Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kritik. Karen Blixen skal læses nuanceret, men enkelte passager kan ikke frifindes for racisme, mener forskere. Her ses forfatterinden med sin stab på farmen i Kenya omkring 1920. Foto: The Granger Collection
Foto: The Granger Collection

Kritik. Karen Blixen skal læses nuanceret, men enkelte passager kan ikke frifindes for racisme, mener forskere. Her ses forfatterinden med sin stab på farmen i Kenya omkring 1920. Foto: The Granger Collection

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Litteraturforsker: »Selvfølgelig var Blixen racist«

Tre litteraturforskere giver deres bud på, hvorvidt Blixen var racist eller ej.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter flere års konspirationsteorier om, at Karen Blixen skulle være både racist, nazist og mandschauvinist, konkluderer den danskamerikanske Blixen-forsker Marianne T. Stecher i sin bog ’The Creative Dialectic in Karen Blixen’s Essays’, at Karen Blixen ikke var nogen af delene.

»De kritikere, der er kommet til de konklusioner, har læst Karen Blixen for bogstaveligt eller for overfladisk«, sagde hun i denne uge til Politiken.

Men der er mange måder at læse Karen Blixen på, og helt så skråsikker er direktør for Det Danske Sprog- og litteraturselskab Lasse Horne Kjældgaard ikke i sin vurdering:

»Selvfølgelig var Blixen racist. Hun var det dog i mindre grad end flertallet, og hun gjorde meget for at nedbryde fordommene om andre folkeslag«, siger han og tilføjer, at det derfor også er »uheldigt«, at Blixen i enkelte passager af sit forfatterskab viser sig at være »præcis lige så dum som sin samtid«:

»Ved de fleste andre fra hendes tid ville man blive overrasket, hvis der pludselig kom en velgennemtænkt antiracistisk formulering. Med Karen Blixen er det omvendt, når man ser på, hvor følsomt og begavet hun ellers forholder sig til magtforholdet mellem hvide og sorte, og det er også det, der forstærker hendes racistiske udmeldinger«, siger Lasse Horne Kjældgaard.

Det er især et af de fremhævede tekstuddrag, der kan læses til venstre her på siden, som Lasse Horne Kjældgaard vurderer som »et tydeligt udtryk for racisme«. I Blixens erindringsværk ’Skygger på græsset’ (citat nr. 6) sammenligner hun afrikanere med børn:

»Den sammenligning kan ikke bortforklares. Hun er tidligere blevet kritiseret for at sammenligne afrikanere med dyr, og i den kritik mener jeg, man overser, at hun sammenligner alle mennesker inklusive sig selv med dyr. Men den her tankegang om, at indfødte afrikanere kun er i stand til at nå et vist åndeligt udviklingstrin på niveau med et hvidt 9-årigt barn, er tåbelig, nedværdigende og skuffende. En racist diskriminerer og hierarkiserer på baggrund af etnicitet, og det er præcis det, Blixen gør her«, konstaterer Kjældgaard.

Modstridende tendenser

Litteraturforsker på Syddansk Universitet Bo Hakon Jørgensen nøjes med at »smile lidt på nutidens vegne« af sammenligningen. Han synes, det er vigtigt, at man læser Karen Blixen som en relativering »af vores egen åndssvage tid«, og at man forsøger at finde ud af, hvorfor fortidens mennesker sagde og tænkte, som de gjorde.

»Karen Blixen skriver, at afrikanerne bliver standset, fordi de ikke får en tilstrækkelig skoling, og det var derfor, hun lavede sin skole, for at forbedre forholdene for dem. At forskellige folk har nogle fællestræk efter deres udseende, vil jeg ikke kalde racisme, det er først, når det bliver politisk, i form af at de ikke skulle have lige adgang som alle andre, og at de skulle være ringere mennesker. Det læser jeg ikke i Karen Blixens tekster, og jeg kan ikke forstå, folk gør det«, siger han.

Spørger man Lasse Horne Kjældgaard, har sammenligningen dog intet med skoling at gøre:

»Karen Blixen differentierer mellem de forskellige stammer og er meget præcis med at sætte alderstrin på. Hvis det var ydre forhold, der bestemte udviklingen, burde det være ens for alle«, konstaterer han.

Heller ikke lektor på Roskilde Universitet Charlotte Engberg mener, at man kan forsvare eller frikende de fremhævede citater, som hun kalder kolonialistiske og sammenligningen med børn »måske direkte racistisk«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg vil dog aldrig kalde Blixen racist. Hun overtager visse steder en kolonialistisk diskurs, men ligesom man kan finde citater, hvor hun går langt over stregen, findes der også mange eksempler, hvor hun kritiserer kolonimagten«, siger Charlotte Engberg.

Blixen skal læses i en kontekst

Som et eksempel på Blixens modstridende tendens til både at hylde og fornedre de indfødte afrikanere fremhæver Kjældgaard et andet tekstuddrag fra ’Den afrikanske farm’ (citat nr. 4).

»I passagen skriver hun: »Vi har overtaget negrene i Østafrika for femogtredive Aar siden«. Det interessante her er ordet Vi. Med det tager hun et tydeligt medansvar og identificerer sig med koloniseringsprojektet, hvilket hun gør flere gange i ’Den afrikanske farm’«.

Den efterfølgende passage, som handler om, at afrikanerne ikke har nogen historie, men først får den, når europæerne kommer til, er derimod problematisk, mener både Charlotte Engberg og Lasse Horne Kjældgaard:

»Det er en typisk kolonialistisk fordom, som er idiotisk og i øvrigt i modstrid med det, hun skriver andre steder, hvor hun anerkender den lange, fantastiske historie før europæernes ankomst«, siger han.

Det er dog ifølge alle tre forskere vigtigt at læse Karen Blixen i sammenhæng med både historien og hendes samtid og forfatterskabet i øvrigt. Når Karen Blixen eksempelvis drager paralleller mellem magtforholdet mellem de hvide indbyggere og de indfødte i Kenya og forholdet mellem manden og kvinden i ’Den afrikanske farm’, skal det ikke forstås sådan, at sorte rangerer lavere end hvide:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Man skal vide, at Karen Blixen tidligere havde skrevet meget om køn og ægteskab, hvor hun udtrykte nogle ganske feministiske holdninger. Hun var bestemt en, der kæmpede for, at kvinder fik samme rettigheder som mænd, så der er intet nedværdigende i den sammenligning«, siger Lasse Horne Kjældgaard, mens Charlotte Engberg besvarer »spørgsmålet, som aldrig vil dø«, med en opfordring:

»Karen Blixen tænkte i modsætninger, og på samme måde må vi som læsere også anlægge et mere nuanceret blik. Andet er dårlig læsning«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden