Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debutant. Jakob Melanders første krimi virker fortænkt.
Foto: PR-foto

Debutant. Jakob Melanders første krimi virker fortænkt.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lagdelt politikrimi farer i alle retninger uden øjensynlig kontrol over plot og historie

Jakob Melanders debut er uspændende og uvedkommende.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi begynder en blæsende forårsaften i 1953.

Så springer vi op i nutiden til et kvindelig uden øjne, der bliver fundet på Amager Fælled. Så møder vi politimanden Lars, hvis chef er løbet med konen. Nu er han tilbage efter ferie i drabsafdelingen, men bliver forflyttet til nye kolleger på en infam voldtægtssag.

Så hopper vi igen tilbage i tiden, denne gang til sommeren 1944, hvor en ung kvinde passer og plejer en nedfalden engelsk flyver.

Så er vi igen fremme til netop nu i jagten på en morder og en voldtægtsmand.

Så er vi til sankthansfest i 2006, hvor der også sker underlige sager. Ind imellem har vi strofer fra musik og poesi, Led Zeppelin sammen med Gustav Mahlers Kindertotenlieder, samt lidt cityslang af Søren Ulrik Thomsen.

Metaforiske totalsammenstød Det skal naturligvis ikke klandres Jakob Melander og hans debutkrimi ’Øjesten’, at vi for 117. gang møder en fraskilt mandestrømer med skidt forhold til ekskone og et spændt forhold til en datter.

Der er snart flere fraskilte skandinaviske strømere på krimihylden i landets biblioteker end inde på Politigården.

Men man kan bebrejde Melander, at hans krimi ret beset er håndværksmæssigt sløset med hensyn til stringens, plot og episke flow med spredte flashbacks i flere tidszoner og forskellige personer, som drøner ind og ud ad intrigens døre uden rettidig logistik.

Det er i orden at fortælle en historie i flere lag og vinkler, men denne trafik skal der være mere redegjort for end her. Hvor næsten alt er antydninger og antagelser, mere forvirring end forklarelse endsige en plotlogisk forløsning. Sat op med meget splat, hvor blod og knogler fyger skødesløst, før vi til sidst skilles over en hospitalsseng.

Der er snart flere fraskilte skandinaviske strømere på krimihylden i landets biblioteker end inde på Politigården



Den rummelige læser kunne leve med sligt som en særegen originalitet, endnu et velment forsøg på at klone den grotesk-gotiske fortælling med krimiens mere gennemsigtige genre, som Jussi Adler-Olsen gør det så effektivt.

Men der er alt for megen sproglig usikkerhed, til at projektet lykkes her. Alt for mange rodede vendinger såsom »Penthouses højoktane præsens« og »ukurante dele af musselmalet«.

Eller dette lange metaforiske totalsammenstød, hvor alle sanser undtagen den sjette er til stede:

»De hårde, dunkende beats æltede hans organer til en sammenfiltret grød, hamrede hans krop ind i den kollektive søjle af bevægelse, et obskønt bakkanal af hvirvlende kroppe, sultne læber og grådige blikke«.

Solgt til udlandet

Smagssag selvfølgelig, men denne ekspressionisme virker for mig malplaceret i en krimi, som her og der faktisk vidner om nøgtern research og solid viden om visse sagsforhold.

Der er simpelthen noget i vejen med tekstens overordnede fortællerstemme. På en gang olympisk alvidende og så ubegrundet og i et andet humør helt nede på dansegulvet i en slags subjektiv, suggestiv salsa. Det er hårde ord til en debutant, som helt klart har en sympatisk intention om at fortælle en grandios historie, et tungt skæbnedrama med tråde fra besættelsens onde år op til nutidens ’Sex and the City-generation’ i skikkelse af vor tids livsstilskrimi.

Men ’Øjesten’ virker for fortænkt. For labilt lagdelt i sit design, uspændende og uvedkommende i alt for mange passager. Noget, som en redigerende plotmager sikkert havde kunnet rette op på.

’Øjesten’ er imidlertid allerede solgt til oversættelse i flere lande.

Taget til efterretning, forfatteren behøver så kun græde hele vejen til banken.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden