Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

tvivlende. Det er den norske forfatter Anne B. Ragde, som tvivler i romanen 'Jeg har et tæppe i tusind farver', der trods genren bygger på egen livshistorie.
Foto: MARIE HALD

tvivlende. Det er den norske forfatter Anne B. Ragde, som tvivler i romanen 'Jeg har et tæppe i tusind farver', der trods genren bygger på egen livshistorie.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Norsk forfatter siger farvel til sin mor i intens procesbog

Anne B. Ragde tvivler i romanen 'Jeg har et tæppe i tusind farver'.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Holdt jeg af mor? Spørger jeg igen og igen mig selv«. Det samme gør læseren. For er mor Birte en, man kan elske, en, man som datter bør elske?

Det er den norske forfatter Anne B. Ragde, som tvivler i romanen ’Jeg har et tæppe i tusind farver’, der trods genren bygger på egen livshistorie.

Men har man først accepteret præmissen, at regnskabet med moderen er en proces, der måske aldrig afsluttes, og at bogen afspejler denne proces gennem selvmodsigelser og erindringsstof af svingende dramatisk styrke, er det ret fantastisk at bevidne ikke blot den gamle, døende mors sidste tørn med iltapparater og utilfredsstillende hospitalshygiejne (hun har rengøringsvanvid), men især hendes livslange kamp for at få mad på bordet og en fest ud af hverdagen; først og fremmest i Trondheim, hvor Anne B. Ragde voksede op i et – i perioder endog meget – fattigt, men yderst propert hjem.

LÆS INTERVIEW MED FORFATTEREN

»Hvad skal man også med en støvsuger, når man bare kan ryste tæpperne?«, spørger Birte retorisk, da hun har pantsat støvsugeren i et forsøg på at få husholdningsbudgettet til at gå op. Det er efter forældrenes skilsmisse, begyndelsen på ’de mørke år’.

Så mor ryster tæpper, og Anne samler flasker, til der er råd til en pakke gær.

Mangel på fysisk omsorg

Anne B. Ragdes beskrivelse af denne kvinde, der rejser sig efter en skilsmisse, tager aftenjob på plasticposefabrikken, holder sine to døtre med hvidkogte, nystrøgne underbukser, som altid har vaffeldej i køleskabet og en smøg i kæften, er på ingen måde tårevædet romantiserende, men nøgtern, konkret og respektfuld.

Men den udgør også kun den halve sandhed. For Birte fra Danmark mødtes som barn af sin egen moders »Gå væk, der er ingen, der kan lide dig« og mangler derfor ’noget’: »Hun havde aldrig lært fysisk omsorg bortset fra at amme, bade og klæde på, lave mad og læse højt på sengekanten«, konstaterer Ragde i en refleksion over, om moderen, der godt kunne lange en lussing ud, nogensinde forstod, hvorfor Anne altid søgte trøst og fysisk nærhed hos sin far.

Vekslen mellem anklage og tilgivelse

Et andet sted i romanen, som springer i tid og delagtiggør læseren i skrive- og tænkearbejdet, løfter Anne moderens opførsel op i et historisk, samfundsmæssigt perspektiv: »Alle mødre var sådan dengang, alle gjorde rent og lavede mad og havde ikke tid til børn. Ingen var kærlige mødre. I dag roterer universet omkring hvert eneste barn«.

Som sagt er det denne vekslen mellem undren og forståelse, anklage og tilgivelse, der er bogens drive. Derfor skal man også med den voksne, velhavende Anne og ældre eventyrlystne Birte på luksusrejser, hvor de på skift synes – noget naivt-rørende – at ville betale aflad og råde bod på fortidens fattige kår.

På samme måde binder det forhold, at moderen er en flittig læser og datteren en lige så flittig forfatter, dem sammen i en kejtet, men vedvarende udveksling af bøger og tanker. For den livlige Birte er nemlig også styret af en længsel, en intellektuel energi »eller intellektuel trods«, som Ragde præciserer.

Som læser er man alt i alt imponeret af en kvinde, der tog moderskabet på sig, selv om hun hverken havde forudsætninger eller fysiske rammer. Men spørgsmålet er stadig: Kunne man ligefrem holde af hende?

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden