Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mange. Jord- og betonarbejder Georg Olsen og hustru havde i 1949 lejet en lille toværelses på Nørrebro. der stod fire senge i soveværelset til mor, far og seks børn. Spædbarnet sov i sin egen, de fire større i køjesengen og den ældste datter sammen med mor og far.
Foto: Fra bogen/A.E. Andersen/Scanpix

Mange. Jord- og betonarbejder Georg Olsen og hustru havde i 1949 lejet en lille toværelses på Nørrebro. der stod fire senge i soveværelset til mor, far og seks børn. Spædbarnet sov i sin egen, de fire større i køjesengen og den ældste datter sammen med mor og far.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skæbner og jernviljer rulles ud i bog om moderskabet gennem 100 år

Pia Fris Laneth har hjertet på det rette sted i sin historiske gennemgang af den slidsomme modertjans.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Jeg har haft syv selvmordsforsøg. Med Panodiler igen og med Truxal – sovepiller. Jeg prøvede at hænge mig, men faldt ned. Jeg har også ar på håndleddet«.

Sådan fortæller Sabrina om sit turbulente liv som institutionsbarn, ung misbruger og mor i Pia Fris Laneths bog ’Moderskab og mødrehjælp – otte portrætter og 100 års historie’.

Bogen dykker ned i et på én gang hjerteskærende og respektindgydende stykke danmarkshistorie, hvor mødre og børn spiller hovedrollen.

LÆS OGSÅ

100 år med filantropisk eller statslig hjælp til mødre og deres børn sammenvæves perspektiverende med otte nutidige portrætter af unge kvinder, hvis livshistorie på et eller andet tidspunkt har ført dem i retning af Mødrehjælpen.

Det var ikke let at være fattig mor i Danmark for 100 år siden. Det er det stadig ikke, forstår man på dette ambitiøse historiske værk.

Sabrinas historie hører afgjort til i den alvorlige ende, sammenlignet med bogens syv andre portrætter. I sin konsekvent solidariske beskrivelse af den unge kvindes bestræbelser på at bryde den sociale arv og indtræde kompetent i moderrolle, folder Fris Laneth en verden ud, hvor den sociale druknedød kun lige akkurat holdes i skak med det yderste af neglene.

Samfundets moralske fordømmelse
Og det yderste af neglene er på mange måder en dækkende betegnelse for den måde, danske kvinder gennem historien har tacklet deres moderskab, hvad enten de i 1900-tallets første årti ventede barn nummer elleve eller i 1940’erne havde været så uheldige at blive gravide uden at være gift.

Underlagt samfundets moralske fordømmelse og måske endda tillige en knugende fattigdom har desperationen været moderskabets følgesvend, fremgår det med al tydelighed.

Ud over den moraliserende pegefinger har samfundet mødt disse kvinder med skiftende private eller lovgivningsmæssige initiativer. Det er her, Mødrehjælpen kommer ind i billedet, som en institution, der i starten med pionerånd og senere under store sociale ikoners ledelse har formået at sætte sig i den ofte fortvivlede mors sted, yde den fornødne støtte og råbe offentligheden og de ansvarlige politikere op.

Vera Skalts var Mødrehjælpens leder gennem en menneskealder senere efterfulgt af Hanne Reintoft, også kendt som radiostemmen i min barndom, der med venlig myndighed forklarede danskerne om deres ret og deres pligt, mens de spiste aftensmad.

På Mødrehjælpens chefpind og blandt de mange frivillige synes livsopgaven at have været fokuseret på at skaffe bedre vilkår for mødre og børn i Danmark. At deres indsats hen ad vejen lagde fundamentet til det velfærdssamfund, vi kender i dag, er en ikke mindre vigtig del af historien.

Det er unægtelig et stort gravearbejde, journalisten og forfatteren Pia Fris Laneth har været på i sin oprulning af Danmarks socialpolitiske/filantropiske mødrehjælpshistorie.

På den anden side er der takket være kønsforskningen gennem de sidste 40 år produceret så omfattende viden om dette område, at hun har haft en overflod til sin rådighed, hvilket også fremgår af hendes litteratur- og kildeliste.

Det er der på nogle måder kommet en lidt detaljemættet og informationstung historisk gennemgang ud af, men også en tekst, som i høj grad lever i sine personcases. Hvad enten de er af historisk karakter eller nutidige, virker nærkontakten med hud og hår mere mindblowing end den næsten slaviske gennemgang af forandringerne i forne tiders socialpolitiske tiltag og personerne bag.

Forebyggende indsats betaler sig

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Særlig stærkt står de nutidige portrætter, fordi de kombinerer undergangsfortællingen med jernviljen til mod alle odds at kravle op og bemægtige sig et greb om tilværelsen.

Over for de otte portrætter står historien om Englemagersken fra 1920’erne, danmarkshistoriens største seriemorder med over 20 barnemord på samvittigheden.

LÆS OGSÅ

Endelig er der historien om, hvordan den ugifte skoleinspektør og folketingsmedlem Inger Merete Nordentofts skandaleombruste graviditet nær havde kostet hende jobbet, da hun insisterede på at leve alene og i øvrigt hemmeligholdt barnefaderens navn.

Velfærdsstatens historie er brolagt med lige dele skæbner og kvindelige jernviljer, men erfaringen er, skriver Pia Fris Laneth afslutningsvis, at den forebyggende indsats over for sårbare mødre betaler sig samfundsøkonomisk.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden