Tiltrækning og frastødelse. Det er, hvad den unge Elena Greco, jegfortælleren i ’Historien om et nyt navn’ føler for sin hjemby, Napoli. Gader fulde af had, indspiste intriger, fattigdom, åndelig formørkelse og mænd, der misbruger kvinder. Men jo længere den bogligt ambitiøse, intelligente pige søger bort fra barndommens gade, jo mere indser hun dens betydning for hendes stemme og hele hendes person.
Selv om hun søger væk, ud, op, bliver hun altid trukket tilbage ned i slummen, ind i intrigerne, nedad i det endeløse spind af løgne, der løber gennem gaderne. Man kan tage pigen ud af Napoli, men man kan ikke tage Napoli ud af pigen, og selv da Elena møder anerkendelse, er det for en særlig tone, en usynlig tråd, der rækker tilbage til netop Napoli.
