Man må yde, før man kan nyde. Det mantra skal de fleste nok få lært.
Men at man skal huske at nyde i stedet for at slide sig op er en lige så væsentlig regel for livet, man ikke kan få indenbords for tidligt.
Om fornuften i at drive den af i stedet for at stresse efter gods og guld handler Heinrich Bölls ’Anekdote til sænkning af arbejdsmoralen’ fra 1963. Den tyske forfatter fik udgivet sin lille polemiske og filosofiske historie, året før den franske illustrator Émile Bravo blev født.
Men fortællingen er ikke blevet mindre aktuel i løbet af sin levetid på et halvt århundrede, og Bravos fortolkning af den i ’En historie om at fiske’ er både loyal og frisk.
Børnebog illustrerer Malalas protest i papirklip på bevægende visPå det første opslag i værket, der er trykt på groft papir i en altmodisch farveskala, læner en fisker sig dovent tilbage i sin jolle. Fiskeren i det lasede tøj har været på havet om morgenen for at hente den absolut nødvendige fangst.
Nu er han i gang med at lave ingen verdens ting, da en turist kommer forbi for først at tage billeder af ham og siden komme med gode råd.
For hvis nu fiskeren, foreslår turisten, tog nogle flere ture ud til sine ruser, kunne han måske tjene penge til en jolle med påhængsmotor og siden hen en kutter, et fryselager og et røgeri. For til sidst at være blevet så rig, at han kan slappe af og nyde livet.
»Jamen det er jo det, jeg gør«, svarer fiskeren, som hele vejen igennem fortællingen har set ganske uimponeret ud, mens den ivrige turist har talt sig svedende varm.
Mekka er ved at blive til DisneylandAt fiskeren selv ikke vil anstrenge sig unødvendigt ses også af Émile Bravos tegneserieagtige illustrationer af den ivrige turist og den afslappede arbejder.
Den trimmede turist har en udstråling, der minder om Tintins. Med sin faldefærdige undertrøje, en sort kasket med sammensunken puld og et ordentligt skæg at grine i er fiskeren heller ikke ulig Hergés Kaptajn Haddock.
Genkendeligheden er kun glædelig i ’En historie om at fiske’, som man godt kan få noget ud af fra børnehavealderen, mens man forhåbentlig er helt fri for at vide, hvad arbejdsmoral er for noget.
fortsæt med at læse
