Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Farmen. Karen Blixen fotograferet i 1930 på sin afrikanske farm med nogle af de infødte på farmen, hun siden skrev om.
Foto: The Orange Collection

Farmen. Karen Blixen fotograferet i 1930 på sin afrikanske farm med nogle af de infødte på farmen, hun siden skrev om.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Karen Blixen frikendes for racisme

Ny bog af litteraturprofessor gør op med årtiers kritik af den danske forfatter.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Karen Blixen var i bedste fald uafklaret omkring sit syn på de kikuyuer, masaier og somaliere, som hun lærte at kende, dengang hun havde en kaffefarm i Britisk Østafrika.

I værste fald var hun racist.

Sådan har kritikken jævnligt lydt især i USA de seneste 20-30 år.

»Men nej, Karen Blixen var hverken racist, nazist eller mandschauvinist«, siger Marianne T. Stecher, der er professor i nordisk litteratur ved University of Washington.

Gør op med postkolonial kritik

I sin nye bog, ’The Creative Dialectic in Karen Blixen’s Essays’, gør hun op med den snævre postkoloniale kritik ved at trække en række essays og foredrag frem i lyset, som hun mener er blevet overset i den internationale debat om Blixen. Teksterne er vigtige, fordi Karen Blixen her behandler nogle af det 20. århundredes vigtige strømninger som nazisme, racisme og kvindesag.

I essayet ’Sorte og hvide i Africa’ fra 1938 gælder det for eksempel racespørgsmålet.

»Nærlæser man essayet grundigt, opdager man, at Karen Blixen er progressiv. Hun giver ikke udtryk for nedladende racistiske opfattelser, men opfordrer derimod til, at man gentænker ethvert hierarki i forhold til racer og kulturer«, siger Marianne T. Stecher.

De svære temaer

Den nye bog, som er skrevet på engelsk, er et vigtigt bidrag til forskningen i Blixen, mener den danske Karen Blixen-forsker og direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Lasse Horne Kjældgaard.

»I den danske forskning har vi haft en national tilgang til Karen Blixen og været meget optaget af hendes livshistorie. Når det gælder de svære temaer, har vi været meget forsigtige, vi er hurtigt blevet pikeret og har fældet hurtige domme i stedet for at stille åbne spørgsmål til forfatterskabet«, siger han.

Men Marianne T. Stecher har en stærkere teoretisk tilgang til Blixen i kraft af sin akademiske uddannelse og forskningskarriere i USA, vurderer Lasse Horne Kjældgaard. Han siger:

»Marianne T. Stecher viser, hvordan Karen Blixen har været udfordret af de svære emner, og hvordan hun har behandlet dem. På den måde bliver Karen Blixen del af en større historie«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden