kan tjene flere penge på den måde.

Men hvad er mest fordelagtigt? Er forlagene med deres pr-apparat i stand til at forøge forfatterens bogsalg i så stort omfang, at forfatteren trods lavere andel af bogens pris tjener flere penge?

På det store amerikanske marked er der selvudgivere, som har sagt nej til sekscifrede beløb fra etablerede forlag, fordi de mener, at de kan gøre det bedre selv, men tvivlen er stor hos mange. Også hos forfatteren, som p.t. er selvudgiverbranchen wunderkind, Hugh Howey. Den amerikanske forfatter fik i 2011 udgivet historien ’Wool’, som han senere udvidede og udgav selv som e-bog hos Amazon, hvor dens popularitet voksede og voksede.

Hugh Howey har selv afvist gyldne tilbud fra etablerede forlag, og bagefter har han været martret af tvivl. Var det nu klogt? Af samme grund har han efterlyst en gennemsigtighed på bogmarkedet. Hvor store er salgstallene, og hvem sælger hvor meget. Sammen med en dataekspert har han for nylig foretaget en gennemgang af salget af e-bøger på Amazon, og ifølge Howey selv er resultaterne utrolige.

Amazon sidder hårdt på sine salgsdata, men sammen med sin makker har Howey samlet enorme mængder af data fra Amazons bestsellerlister sammen og kørt dem sammen med konkrete salgstal fra forfattere, og deres konklusion er, at selvudgiverne står for en massiv del af den genrelitteratur, der bliver solgt som e-bøger via Amazon.

Ifølge Howeys analyse er salget af genrelitteratur fra selvudgivere større end det tilsvarende salg fra de fem største amerikanske forlagskoncerner. Flere har været kritiske over for konklusionerne i Howeys rapport, men ingen synes at benægte, at selvudgivernes betydning på især det engelsksprogede e-bogs-marked er voksende.

Dansk selvudgiver med succes
I Danmark er e-bogs-markedet stadig langt mindre end i USA, men det betyder på ingen måde, at man ikke kan udgive sine egne bøger med succes. Det har Eva Maria Fredensborg vist. Hun prøvede at få sin debutkrimi, ’Én gang morder’, ud på etablerede forlag, men da det havde taget tre forlag i alt halvandet år at få sagt nej tak, mistede hun tålmodigheden.

Hun kontaktede en erfaren redaktør, skrev sin bog om, hyrede dygtige grafikere og fik bogen trykt i Polen og udgivet på sit eget forlag Elg & Co.

Eva Maria Fredensborg fortæller til Bogmarkedet, at bogen i dag er solgt i 1.500 eksemplarer plus et par tusinde e-bogs-udgaver. Det har givet hende et overskud på mere end 100.000 kroner, og efter hendes egne beregninger ville hun have tjent mindre end en tredjedel, hvis bogen var udkommet på et traditionelt forlag.

Debutkrimien var første bog i en trilogi. Andet bind i serien, ’Min mund er lukket’, udkom i fredags, og forfatteren har plottet til nummer tre parat. Også de to sidste bøger i serien udkommer på Elg & Co., og selv om papirbøger er både dyre og vanskeligere at producere end e-bøger, vælger forfatteren at udgive sine historier både som trykte bøger og digitalt. Hendes analyse har vist, at det er på papirbøgerne, hun tjener de fleste af sine penge.

Eksperimenter i bogbranchen
Der eksperimenteres imidlertid på livet løs i bogbranchen for tiden. Forlaget DreamLitt, som har forfatterne Lene Rikke Bresson og Jacob Hedegaard Pedersen blandt initiativtagerne, satser på at nå læserne på alle områder af e-bogs-markedet, mens en forfatter som Tor Nørretranders med sin seneste bog, ’Vær nær’, har afprøvet adskillige modeller samtidigt.

Han selvudgav sidste år ’Vær nær’ som trykt bog, men hvis man havde lyst, kunne man faktisk hente bogen helt gratis som pdf-fil, ligesom man ved samme lejlighed kunne donere et beløb til bog og forfatter, hvis man havde sympati for projektet.

Foreløbig udkommer langt de fleste af de populæreste forfattere dog på traditionelle forlag. Nogle af dem kunne måske tjene mere på at udgive selv, men under alle omstændigheder lider de ingen nød.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Foto: BRANDERUP GORM

Det gælder eksempelvis Sissel-Jo Gazan, som havde stor succes med ’Dinosaurens fjer’ og også har fået mange læsere til opfølgeren ’Svalens graf’. I denne uge fik hun så en lille bonus på 100.000 kroner, idet romanen løb med dette års udgave af Læsernes Bogpris, der uddeles af Danmarks Biblioteksforening og Berlingske.

Gazan er ofte blevet spurgt, om hun nu skriver en tredje videnskabskrimi i serien om den kvindelige forsker og den mandlige kriminalmand, og hun svarer som regel henholdende.

Under alle omstændigheder bliver det ikke hendes næste bog. Den skal handle om bl.a. Aarhus og 1970’erne, kunsthistorie og idéhistorie, og desuden om en kvinde i 30’erne, som forlader byen og tager til Berlin med sin datter. Præcis, som forfatteren selv. Den seneste bog var fem år undervejs, og også denne bliver researchtung, så det varer nok nogle år, før den ligger hos boghandlerne.

Rå kriminalkvinde på tv-skærmen

Helt så længe går der ikke, før der er nyt fra andre populære forfattere. Lynda LaPlante har tænkt sig at skrive en ny roman om den rå kriminalkvinde Jane Tennison, og allerede nu er der planer om, at historien skal overføres til tv i 2006.

Foto: Jordan Strauss/AP

Hvis man glæder sig til at se Helen Mirren i hovedrollen, bliver man måske skuffet. Ganske vist ser hun forrygende ud, men hun fylder 69 år til maj, og den nye historie ligger inden starten på den oprindelige serie, som blev vist første gang i 1991.

Selv om LaPlante og Mirren har gjort ’Mistænkt’-serien populær, kan de dog ikke måle sig med Ken Follett. Da han var her i landet for et par år siden i anledning af ’Verdens vinter’, havde hans bøger rundet 134 mio. i samlet oplag. Tallet vil stige væsentligt fra i år, for sidste bind i trilogien, ’På kanten af evigheden’, udkommer til september verden over.

Også i Danmark. På ny er der tale om en basse af en roman. 1.000 sider, som forfatteren stadig sidder og pudser på.

Folletts evne til at overflyve et stort historisk stof og give det dramatisk liv har skaffet ham mange læsere, men han skal nok pudse en del ekstra på sine manuskripter, hvis der skal falde tunge litterære priser af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Måske bekymrer det ham heller ikke synderlig, for i øjeblikket kan han og alle vi andre se, at selv Nobelprisen i litteratur ikke er en garanti for almen anerkendelse. I anledning af det norske grundlovsjubilæum i år har avisen VG udvalgt de 100 vigtigste nordmænd, som læserne kan stemme på.

En del nordmænd har undret sig over, at Knut Hamsun ikke er på listen. VG’s politiske redaktør har over for avisens læsere begrundet det markante fravalg. Ja, den politiske redaktør. Indholdet af svaret giver vist sig selv.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce