Krimi. Jakob Melander skriver i et storblomstrende og enkelte steder klichéfyldt sprog.
Foto: PR (arkiv)

Krimi. Jakob Melander skriver i et storblomstrende og enkelte steder klichéfyldt sprog.

Bøger

Ambitiøs krimi er sprogligt storblomstrende

Jakob Melanders fortid som dramatiker/rockguitarist er tydelig i ny roman.

Bøger

Københavns overborgmester bliver fundet dræbt i sin herskabslejlighed. På Frederiksberg. Når man lige er kommet sig over den indlysende kommunale usandsynlighed, er det et appetitvækkende udgangspunkt for en krimi. For magt skaber fjender, og tilstedeværelsen af en ung prostitueret i lejligheden føjer i bedste formiddagspressestil snavs til skandalen.

Intet er dog så oplagt som først antaget, og Jakob Melander har ikke det mindste besvær med at fylde sine sider, efterhånden som intrigen folder sine vinger ud.

Man siger, at når en sommerfugl flakser med vingerne i én verdensdel, kommer der storm i en anden. Helt så stor geografisk spredning er der ikke over plottet i ’Serafine’, men via historien om den ukendte unge kvinde i overborgmesterens lejlighed kommer romanen omkring prostitutionsmiljøet i Hamburg og Sandholmlejren, hvor Serafine kom til landet med sin familie fra Kosova.

Storbystrømer med kuldsejlet ægteskab

Ligesom i Melanders foregående krimi, ’Øjesten’, er det politiassistent Lars Winkler, der er på sagen, og han er stadig en kliché af en storbystrømer med et kuldsejlet ægteskab, smøger i baglommen og Bowie på grammofonen. Melanders egen baggrund som rockguitarist blinker som neon i natten, når han skriver om sit efterforsker-alter ego:

»Nålen i Neukölln, nummeret føltes på en eller anden måde passende her, i dag. Han satte sig i sofaen, lænede sig tilbage. Bowies åndedrag trak jamrende gennem saxofonen, mens han fik ild på en Blå King’s«.

Især forholdene omkring kommunalpolitikeren og hans stolte politiske familiedynasti er spændende læsning, ligesom Melander tydeligvis har gjort en grundig research udi flygtningenes og de spegede forhold, der omgiver Serafine og hendes seksualitet

Den lidt for veloplagte weltschmerz og forfaldsromantik omkring Lars Winkler fylder dog ikke så meget her, hvor der heldigvis er mere kød på plottet end på dramaet i hans privatliv. Handlingen springer mellem 1999 og 2013, og langsomt finder vi ud af, hvem Serafine er, og hvad hendes forbindelse var til den afdøde overborgmester.

Sagen kompliceres af, at den afdødes mor, justitsministeren, gør sit for at skjule de mest belastende sagsakter, og hendes gorilla, PET-agenten Kim, stiller sig bogstaveligt talt i vejen for opklaringen.

Sprogligt højstemt og rock'n'roll

’Serafine’ er en ambitiøs krimi, som lykkes med langt det meste. Især forholdene omkring kommunalpolitikeren og hans stolte politiske familiedynasti er spændende læsning, ligesom Melander tydeligvis har gjort en grundig research udi flygtningenes og de spegede forhold, der omgiver Serafine og hendes seksualitet, som ikke skal afsløres her.

Det sproglige og ikke mindst det metaforiske kan der stadig arbejdes med; hele det højstemte billede af Serafine som en larve, der puppes og mærker vingernes brusen, virker fortænkt, men når bare Melander holder sig til beskrivelserne og plottet, er der noget oplagt filmisk ved hans dramatiske og detaljerige stil, der både har øre for lyde og musik og øje for gode, præcise observationer.

De bedste af dem forener tilmed hans musikalske viden med den dramatiske præcision, som da han beskriver, hvordan den dræbte overborgmesters manipulerende mor, justitsministeren, ændrer sin stemmeføring under et interview: »Hun rømmede sig, stemmen steg tre heltoner. Tritonus, en formindsket kvint. Djævelens interval«.

Jakob Melander, der også er uddannet dramatiker, har sandelig sans for fortællingen, og når bare han holder sig til historien og ikke lader sig drive med af for mange sprogblomster og rock’n’roll-klicheer, er ’Serafine’ en velskrevet læseoplevelse.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce