Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Grundstof. Knud Holst trækker på sin egen nøjsomme opvækst i sine noveller om drengeliv, landliv, hverdagsliv og skyggeliv.
Foto: Viggo Landau/foto fra 1979

Grundstof. Knud Holst trækker på sin egen nøjsomme opvækst i sine noveller om drengeliv, landliv, hverdagsliv og skyggeliv.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Knud Holst er andet end sin berømte datters far

Novelleudvalg viser forfatteren som fin skildrer af invaliderende opvækstvilkår.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I dag er Knud Holst bedst kendt som Hanne-Vibeke Holsts far. Selv er han gledet ud af litteraturhistorien; hans tid som den nye stjerne i 1960’ernes modernisme blev kort.

Nu har professor Hans Hertel givet hans forfatterskab nyt liv ved at samle hans mest holdbare noveller og forsyne dem med en grundig og oplysende indledning.

Stærke barndomsnoveller Udvalget er tilrettelagt i fire tematiske afdelinger under overskrifterne ’Drengeliv’, ’Landliv’, ’Hverdagsliv’ og ’Skyggeliv’. Det er barndomsnovellerne, der står stærkest.

Her trækker Holst på et stærkt konfliktfyldt grundstof fra en opvækst på et nøjsomt husmandssted i Vendsyssel og indremissionsk skolegang.

Faderen troede ikke på drengen, der ikke duede til det praktiske, og denne oplevelse har Holst omsat i sin bedste novelle, ’Fasanen’ fra 1963, der skildrer det forkomne barn og den invaliderende opvækst.

I ’Fasanen’ hundser faderen med sønnen, som han vil hærde. Hugge hovedet af en kylling, stikke grisen og slagte den, skyde fasaner. Drengen bliver nødt til at lære, at det kan lade sig gøre, og det gør han, men de psykiske omkostninger for den sarte unge dreng, nu med egen riffel efter konfirmationen, er enorme.

Denne novelle er i sin indlevelse af drengens psykiske reaktioner et meget flot skrevet og klokkerent eksempel på det, vi i vore dage kalder dissociering – at undgå at føle det, man oplever. Det fungerer som en nødvendig overlevelsesstrategi i første omgang, men på sigt invalideres psyken.

Som Hertel skriver, viser novellen »barnets lidenskabsløse registrering af et drama, hvor smertefølelsen først melder sig forsinket i den voksne erkendelse«.

Drønende hedt
Ensomheden og fornemmelsen af udsathed klinger i øvrigt gennem mange af novellerne, ofte indsat i en symbolsk og skæbnesvanger handling.

I det hele taget er vejret altid drønende hedt i novellerne, personerne er lige på smeltepunktet som i ’Solstik’ fra 1965 – den novelle, der har givet samlingen sin titel. Her kæmper en mand med en erotisk ophedning i nærværet af sin kones veninde under en udflugt til stranden, mens en jager under en flyverøvelse går amok.

Når man læser disse mange noveller, kan man få den tanke, at Holst gennem årene befandt sig ret skidt i tidens spændingsfelt mellem modernisme og realisme. Det lå i tiden, at man skulle være modernist, men lå det egentlig for Knud Holst?

Den direkte miljøskildring lå til gengæld for ham, som når han i ’Pæretræet’ (1965) skildrer, hvordan en mindrebemidlet pige holder en klassefest på et udsted uden for skolebyen.

Her er vi tilbage ved H.C. Branners børnenoveller, og det er i det hele taget barndomstemaerne, der går igennem, også som drømmen om at finde et andet liv, uden for det gamle agrare samfund, der var under afvikling.

I ’Prometheus’ (1978) drømmer en dreng om at flyve ud, komme væk.

I ’En mands ret’ (1963) ser vi den midaldrende udagere sin frustration over at sidde fast og stadig bo hos sin mor som midaldrende lærer.

Frit fald

Selv brød Knud Holst ud fra sit miljø, strålede på himlen en kort overgang, og derefter var det frit fald på flere måder.

LÆS OGSÅ

Den proces har hans datter skrevet om i romanen ’Knud den store’, som Hans Hertel kalder »en i dansk litteratur enestående analyse af, hvordan produktive og destruktive kræfter slås i et forfatterskab«.

Nu kan vi med Hans Hertels sikre udvalg og fremragende indledning læse manden selv.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden